Joe Bidens regering og ligesindede har jo enorme planer for udbygningen med havvind ud for USA’s østkyst. I alt 30 gigawatt (GW) skal stå klar omkring 2030. Lige nu er der kun en enkelt vindmøllepark, der er sat i gang, South Fork med 12 møller med en samlet kapacitet på 132 MW. Hertil kommer én under opbygning, Vineyard Wind med 62 møller på hver 13 MW, i alt ca. 800 MW. Den blev imidlertid ramt af et kedeligt uheld, da en vinge simpelthen faldt af en af møllerne under en prøvekørsel. Det spredte stumper af glasfiber m.v. over et stort område, og den nærmeste strand måtte midlertidigt lukkes for badegæster. Opstarten af flere møller er nu sat på hold, indtil man får afklaret den præcise årsag.
Der er således langt til de 30 GW og kun 5-6 år til at opstille de sidste 29 GW. Der har været mange forsinkelser og adskillige projekter er blevet stoppet pga. dårlig økonomi. Nu breder erkendelsen sig, at strømmen fra havvinden bliver meget dyrere, end man havde drømt om, så staterne må til lommerne med støtte, hvis de vil have vindmøller stillet op.
Hertil kommer den stærkt voksende mistanke om havvindens alvorlige konsekvenser for dyrelivet i området, hvor den nordatlantiske rethval, der er meget sjælden i forvejen, nu er truet af udryddelse. Det er primært aktiviteterne ved forundersøgelserne af havbunden og nedbankning af fundamentspæle, der udgør en fare for dyrene.
Den faldne vinge er det hidtil mest dramatiske eksempel på et andet problem, der begynder at plage branchen. Møllernes størrelse er vokset hastigt, og kunderne har ambitioner om at få endnu større møller, fordi så skal der bruges færre af dem, hvorved man sparer på fundamenter og kabelføringer. Men noget tyder på, at vindmøllefabrikanterne ikke rigtigt har styr på teknikken mere, og der optræder mange fejl. Ikke mindst Siemens Gamesa var hårdt ramt af tekniske problemer.
Joe Bastardi har på CFACT skrevet en interessant artikel, hvor han peger på et andet problem. Fig. 1 viser en oversigt over, hvor alle de nye vindmølleparker skal installeres op langs USA’s østkyst. Parkerne ligger som perler på en snor op langs kysten.
Når vi taler om orkaner, opfatter folk som oftest, at det er stater som Florida eller Texas, der bliver ramt. Det gør de også mest, men orkaner kan vælge mange baner, og de historiske optegnelser viser, at de ind imellem bevæger sig op langs østkysten. Den seneste, der tog den tur var Bob i 1991, dens bane er vist på fig. 2.
Der har således været en pause på 33 år, men den er ikke nødvendigvis udtryk for, at orkaner med den bane er meget sjældne. I perioden 1938-1991 var der i gennemsnit en hvert 7. år. Fig. 3 og 4 viser et par andre eksempler:
Her ser man hvordan orkanerne har en bane, der vil bringe alle de nye vindmøller lige ind i det område, hvor vindhastighederne er størst. Kan møllerne mon overleve det? Vindmøller, der er ramt af en orkan er ikke noget kønt syn, som vi har set tidligere. Vestas skal levere nogle af møllerne, men er primært vant til mere rolige forhold som f.eks. i Nordsøen. Kan de klare f.eks. en orkan som Bob (jfr. fig. 2), der havde en maksimal styrke svarende til kategori 3 og ramte nogle af de påtænkte vindmølle-områder som en kategori 2?
Der er mange gode grunde til at holde sig fra havvind ved USA’s østkyst, og faren fra orkaner er en af dem.
Ja, orkaner er en ting, et andet forhold er faldet i vindhastigheden og dermed i vindens energiindhold.
Tages udgangspunkt i opgørelsen af vindhastigheden målt på Blue Hill Observatory, Massachusetts, så er den gennemsnitlige vindhastigheden aftaget med ca. 27 % siden 1980 i et jævnt fald. Det svarer til, at vinden har mistet over 60 % af sit energiindhold og kan derfor få betydning for produktionen af vindenergi og dermed for rentabiliteten af disse investeringer. Det må vurderes, at man mange steder inde i kontinentet har nået den fysiske begrænsning for udbygning af vindkraftkapaciteten. I 2023 var der for første gang et fald i den årlige produktion af vindenergi i USA på 2,1 % på trods af en udbygning af kapaciteten samme år på 4,4 %, se dette link: https://www.eia.gov/todayinenergy/detail.php?id=61943
Fra 2022 til 2023 fald vindhastigheden med ca. 9 % og for de første 7 måneder af 2024 er vindhastigheden øget med ca. 3 %. Trenden er derfor at vi vil se fortsatte fald.
Et endnu større problem er klimakonsekvenserne af faldet i vindhastigheden, der betyder varmt overfladevand i havet og dermed forhøjet temperatur i luften. Det påvirker nedbørsfordeling og vejrsystemers bevægelse, og selv et forhold som havets optag af CO2 er voldsomt påvirket, da havets CO2-optag er afhænging af vindhastigheden jf. en potensfunktion med eksponent på 1,675.
Hvad sker der mon, hvis vindmøllerne bliver ramt af en tornado???!!!.
Tornadoer i USA optræder kun på land, her anretter de store skader på vindmøller, men heldigvis dækker hver tornado kun et lille landområde, så risikoen for møllerne er ikke så stor. Men der har været fuldtræffere og de ødelagde vindmøllerne totalt:
https://www.youtube.com/watch?v=jW2zoGYRqMg
Findes en tilsvarende, seriøs oversigt over nuværende og planlagte havvindmølleparker i dansk farvands-område?
Og ditto mht landvindmølleparker?
Vh
Hgp