Energipolitik, Klimarealisme i medierne

Sommerbrise

Vi har her i de seneste måneder for alvor stiftet bekendtskab med begrebet Dunkelflaute, hvor der hverken er sol eller vind, elforsyningen går mere eller mindre i panik og elpriserne stiger til astronomiske højder. Tyskland er jo foregangsland mht. fejlslagen grøn omstilling og udtrykket Dunkelflaute kommer selvfølgeligt også derfra.

Nu gør Fritz Vahrenholt opmærksom på endnu et problem, der i stigende grad hjemsøger de arme tyskere, han kalder det en Hellbrise, som dækker over en skyfri sommerdag med blå himmel og kun en let vind. Den tilstand kan sagtens ramme hele Tyskland samtidigt, og så mærker nationen følgerne af, at man på nuværende tidspunkt har fået installeret ikke mindre end 96 gigawatt (GW) solceller, hvilket skal sammenlignes med et forbrug i weekenden i sommermånederne på omkring 40 GW.

Vahrenholt refererer en artikel i PV Magazine, hvor forfatteren beskriver et tænkt eksempel i den nærmeste fremtid:

Påskesøndag i 2025 falder efterspørgslen efter strøm til under 40 GW først på eftermiddagen, mens solceller på private boligers tage leverer 34,2 GW. For at holde frekvensen på elforsyningen skal ca. 8 GW brændselsfyrede kraftværker holdes kørende. Hertil kommer yderligere 11,7 GW vedvarende energi, der ikke kan frakobles nettet. I alt produceres der således 53,9 GW. Det er alt for meget, selvom det lykkes at eksportere 8 GW vil der stadigvæk være et overskud på 5,9 GW – hvilket svarer til produktionen på fem kernekraftværker. Den overproduktion vil drive frekvensen på elektriciteten op på et niveau, hvor udstyret bringes i fare.

Løsningen kan i praksis ende med at blive tvangsafbrydelser af strømmen i store områder, de såkaldte ”brown-outs”. Alternativet ville være afbrændte installationer i elforsyningen og hos dens kunder.

Solcellerne udgør et særligt problem, fordi de ikke kan afbrydes fra centralt hold, når der er for meget strøm i systemet. Hertil kommer, at husejerne er garanteret en fast betaling på 12,09 eurocent pr. kWh leveret, det svarer til ca. 90 øre/kWh. Der er således tale om en kæmpe udgift, uanset om strømmen kan bruges eller ej.

Vahrenholt nævner, at man i Tyskland allerede har et veludviklet system til tvangsmæssig udkobling af energianlæg, når der er overskud af elektricitet i nettet. Det kan man finde daglige rapporter om på hjemmesiden Netzampel hvorfra et særligt grelt eksempel fra april i 2024 er vist som fig. 1.

Fig. 1: Områder i Sydtyskland med nedlukket sol og vind (orange til mørkerøde områder – jo mørkere farve desto mere er lukket ned – op til 100%).

Men efter ihærdige politiske kampagner er kapaciteten af solceller i Tyskland vokset meget kraftigt i de seneste 3-4 år, og ud af de ovennævnte 96 GW, som man nåede i 2024, er ikke mindre end to tredjedele på private boligers hustage, og de kan ikke frakobles fra centralt hold.

Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår katastrofen indtræder, og Tyskland må afbryde store dele af sin elforsyning for at nettet ikke skal blive overbelastet. Man må huske på, at netop solenergien er særligt uegnet som ”vedvarende” energikilde, da den i meget høj grad vil komme samtidigt over hele Europa, dels naturligvis mht. nat og dag, men også i forbindelse med timer med megen sol, som samtidigt kan ramme store dele af kontinentet. Tyskland kan derfor ikke satse på at eksportere sine overskud af solcellestrøm, da nabolandene vil være i samme situation, med et alt for stort bidrag fra solanlæggene.

Vahrenholt gør opmærksom på, at faktisk er solcellestrøm fra private hustage en af de dyreste energikilder i Tyskland. Strømprisen er den dobbelte af hvad de store anlæg ude på markerne kan levere til, og det afspejles også i, at regeringens garanterede priser for markanlæg kun er godt 40 øre pr. kWh, hvor husejerne som anført ovenfor modtager 90 øre.

Del på de sociale medier

14 Comments

  1. claus nielsen

    Til Poul
    Ved +200 mHz (indstilling Vestdanmark) styres de åbne styreventiler på turbinen i lukkeretning for aflastning af generatoren. Det sker ikke uden vibrationer bagerst i turbinen og generatoren. Jeg har aldrig hørt, at nedreguleringen skulle udgøre en risiko for generatoren. Et udfald af blokanlægget er en endnu større belastning på generatoren og det sker da af og til?
    Der har nok været tale om et havari, som alligevel var på vej?
    Frekvensregulering og frekvensaflastning er et krav fra Energinet for at få lov til at producere til elnettet!
    Det er en interessant betragtning du har med “kampen” mellem den traditionelle mekaniske generator og inverterne.
    Det må interessere Energinet rigtig meget som systemansvarlig?
    Problemet er voldsomt alvorligt hvis det – som antydet – alene er årsagen til generatorhavari i.f.m. frekvensaflastning.
    Overordnet er jeg helt enig i Sørens og andres betragtninger omkring et ustyrligt elnet, men jeg synes af og til, at skruen drejes lige voldsomt nok i retning af af nettet brændes af og deslige.
    Energinet har klart en opgave med at etablere “håndtag” for stop/start af energiproduktion, og der er sikkert også behov for udvidet linjebeskyttelse af transmissionsforbindelserne.
    Jeg tror de har styr på det i.f.t. de voldsomme beskrivelser jeg ser indimellem?
    Måske tager jeg fejl?

  2. JENS JAKOB KJÆR

    Vi er i frit fald. Kun en alvorlig energikrise kan få befolkningen til at vågne op.

  3. claus nielsen

    Til Søren Hansen.
    Nu taler vi jo ikke om traditionel eksport af effekt men om automatisk frekvensregulering i alle tilsluttede lande på det europæiske net og som er et krav til den overordnede netansvarlige.(Energinet i Danmark)
    Vi snakker om Spanien,Italien,Grækenland ,Portugal,Frankrig,Beneluxlandene,Danmark,Polen,Tyskland og flere.
    Vandkraftværkerne i Østrig/Schweiz – de kan frekvensregulere/lynhurtigt.
    Frankrig med atomkraftværkerne.
    Jeg har meget svært ved at se overproduktion fra solceller i Tyskland kan føre til blackout af det europæiske net.
    I så fald skal faren ligge i strømbegrænsninger i forbindelseskablerne – som du anfører.
    Til Jørgen Sørensen.
    Jeg er sikker på at Energinet arbejder ihærdigt på at etablere synkronkompensatorer i nettet!
    Asynkrone forsyningsområder – område Ø-drift – tror jeg ikke vi kommer til at opleve.
    Forsyningsområdet skal så i situationen have en produktion der svarer til det øjeblikkelige forbrug.
    Hvor meget forstyrres frekvensbalancen ved høj vind – og solproduktion i mhz?

    • Søren Hansen

      Til Claus Nielsen
      Nu taler vi netop om mulighederne for eksport af effekt i perioder med Hellbrise. Artiklen og dens kilder taler specifik om det tilfælde, hvor der simpelthen produceres for meget strøm i et afgrænset område, her Tyskland, og den skal man jo af med på én eller anden måde, ellers brændes hele elnettet af. Det er her, tyskerne kan komme i den situation, at de bliver tvunget til at gennemføre lokale brown-outs.

    • Poul Normann Larsen

      Til Claus
      For ca. halvandet år siden havarerede en 150 MW generator på et tysk kulkraftværk p.g.a. vibrationer. Disse vibrationer opstod ved at generatoren (sammen med andre) skulle holde frekvensen på nettet som hovedsageligt blev forsynet fra solceller. Tilbageslag i frekvensen gav så kraftige vibrationer i generatoren, at lejerne brød sammen, og generatoren havarerede totalt. Man regner med, at det tager min. 3 år inden en ny generator kan tages i brug.
      Solceller giver jo en syntetisk sinuskurve, hvor en mekanisk generator giver en analog sinuskurve. Selv om solcelle inverterne bliver bedre til at levere en næsten perfekt sinuskurve er vi ikke der endnu, selv med de nyeste invertere.

  4. Jørgen Sørensen

    Et helt andet problem bliver ofte overset, når der er en “Hellbrise”.
    I påsken og pinsen er elforbruget meget lavt, derfor reduceres andelen af brændselsfyrede kraftværker til et nødvendigt minimum. Ved høj vind- og solenergiproduktion forstyrres ikke kun frekvensbalancen, spændingen i transmissionsnettet bliver også drevet opad. I denne situation kører kraftværker undermagnetiserede og spoler fordelt over hele landet i Tyskland kompenserer for transmissionsnettets kapacitive reaktive effekt. Hvis spændingen i transmissionsnettet når over 420 kV og de nævnte muligheder er udtømte, har netoperatørerne kun den mulighed at frakoble enkelte ledningsforbindelser for at holde spændingen inden for de tilladte grænser. n-1 princippet, som elforsyning bygger på, må delvis indskrænkes. I en situation med slukkede ledninger og kraftværker, der drives undermagnetiserede, kan et spændingsdyk forårsaget af et lynnedslag fra et lokalt tordenvejr eller af en fugl, der fyrer sin afføring af over isolatorerne, når den forlader jordledningen, som den har siddet på, få det skrøbelige netværk til at kollapse.
    I tilfælde af spændingsdyk kommer de undermagnetiserede maskiner ud af trit på grund af kortvarig af- og belastning, som gør at maskinens sikkerhedssystem kobler dem fra. Forstil jer en borddug, hvor der står en tallerken som bliver stående, hvis man trækker borddugen med et ryk fra bordet. De ledninger, der er ramt af en kortslutning, kan mangle en parallel linje på grund af tidligere frakobling pga. høj spænding, hvilket betyder, at forsyningsområder bliver asynkrone og ikke bare kan kobles til igen.
    Det er faktisk forbløffende, at noget lignende aldrig er sket endnu, efter at de store generatorer fra kernekraftværkerne ikke længere kan varetage opgaven med at levere tilstrækkelig kapacitiv og induktiv reaktiv effekt. Lad os håbe det forbliver sådan.
    Faren er iøvrigt den samme omvendt: Ved høje belastninger og utilstrækkelig induktiv reaktiv effekt falder spændingen, hvilket får strømmen til at stige, hvorfor spændingen fortsætter med at falde til et “point of no return”, til sidst kollapser netværket på grund af manglende spænding.

  5. Hugh Sharman

    Thanks to Søren and readers of this article.
    Can someone more knowledgeable than I, about the finances and politics of Denmark, explain to me that what I read at https://www.betterenergy.com/en/global-news/2024/better-energys-restructuring-plan-approved-by-creditors/
    and why, what I read at… https://www.bloomberg.com/news/articles/2024-12-19/solar-firm-collapse-reverberates-through-danish-financial-system is so very different?
    Who is right?…
    …and is Mr Christian Bergmann Mølgaard correct to be so apparently relaxed about the writing off of DKK billions of Danish pensioners’ assets?
    I will now ask Mr Mølgaard to answer exactly the same question!

    • Søren Hansen

      Bemærk datoerne – Bloomberg fra december, og Better Energy fra i dag.
      Man ser også, at Industriens Pension nu kaster medlemmernes penge ind i fallitboet….

      • Hugh Sharman

        Thanks Søren! I wonder whether Mr Mølgaard and his colleagues feel any moral obligation to prioritize any future profits (if any!) toward Danish pensioners?

  6. Ole ørsted

    Store solcelleanlæg er og bliver GIFT for elnettet i hele Europa! Mindre private anlæg bør have egne batterier så de selv bruger den strøm de producerer og slut med afregning til nettet. Vi kan jo aldrig etablere et elnet der kan tage de enorme energimængder i korte perioder, og kæmpe batterier der kan afhjælpe noget af problemet er tikkende miljøbomber: https://www.youtube.com/watch?v=AAMdDglEOw0
    Tilbage står så PtX-anlæg, men som indtil videre er sørgelige små fysikopstillinger. Der er noget med rækkefølgen i den grønne omstiiling der ikke rimer, kraftigt påvirket af smarte VE-drenge der scorer kassen.
    Aldrig har vi haft så mange vindmøller og solcelleanlæg, og aldrig har vi haft så høje elpriser.

  7. claus nielsen

    Nu er det netop et tænkt eksempel!
    Umiddelbart virker det som om man betragter Tyskland som et isoleret net.
    Det er ikke tilfældet – Tyskland er tilsluttet det store europæiske net og der er krav til alle lande om frekvensstøtte. Det er bl.a. det Energinet betaler for som ydelse.
    En pludselig overproduktion i Tyskland vil givet kunne føre til en øget frekvens i nettet men nedregulering af andre produktionsenheder i nettet vil “absorbere” overproduktionen. I Danmark vil de centrale værker automatisk nedregulere ved + 200mhz. Det europæiske net er meget robust.
    Der skal ikke herske tvivl om, at Energinet og tilsvarende i andre lande har et stigende problem med netstabilitet, når man udfaser de eksisterende regulerbare produktionsenheder med vedvarende energikilder.
    Der skal være krav således at netansvarlige kan bortkoble produktion og suppleret – som nævnt – med automatisk frekvensrelæer på linieføringerne.
    Det tænkte eksempel kan være en advarsel mod den strategi man oplever politisk herhjemme.
    Lad os nu få mere fokus på og udvikling omkring den nye atomkraft-teknologi.
    Det vil være godt for samfundsøkonomien.
    Dertil kommer, at alle de mange forskellige tiltag med vedvarende energi, som er etableret i Danmark, ikke har den ringeste effekt på det globale klima men er kun et politisk “projekt”.

    • Søren Hansen

      Du giver udtryk for, at eksport til udlandet ville “redde” Tyskland i Påsken 2025. Det er nu ikke sikkert, for hvis nabolandene også har masser af solskin, så kan de ikke tage mere strøm. Der ligger jo også en begrænsning i forbindelseskablerne for hvor meget strøm, der kan overføres mellem landene. Og pointen er, at med en uregulerbar overproduktion (sol fra hustage), så har de tyske netoperatører kun begrænsede muligheder.

  8. Ole ørsted

    Det ville være så rart hvis de “helliggrønne”, hvis ikke de forstår, så om ikke andet accepterede elnettets udfordringer, og blive bevidste om, at der er stor forskel på små private anlæg i kWatt størrelsen og store produktionsanlæg i megaWatt størrelse. Generelt er store solcelleparker “gift” for elnettet, de har kun smarte investorers interesse, og ikke meget at gøre med samfundsnyttig grøn omstilling. Jeg mener Energinet i dag har adgang til flere af de store solcelleparker, så de kan bremse/slukke for produktionen. Inden der bliver opsat flere solcelleparker, så jeg gerne flere og velfungerende PtX-anlæg, fremfor små fysikopstillinger, hvor er de???

  9. Så kan vi da bare bygge nogen kæmpelasere, der kan brænde den overskydende skadelige strøm af, ved at sende den ud i verdensrummet.
    En helt ny industisektor, hvor Danmark kan vise verden vejen til et grønnere liv.
    Kom nu, Mette, hvad venter vi på?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*