Når man ser sig omkring i medierne, der rapporterer om klimaforandringer, vil man se mange forskellige syndere, der nævnes som en stor miljøpåvirker. Den ene dag kan det være virksomheder, der udnytter fossile brændstoffer, den næste dag kan det være berømtheder, der flyver i privatfly, og dagen efter er det konsekvenserne af intensivt landbrug til kødproduktion. Alligevel er der et voksende fokus på datacentrenes indvirkning.
Hvad mener vi med datacentre? Det er de enorme knudepunkter, der leverer strøm til en stor del af internettet. Virksomheder som Amazon, Microsoft og Google har brug for enorme mængder energi til at drive deres tjenester, herunder cloud computing, lagring, sociale medier og så videre. Påvirkningen vokser, især efterhånden som der åbnes flere datacentre rundt om i verden. Men hvad er løsningen?
Digitale tjenester kan være bedre for miljøet
For det første er det alt for letkøbt at sige, at datacentre er helt negative for miljøet. Desuden har de fleste onlinetjenester lavere CO2-fodaftryk end fysiske alternativer. Hvis du f.eks. besluttede at bruge FaceTime til at ringe til en ven, ville det være mindre miljøbelastende end at hoppe ind i bilen og besøge dem personligt. På samme måde, hvis du ser på eksemplet med at spille på en casino online, er indvirkningen meget mindre end den, der produceres af et fysisk kasino. I de fleste tilfælde er det mindre miljøbelastende at gå digitalt.
Det er faktisk værd at bemærke, at datacentre har en relativt lav andel af verdens CO2-fodaftryk. En undersøgelse i 2020 viste, at datacentre stod for 0,9 % af den globale udledning af drivhusgasser. Men det store problem er, at andelen af drivhusgasemissioner fra datacentre forventes at vokse enormt, og nogle undersøgelser siger, at den vil overstige 10 % i 2030. Hvorfor denne vækst? En af de store grunde er fremkomsten af kunstig intelligens.
AI-revolutionen er kun lige begyndt, og efterspørgslen efter strøm ser ud til at være uden fortilfælde. Det er faktisk ikke tilfældigt, at Amazon, Microsoft og Google alle har indgået aftaler om at udnytte atomenergi. For eksempel har Microsoft ret ildevarslende indvilliget i at bruge strøm fra et atomkraftværk på Three Mile Island – stedet for en af de største atomkatastrofer i USA’s historie.
Et stort spørgsmål om, hvor AI vil føre os hen
Alle disse virksomheder har brug for en masse strøm til at køre deres AI-applikationer. Det er ikke tilfældigt, at Googe så sine emissioner stige 48% fra 2018 til 2023, og Microsoft oplevede en stigning på 30%. Det handler heller ikke kun om mennesker, der bruger AI-applikationer som ChatGPT. Den enorme mængde data, der kræves for at træne disse applikationer, er betydelig. Grundlæggeren af OpenAI (virksomheden bag ChatGPT) Sam Altman har foreslået, at AI-industrien skal investere billioner af dollars i datacentre for at drive AI-revolutionen. Kritikere bekymrer sig om, hvad det kan betyde for miljøet.
Igen, ligesom med internettet generelt, er det ikke så enkelt som at sige, at AI er dårligt for miljøet. Nogle AI-tjenester kan have en positiv effekt på miljøet. Et eksempel kunne være at bruge en AI-terapeut i stedet for at gå til en menneskelig. Desuden er AI-revolutionen relativt ny, så vi ved ikke, hvordan den vil ændre verden – hvis overhovedet.
Endelig er det vigtigste at sige, at spørgsmålet om datacentre skal diskuteres. Det er usandsynligt, at vi vil se en betydelig opbremsning i brugen af dem, men det bliver helt sikkert nødvendigt at diskutere, hvordan de drives, og hvordan deres miljøpåvirkning kan mindskes. Store teknologivirksomheder vil bygge dem, så det er op til politikerne at sikre, at de positive sider opvejer de negative.
Danish