Batteribrande

Det er velkendt, at litiumbatterier kan selvantænde og brænde, og når de gør det, er det meget svært at slukke branden. Temperaturerne når voldsomt høje værdier, og når det metalliske litium kommer i kontakt med slukningsvand, bliver det kun meget værre, da det resulterer i en kemisk reaktion, der skaber brint – som jo brænder lystigt.

Emnet her er meget følsomt, tilhængerne af grøn omstilling hævder altid, at klimarealister forsøger at gøre problemet meget værre, end det er i virkeligheden, bare for at ødelægge drømmene om ”netto-nul”. Hvis nogen nævner noget om en brand i en elbil, vil andre straks påpege, at der er mange flere benzin- og dieseldrevne biler, der brænder hvert år – både i totale antal og i forhold til antallet af biler af hver type.

Den diskussion vil vi ikke ofre krudt på her, men det skal dog konstateres, at brande i batterier som nævnt er meget svære at slukke, de indebærer høje temperaturer og det vil fortsætte i lang tid. Derfor udgør de en fare for omgivelserne, som man ikke kan negligere. Der er allerede nu f.eks. færgeselskaber, der forbyder elbiler ombord.

Det stigende antal batteridrevne cykler m.v. har tilsyneladende også haft en effekt på brandstatistikkerne, således oplyser New York Citys brandvæsen at der i 2023 var 270 brande, forårsaget af litiumbatterier, og de medførte 18 dødsfald og 150 tilskadekomne.

Der er også opstået alvorlige brande i flere forskellige typer virksomheder, der beskæftiger sig med litiumbatterier, både fremstillingen (Sydkorea), men også i forsøgene på genanvendelse efter endt brug (Skotland).

En batteridrevet lastbil forulykkede på en hovedvej i Californien, den væltede i grøften og brød i brand. Vejen blev holdt spærret i 44 timer og brandvæsenet endte med at bruge næsten 200.000 liter vand på tilfældet. Vandet blev ikke pøset på branden, men derimod på omgivelserne for at forhindre, at de blev antændt. Det var i et tørt område, med stor risiko for naturbrande, så brandvæsenet fokuserede på at forebygge disse og så lade lastbilen brænde ud. 

Men hvad nu med de store energilagre på hundredvis af megawatt, der opføres rundt omkring i Verden? De er alle baseret på litiumbatterier og der har allerede været mange tilfælde af brande. Der findes ligefrem en database over disse brande, med oplysninger om knap 90 tilfælde siden 2017. Her kan man læse om hver enkelt begivenhed, men siden gør opmærksom på, at nok er antallet af brande over årene nogenlunde uændret, men andelen i forhold til den samlede batterikapacitet er styrtdykket, som vist på fig. 1.

Men de enkelte brande er alvorlige nok, som f.eks. den i Californien her i år i en 250 MW installation, se fig. 2. Her tog det 24 timer at stoppe branden i første omgang, men efter to dage brød den ud igen og fortsatte i mere end en uge. I alt varede slukningen to uger. De sagkyndige var enige om, at det var fejl på batterier, der startede branden.

Men hvad er op og ned i batteri-sagen? Der er udgivet et lille skrift med ”myter” om batterier og brande, og der gøres en ihærdig indsats for at forsvare de store batteribaserede lagre, hvor farerne tales ned. En interessant bemærkning er imidlertid, at man reelt ikke skal forsøge at slukke en eventuel brand, men lade den rase ud og så fokusere på at beskytte naboinstallationerne, og hvad der ellers måtte være. Det er jo det samme, brandvæsenet gjorde ved lastbilbranden på hovedvejen i Californien.

Den side af sagen tager David Wojick fat i på hjemmesiden CFACT. Han gør opmærksom på det store vandforbrug ved branden på hovedvejen, og spørger til, om ikke nye batterilagre bør have en stor vandtank på området, til brug ved kølingen af nabo-installationerne?

Han nævner som eksempel en nybygget installation i Californien, hvor solceller er kombineret med et stort batteri på 230 megawatt. Der er offentliggjort et fint luftfoto af alle herlighederne, se fig. 3. Her bemærker Wojick, at der tilsyneladende slet ikke er nogen vandtank til brandbeskyttelse. Vandet vil der ellers blive hårdt brug for i tilfælde af en brand – ikke for at slukke den, men for at beskytte omgivelserne. Så hvor er tanken med f.eks. 4000 m³ vand? Wojick bemærker også hvor tæt containerne med batterier står ved siden af hinanden, det vil være svært at beskytte de nærmeste naboer, som det også fremgår af fig. 2.

Wojick tjekkede nu myndighedsbehandlingen, der gik forud for tilladelsen til anlægget. Her skrives der en hel masse om småting, f.eks. at der skal være vand til rådighed for at holde støvniveauet på vejene nede. Men intet om forholdsregler i forbindelse med brand. Der er ellers nok at tage fat på, området er konstant i fare for naturbrande, og en brandbekæmpelse kan resultere i store mængder af forurenet slukningsvand, som vel skal håndteres, så det ikke medfører en miljøkatastrofe?

Måske skyldes det manglende fokus på brand, at investorernes ansøgning på 500 sider ifølge Wojick kun nævner emnet en enkelt gang. På s. 366 er det nævnt, i et langt afsnit om noget andet, at litium-batteri-lagre kan indebære en risiko for brand eller eksplosion pga. batteriernes tilbøjelighed til at blive for varme.

Det var det! Myndighedernes lemfældighed hænger helt klart sammen med klimasagen og det politiske korrekte ved projektet. Derfor slækkes der på en stribe krav, der ellers vil blive trukket ned over ørerne på alle andre typer af virksomheder. Vi så det samme i Danmark for et par år siden i forbindelse med skandalen hos en vindmøllevinge-fabrikant. Medarbejderne blev inficeret med den giftige styren i mængder, så de svedte gult på lagenerne om natten. Det medførte dog i flere år kun et klap på hovedet fra Arbejdstilsynet.

Brandrisikoen er ikke det væsentligste argument mod de store batterier til lagring af strøm, men forholdene skal selvfølgeligt være i orden. Når batterierne reelt ikke har nogen fornuftig fremtid, skyldes det primært prisen og senere måske også problemer med at skaffe materialerne til dem.