I en nylig artikel fra DR, med overskriften “Milliarder af ton is er smeltet væk fra indlandsisen det seneste år”, præsenteres en række tal om afsmeltningen af Grønlands indlandsis. Artiklen peger på, at der i nyere tid er smeltet store mængder is, og retorikken kan hurtigt lede til forestillingen om, at Grønlands is er ved at forsvinde i et alarmerende tempo. Det er imidlertid problematisk, at man fuldstændig undlader at sætte disse tal i perspektiv. Det skaber en skæv fremstilling af, hvad disse tal rent faktisk betyder for Grønland og klimaet som helhed.
Lad os se nærmere på tallene og sætte dem ind i den større sammenhæng.
Hvor meget is er der på Grønland?
Grønlands indlandsis indeholder omtrent 2.850.000 gigaton is. Dette er et kolossalt tal, der kan være svært at begribe, når man sammenligner det med, at der i enkelte år er afsmeltet nogle hundrede gigaton. For eksempel nævner DR-artiklen, at Grønland i det forgangne år har mistet omkring 200 gigaton is. Men hvordan skal vi forstå dette tal i sammenhæng med den samlede ismasse?
Hvor lang tid vil det tage at smelte al isen?
Her er en kurve over ismassetabet fra Grønland. Fra 1996 til nu er vist tallene fra DR, fra før den tid stammer tallene fra Polar Portal:
Lige nu mister Grønland i middel (baseret på trendlinjen) omkring 230 gigaton is årligt. Med en simpel beregning kan vi se, at det ved denne hastighed vil tage cirka 12.500 år at smelte hele Grønlands indlandsis. Selv i et mere pessimistisk scenarie, hvor vi antager, at den årlige afsmeltning stiger til 400 gigaton – hvilket er baseret på et middelret skøn om en yderligere temperaturstigning på 1,5°C (globalt, i Grønland må man forvente yderligere 3 grader fra det nuværende niveau) og med en forventet stigning i afsmeltning på 20 % per grad – vil det stadig tage godt 7.000 år før al isen er smeltet. Desuden er der ikke tegn på acceleration i det afbildede istab. Hvis al den grønlandske is smelter, vil vandstanden i havene stige med 7 meter, men over 7.000 år svaret det til 10 cm per. århundrede. Det er der ingen grund til at ligge vågen over.
Denne tidshorisont sætter den nuværende afsmeltning i et perspektiv, der gør DR’s artikel til en ikke-historie.
Forstår naturvidenskabelige forskere sig på konsekvenserne af klimaændringer?
Det er typisk for Danmarks radio og mange andre medier, at de ureflekteret betragter naturvidenskabelige klimaforskere som en slags orakler, når det gælder om at anskue betydningen af klimaændringer. Det er imidlertid helt forkert.
Det er klart, at det er naturvidenskabelige klimaforskere, der skal sige noget om hvilke ændringer, der sker med klimaet som funktion af en given udledning af drivhusgasser. Men det er helt andre faggrupper især økonomer, der kan sige noget om, hvad klimaændringerne faktisk betyder for menneskenes velstand og velfærd.
Det ville have klædt DR, at man i stedet for at få nogle dybt banale udtalelser ud af en ubefæstet GEUS-klimaforsker om, at isens afsmeltning kan stoppes ved, at man nedsætter CO2-udledningen, havde spurgt en klimaøkonomisk forsker, om hvor stor økonomisk betydning den langsomme afsmeltning af Grønlands indlandsis har for verden = meget lille og hvor meget vil det koste at forsøge at forhindre den ved at holde op med at bruge kul olie og gas = et ufatteligt stort beløb.
Problemet med manglende perspektiv
DR’s artikel formår ikke at give læserne den nødvendige kontekst for at forstå, hvad afsmeltningstallene betyder i praksis. Når man taler om hundreder af gigaton, og latterlige analogier med “3 svømmebassiner i sekundet” kan det lyde skræmmende – men uden at sætte det i relation til den samlede mængde is, mister man et realistisk billede af situationen.
Konklusion
Grønlands indlandsis er uden tvivl påvirket af stigende temperaturer, men den måde, afsmeltningstallene præsenteres på i medierne, maler et helt skævt billede af situationens alvor. Ved at sætte tallene i perspektiv og forstå dem i sammenhæng med den enorme mængde is, Grønland stadig har, samt den tid det vil tage at smelte al isen, bliver det klart, at afsmeltningen af Grønlands is har meget lille praktisk betydning for nutidens mennesker.
