Energistyrelsen er barslet med foreløbige tal for Danmarks energiforbrug i fjor, 2024. I forhold til året før er der mindre udsving, som vist på fig. 1. Energiforbruget er steget lidt i forhold til året før, men det dækker over et betydeligt fald i kulforbruget, et lille fald mht. olien og så en større stigning fra ”vedvarende energi” og lidt mere import af elektricitet.
Tabel 1 viser tallene, her for det faktiske forbrug. Af interesse er detaljerne vedr. den ”vedvarende energi”, hvor vinden tegner sig for en stigning på godt 5%. Solcellerne giver ikke ret meget mere end i 2023, man ser her tydeligt effekten af den kraftige opbremsning i nyinvesteringer, efter Energinet begyndte at opkræve penge for nettilslutningerne i starten af 2023. Bemærk springet fra 2022 til 2023, dér var udbygnings-festen på sit højdepunkt. Det er også interessant at se, at importen af elektricitet er voksende fra 2023, om end den har været betydeligt højere i tidligere år.
Trods Klimarådets formaninger om den manglende bæredygtighed af vores enorme forbrug af biomasse, kan man se, at forbruget steg fra 2023 til 2024 og nåede en ny rekord. Af en anden tabel i rapporten (her vist som tabel 2) fremgår det, at den hjemlige produktion af biomasse faldt fra 84 til 82 PJ (petajoule), hvorved hele stigningen i forbruget + lidt mere blev dækket af import, i alt 9 PJ.
Det er godt, at CO2 fra biomasse ikke tæller med i CO2-regnskabet. Stigningen på de 7 PJ her leder, jfr. tabel 3, til en forøget CO2-udledning på ca. 0,7 mio. tons. Det sparede kulforbrug på 9 PJ giver en udledning, der er godt 0,8 mio. tons lavere, dvs. her er udledningen stort set uforandret. Den grønne omstilling har således på det punkt bare medført en udskiftning af kulforbrug med (endnu mere) biomasse. Og hele stigningen plus lidt mere er endda importeret.
Kigger vi på CO2-udledningerne, er tallene opgjort på forskellige måder i tabel 4. Her er i første omgang opgjort tallene for energiforbruget, der på mange måder må siges at være den mest reelle, da det drejer sig om konkrete tal. Her kan man med tilfredshed konstatere, at reduktionen siden 1990 er på knap 57%, så i den forbindelse er vi skudt noget over klimamålet for 2025. Årsagen er selvfølgeligt primært, at vi har erstattet en betydelig del af kulforbruget med biomasse, der jo ikke giver nogen udledninger – på papiret i hvert fald.
Men så kommer alle de øvrige udledninger, de fiktive tal fra landbrug og skovdrift. Det indebærer bl.a. at man tæller udledninger fra lavbundsjorde, metan og lattergas med, selvom de tal reelt ikke kendes. Endeligt er der så det gådefulde LULUCF, der står for Land Use, Land Use Change & Forestry (”Arealanvendelse, Ændring i Arealanvendelse og Skovdrift”). Det var jo inden for hele dette område, at miraklet skete sidste år, med ændrede beregningsmetoder for lavbundsjorde og skovdrift, hvorefter 2025-målet blev reddet.
Det danske elforbrug er stigende, om end ikke så kraftigt, som man kunne ønske sig, hvis store dele af samfundet skal være elektrificeret inden 2030, se fig. 2.
De kommende år bliver interessante at følge med i.
Danish