Klimarealisme i medierne, Vind og Sol

Strømpriserne i februar

Elektriciteten i Danmark fortsatte med at være dyr i februar måned i år. Gennemsnittet for Energinets spotpriser blev pr. kilowatt-time hele 86 øre, hvor den i januar lå på 74 øre/kWh. Kurven svinger meget voldsomt fra time til time, og der er selvfølgeligt også store variationer fra dag til dag, som vist på fig. 1.

Fig. 1: Spotpriser på elektricitet, time for time i Danmark i februar 2025. Data fra Energinet.

Frem til d. 20. februar er prisen kun kortvarigt under 50 øre/kWh, men mellem d. 21. og 25. bliver niveauerne lavere, og midt om natten d. 24. er vi nede omkring 3 øre/kWh i tre timer.

Umiddelbart ser kurven lidt mærkelig ud, med de mange toppe, mere end én pr. dag. Fig. 2 viser udviklingen d. 3. februar, og her ser man, hvordan prisen er lav om natten men derefter stiger til en høj værdi omkring kl. 8 for derefter at falde med et minimum ved middagstid. Herefter stiger prisen igen til et nyt maksimum ved femtiden om eftermiddagen.

Fig. 2: Uddrag af kurven fra fig. 1 for 3. februar.

Umiddelbart ville man naturligvis mistænke solcellerne, der midt på dagen leverer en del ”billig” strøm. Men i starten af februar måned producerer de danske solceller stadigvæk ikke ret meget, Solen står fortsat lavt på himlen, og dagene er korte og ofte overskyede.

Her bliver vi så nødt til at vende blikket mod vores sydlige nabo, Tyskland. Her nåede man ved udgangen af 2024 en kapacitet af solceller på over 100 gigawatt, hvilket er op til det dobbelte af forbruget. Tyskland ligger trods alt lidt længere mod syd, og allerede i februar begynder de for alvor at få noget ud af deres solceller (ca. dobbelt så meget som i januar). Det giver et kraftigt tilskud til produktionen midt på dagen og fortrænger midlertidigt dyrere kilder til strøm, og derved presses prisen ned. Udviklingen i timepriser i Tyskland for februar måned er vist på fig. 3.

Fig. 3: Timepriser i Tyskland i februar 2025, rød kurve. Med gråt er angivet prisen i Frankrig. I Euro/megawatt-time. Kilde: Rolf Schuster, Vernunftkraft

Når man sammenligner fig. 3 og fig. 1 ser man straks, at de følger samme mønster. De danske elpriser bliver langt hen ad vejen dikteret af de tyske, da Tyskland jo er en meget større spiller på markedet, end vi er. På fig. 3 bemærker man også de franske elpriser, der igen pga. samhandelen følger de tyske, om end franskmændene undgår de værste spidser, hvor prisen når over 2 kr./kWh.

Det bliver meget interessant at følge udviklingen i de kommende måneder. I starten af marts har vi allerede oplevet adskillige dage med elpriser omkring nul midt på dagen, og dem kommer der helt sikkert mange af i år. Tyskland er ved at bevæge sig hen på kanten af en meget farlig situation, hvor man reelt vil stå med mere strøm, end der kan aftages – selv til negative priser. Det bliver ikke rart.

Nogle mennesker mener, at det kun er positivt med lave eller nul-priser, så kan man lade elbilen op ”gratis”. Gratis bliver det dog ikke, da der stadigvæk skal betales tariffer og afgifter. Men grundlæggende er det en meget usund situation, rent økonomisk. Solcellestrøm er jo ikke gratis at producere, ejerne skal have dækket deres investeringsudgifter og løbende vedligehold. Hvis der er lave priser hver dag i dagtimerne, vil det ende med tab for investorerne, og i værste fald vil nogle af dem gå fallit. Denne erkendelse breder sig i markederne, og det er en medvirkende årsag til at en virksomhed som Better Energy, der netop formidler nye solcelleparker, måtte erklæres konkurs her for nyligt.

Sol (og vind) er ikke egnede kilder til en stabil energiforsyning.

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Dines Jessen Petersen

    Jeg har andel i et tysk solcelle-projekt, vi er garanteret 1,60 kr / kWh i en årrække.
    Jeg har også aktier i et fransk projekt, der får vi 3,20 kr / kWh. Vores franske bankforbindelse krævede at vi havde en større garantikapital i Frankrig, den investerede vi i et nyere solprojekt, der får vi 4,70 kr / kWh.
    Vi betaler ikke transmissionsafgifter i Tyskland og i Frankrig.
    Når garantiperioden udløber er investeringen sansynligvis værdiløs. Og garantipriserne er kapitaliseret, så det er os investorer der løber risikoen, det er bygherren der får en kraftig gevinst, betalt af tyske og franske forbrugere.
    Jeg synes det er en syg politik.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*