Gæsteindlæg af Steffen Frølund, klimaordfører, LA
Hvert eneste år er der såkaldt ’Earth Overshoot’-dag i Danmark, hvilket er den dag, hvor vores forbrug af naturressourcer angiveligt har oversteget, hvad kloden kan nå at genskabe på et år.
Årsdagen markeres altid rituelt af venstrefløjen, der bruger det som anledning til at råbe vagt i gevær med dommedagsprofetiske skræmmebilleder om fremtiden.
Men er det nu også en så forfærdelig nyhed, som det lyder?
Kaster man et blik i historiebøgerne, vil man hurtigt få et lidt mere nuanceret billede af vores ressourceforbrug end dét, venstrefløjen leverer.
Malthusianismens fejlslutning
I slutningen af det 18. århundrede lagde den britiske økonom og historiker Thomas Malthus mærke til, at befolkningsudviklingen i mange vestlige lande var eksploderet.
Det fik ham til at konkludere, at det var et spørgsmål om tid, før verden ville blive plaget af elendighed og hungersnød, da klodens begrænsede naturressourcer ikke ville kunne følge med den fremskredne befolkningsudvikling.
Men Malthus’ forudsigelser ramte fuldstændig forbi skiven.
Han overså nemlig det potentiale for fremskridt, der opstår, når innovation og ny teknologi øger produktiviteten og muliggør, at vi får mere ud af færre ressourcer.
Men som det årlige ritual med Earth Overshoot Day illustrerer, findes der stadig mange mennesker, som alligevel tror på, at overbefolkning er et problem.
Man skal eksempelvis ikke har fulgt meget med i klimadebatten for at være stødt på argumenter om, at vi umuligt kan afkoble økonomisk vækst fra en overskridelse af planetens naturlige grænser, og at vi derfor hellere må sætte prop i vækstudviklingen.
Problemet er blot, at argumentet ikke holder til et nærmere eftertjek.
For det første er det en faktuel kendsgerning, at økonomisk vækst i dag er blevet afkoblet fra CO2-udledning i mange lande.
Mens USA’s vækst de seneste 30 år er buldret derud af, har landets årlige CO2-udledning eksempelvis ikke været lavere siden starten af 90’erne. Vi er selvfølgelig stadig langt fra at nå over den grønne målstreg. Og personligt så jeg gerne, at vi hævede klimaambitionerne og gjorde mere for at udrulle et regulatorisk rammeværk, som sætter turbo på udviklingen med f.eks. en global CO2-afgift.
Men selvom vores nuværende indsats ikke er tilstrækkelig, skal man heller ikke undervurdere, hvor godt hjulpet på vej vi er af netop den kapitalistiske markedsøkonomi.
For selvom kapitalisme (i lighed med enhver anden økonomisk styreform) også kommer med visse ulemper i form af CO2-udledning, har producenterne i enhver markedsøkonomi nemlig også et incitament til at bruge så få ressourcer som muligt.
Kapitalisme er ikke synderen
For når producenterne i deres evige bestræbelser på at generere mere profit vil skære nogle af deres omkostninger fra, bliver de nemlig tilskyndet til at bruge færre ressourcer. Konceptet hedder dematerialisering, og er man i tvivl om effekten af dét, skal man bare række hånden ned i bukselommen og finde sin smartphone frem.
For mens man for tyve år siden skulle ud at købe adskillige produkter for at få eksempelvis en telefon, et kamera, en kalender, et kort, et leksikon, et fotoalbum osv. er alt dette i dag samlet i én enkelt enhed.
Mange mennesker tror stadig i dag, at vores forbrug af naturressourcer uvægerligt må stige proportionalt med vores vækst. Men det er altså forkert.
Selvfølgelig er der masser områder, hvor de to ting går hånd i hånd.
Men hvad angår den overordnede tendens peger pilen faktisk kun i én retning; nemlig at økonomien fortsat vækster, uden at vores klimaaftryk og ressourceforbrug nødvendigvis følger udviklingen.
Men selvom vi i dag har formået at afkoble økonomisk vækst fra CO2-udledning, frygter mange stadig, at vi er ved at blive for mange mennesker på kloden.
Frygten for overbefolkning har reelle konsekvenser
Den amerikanske venstrefløjs rockstjerne Alexandria Ocasio-Cortez er en af de vægtige stemmer, der bidraget til at blæse liv i denne fejlslutning.
Det kommer eksempelvis til udtryk, når hun på sin Instagram skriver ting som: ”der er dybest set en videnskabelig konsensus om, at vores børns liv bliver meget vanskeligt, og det får unge mennesker til at have et legitimt spørgsmål: Er det okay stadig at få børn?”.
Og Ocasio-Cortez’ postulat om at overbefolkning er et tiltagende problem er langt fra at være en enlig svale.
Herhjemme viser en undersøgelse fra 2023 eksempelvis, at hele 26 pct. af de unge kvinder mellem 20 og 30 år overvejer at fravælge at få børn som følge af bekymringer for klimaet.
Problemet er blot, at denne lede ved, at der kommer flere mennesker på kloden, ikke har noget videnskabeligt belæg.
Der er hverken belæg for, at vi rent faktisk vil blive ret mange flere mennesker på kloden, eller at det skulle være et problem, hvis vi vendte fremskrivningen og blev mange flere end forventet.
Den spirende skepsis for at få flere mennesker på kloden er således ikke andet end en ufortyndet antihumanisme, der er opstået som et produkt af en antividenskabelig misforståelse.
De to forskere Marian Tupy og Gale Pooley har i deres bog Superabundance dokumenteret, at ressourcer paradoksalt nok bliver mere tilgængelige i takt med befolkningens vækst.
Og ikke nok med det. Mængden af naturressourcer vokser faktisk hurtigere end forøgelsen i antallet af mennesker.
For i gennemsnit skaber hver ekstra person nemlig mere værdi for kloden end den mængde, som vedkommende forbruger. Med flere mennesker følger nemlig en uudtømmelig ressource; kreativitet.
For jo flere mennesker, vi bliver, desto flere gode idéer bliver der genereret. Gode idéer fører til mere innovation, hvilket fører til økonomisk vækst og flere menneskelige fremskridt.
Men på trods af disse kendsgerninger betragter mange miljøforkæmpere alligevel mennesker som en slags virus, der slider på kloden.
For selvom der ganske vist ér visse konsekvenser af menneskers forbrug på jorden (hvilket CO2-udledningen er et skoleeksempel på), overser de misantropiske miljøforkæmpere nemlig, at det ikke bliver ved med at være sådan.
Som et produkt af den menneskelige kreativitet vil det nemlig også være fremtidens mennesker, der kommer til at finde på de gode idéer til eksempelvis fremtidens vindmøller, banebrydende atomkraftreaktorer eller nye grønne transportformer med videre.
Uanset hvordan man vender og drejer den, ender man ved den samme konklusion. Vi løber ikke tør for ressourcer, og flere mennesker på kloden vil være en gevinst, som kommer til at berige os alle.
Initiativet Earth4All forudsiger, at verdensbefolkningen vil toppe med 8,6 mia. mennesker i 2046 og derefter skrumpe til 7,3 mia i 2100 under forudsætningen, at den økonomiske vækst forbliver på samme niveau som i det forløbne 50 år. Investeres der målrettet i kampen mod fattigdom, vil toppen allerede blive nået i 2040. Ressourceforbruget vil altid tilpasse sig befolkningen og den tekniske udvikling vil yderligere bidrage til, at færre råstoffer dækker behovet. Tidligere gik FN ud fra en verdensbefolkning på 11 mia. mennesker i 2100, men har tilpasset vurderingen forudsigelsen fra Washington Universitetet i Seattle, at der mellem 2064 og 2100 vil være kun 8,8 mia. mennesker. Det er faktisk kun 700 mio. flere end i 2024. Der ligger dog forskellige scenarier bag prognoserne. Overbefolkning/underbefolkning? Kan disse begreber egentligt anvendes globalt?
Faktisk Keynes havde en ide om hvad en nations rette befolkningsstørrelse bør være, som kan definere over- og underbefolkning.
Han skrev i New Republic Magazine i 1923:
“Er ikke et land overbefolket når dets standarder er lavere, end de ville være hvis befolkningen var færre? I dette tilfælde rejser spørgsmålet om hvilket antal er optimale sig længe før sulten sætter ind, endog før levestandarden begynder at falde. Måske har vi allerede ofret for meget for befolkningstallet. For er ikke forbedringen i de gennemsnitlige livsbetingelser lille i forhold til periodens ekstraordinære materielle fremskridt i denne periode? Er det ikke således at den største del af menneskenes fremskridt allerede er blevet opslugt af i støtte til det blotte antal?”
“Det er let at forstå ubehaget fremprovokeret af særlige metoder, og frygten fremkaldt af ethvert forslag til at modificere naturens laissez-faire, og bringe virkningerne af et fundamentalt instinkt under social kontrol. Men det er mærkeligt at være ubekymret eller at nægte eksistensen af problemet for vor generation.”
John Maynard Keynes
Og? Nu er det jo sådan at flere mennesker er en nettogevinst og ikke en byrde. Så derfor er der ingen lande der er “overbefolkede” men en del der er underudviklede.
Denne diskussion hører ikke rigtigt hjemme her. Så hvis du vil fortsætte, så tag den på min hjemmeside: dahl-madsen.dk
Svar til Karl Iver Dahl-Madsen
Hvad mener du egentlig med “den relative befolkningstilvækst”? Mig bekendt fortsætter Jordens befolkning med at øges.
Det er da sikkert rigtigt at et meget stort antal mennesker vil være i stand til at overleve på en eller anden måde, også hvis Jordens befolkning blev for eksempel 20 milliarder eller lignende eller endog 100 milliarder mennesker, som du fantaserer om.
Men det vil blive et liv som beskrevet i Harry Harrisons science fiction roman “Make Room! Make Room!” filmatiseret som “Soylent Green”, som beskriver en fremtid præget af enorm overbefolkning, arbejdsløshed, fattigdom og mangel på alle naturlige ressourcer. Alle mennesker ser grå og usunde ud. Egentlig mad, som vi kender det i dag, spises næsten ikke mere. Virkelig frugt, grøntsager og kød er meget vanskelige at opdrive og meget dyre. Byerne vil blive en slags indhegnede koncentrationslejre, hvor folk blot overlever.
Den enorme befolkning overlever på forskellige syntetiske madvarer, heriblandt et produkt kaldet Soylent Green, et organiske produkt, som viser sig at være fremstillet på de tidligere krematorier af afdøde medborgere. Alle andre dyrearter end mennesket vil med sikkerhed blive udryddet.
Det vil blive som det var i Kina under Mao, katte og hunde vil have en tilbøjelig til at forsvinde, idet de bliver indfanget af andre end deres ejere, som hungrer efter virkeligt naturligt kød.
I en sådan verden, vil den enkelte hele sit liv opholde sig i menneskeskabte omgivelser og aldrig at opleve en skov eller et grønt landskab. Fuglesang vil forstumme, og rap vil erstatte vemodige folkemelodier.
Det er da rigtigt at vind og solskin er uendeligt, men det er de materialer, som skal bruges til solceller, vindmøller og tusindvis af km el transmissions ledninger i hvert fald ikke, som vi netop nu for tiden smerteligt erfarer. De viser ingen tilbøjelighed til at blive “stadig rigeligere og billigere”.
Du slutter med at skrive “Hvert barn skaber flere ressourcer end det bruger”. Det må du have mere eller mindre direkte fra Mao Tse Tung, som var elendig til nationaløkonomi. For de nyfødte børn vil kun skabe noget, hvis de kan få et job når de bliver voksne.
Det er et problem at du udtaler dig om en problemstilling som du tydeligvis ikke har forstand på, når du ikke kender et så elementært begreb som den relative befolkningstilvækst = den årlige vækst divideret med befolkningens størrelse. Læs venligst på lektien. Så kan du komme igen: https://dahl-madsen.dk/2015/08/jordens-befolkning-et-studie-i-tilpasning/
Dine henvisninger til Soylent Green og Mao er direkte latterlige og grænsende til det pinlige i en verden som konstant øger sin madproduktion hurtigere end befolkningen og hvis største ernæringsproblem er fedme.
Som nævnt hører diskussion ikke hjemme her. Du kan tage den videre på min blog: dahl-madsen.dk
“Det sker altid senere, end vi tror,” som Alan Greenspan sagde. Det betyder virkeligt ikke så meget, at Malthus skød nogle få århundreder ved siden af. Han har nemlig logikken på sin side.
Vor planet er blot så stor, og dens ressourcer er endelige. Befolkningstallet stiger uophørligt, som aldrig før set menneskets lange historie. Før eller senere vil vi løbe panden mod loftet, og det kommer til at gøre ondt. Det er en helt grundlæggende logik, som ikke kan omgås.
Det eneste europæerne kan gøre for os selv er at undgå at importere det Globale Syds fødselsoverskud.
I øvrigt Steffen Frølunds påstand om at underbefolkning er et større problem end overbefolkning en meget uklar påstand, for hvor stor bør en befolkning være, hvornår er landet overbefolket og hvornår er det underbefolket?
Steffen Frølunds udsagn minder om Mao Tse Tungs erklæring om at hver kineser arbejder for staten med den ene hånd og for sig selv med den anden hånd, og derfor jo flere kinesere der fødes, jo rigere vil landet blive. Det førte til at den kinesiske befolkning voksede eksplosivt, hvad Mao’s efterfølgere. som bekendt med rette fortrød bittert, og derfor indførte fødselsbegrænsning.
Steffen Frølund synes at mene at når et barn fødes, bliver en arbejder født, som vil gøre landet rigere. Men når et barn fødes vil også en forbruger fødes, som vil gøre krav på ressourcerne.
Den relative befolkningstilvækst toppede i 1965, og vi kan nu se, at der er stor risiko for at jordens befolkning kommer til at falde.
Du besvarer ikke min afgørende indvending imod at befolkningens størrelse skulle udgøre et problem nemlig at vi ved hjælp af teknologi er i stand til at afkoble befolkningens størrelse og økonomiske aktivitet fra aftryk på ressourcer og miljø.
Du har også fået helt galt fat i det med at at jorden er endelig. Det er den rigtig nok materielt set, men det gælder ikke for energi, i det der strømmer meget store mængder af energi fra solen ned mod jorden. Og i praksis er der ikke og bliver ikke mangel på ressourcer nogensinde på jordens levetid. Der er så store mængder til stede at vi har rigeligt til kommende milliard år. https://dahl-madsen.dk/2015/08/vi-lever-paa-en-blaa-planet-med-masser-af-stof/
Observationer fra virkeligheden viser at ressourcer bliver stadig rigeligere og billigere.
https://dahl-madsen.dk/2023/08/world-overshoot-day/
Og hvor mange mennesker vi kan være på jorden er naturligvis et godt spørgsmål. Vi skal være lige så mange som vi har bærekapacitet til og heldigvis er det jo sådan at vi mennesker ved hjælp af vores teknologiske formåen har været og er i stand til at øge jordens bærekapacitet med hele størrelsesordener. Jeg kan sagtens forestille mig at vi kan leve cirka 100 mia. mennesker på jorden både trygt og godt. Og hvis vi tager rummet med er der jo i praksis ingen grænser for hvor mange mennesker der kan leve.
https://dahl-madsen.dk/2015/08/jordens-befolkning-et-studie-i-tilpasning/
Steffen Frølund har fuldstændigt ret i at der i middel er overskud på enhver måde på hvert nye barn der føres. Hvert barn skaber flere ressourcer end det bruger.
Da Verden i 1918 slikkede sårene efter Første Verdenskrig og den spanske syge, var vi omkring 1.8 milliarder mennesker på planeten. I dag er vi tæt på 6.8 milliarder. Det svarer til noget nær en firedobling på 100 år. Når vi ser dette i et langt historisk perspektiv, kan man roligt sige, at befolkningstallet er eksploderet.
Hver gang vi ser natur-udsendelse i fjernsynet, når vi nærmer os slutningen, fremsiger kommentatoren med dæmpet sørgmodig stemme at det pågældende dyr eller plante, som udsendelsen handler om, går en vanskelig tid i møde – på grund af klimaændringer.
Men i virkeligheden har alle nuværende dyrearter på Jorden eksisteret i millioner af år og overlevet istider, varmeperioder og vulkanisme, deres største problem er mennesker, som bliver flere og flere og breder sig uhæmmet.
Men når vi bliver ti milliarder mennesker på kloden, og de alle skal have en livsstil og et forbrug på noget nært vestligt niveau, vil det blive en enorm belastning for Verdens natur. Utallige fisk, dyrearter og planter vil uddø. Vi vil få alle former for forurening. Verdens fossile reserver vil forsvinde i et kæmpemæssigt sug, sikkert i løbet af nogle få generationer.
Livet er mere interessant og romantisk, når der stadig er fisk i vandet, fugle i luften og rådyr i skoven.
Befolkningstilvæksten finder udelukkende sted i det globale syd, i Europa ønsker kvinderne ikke at få børn.
Vi skal ikke tro på de unge piger, som fortæller os at de ikke ønsker at få børn fordi de frygter for klimaet. De drømmer om et spændende romantisk liv, tilbedt af rige og berømte mænd og mænd af mange forskellige racer og religioner, spændende mænd, som lever på kanten af loven. Først i en sen alder, når deres markedsværdi er faldet, vil de slå sig til tåls med naboens søn og måske få et enkelt barn med ham, hvis de stadig kan.
Du overser at samtidig med at vi bliver flere og mere materielt aktive, udvikler vi teknologier, der afkobler vores aftryk på omgivelserne fra vores antal og økonomiske formåen. I en sådan grad at selvom vi bliver flere og mere økonomisk aktive, så vil vi reducere vores aftryk på omgivelserne. Det kan vi for eksempel se med det globale landbrugsareal, som har toppet ud for 10-20 år siden. Denne udvikling af nye teknologier er meget stærkt afhængig af hvor mange mennesker vi er på jorden, jo flere vi er jo mere dygtige er vi til at få gode ideer og netværkseffekten af at være mange forstærker denne effekt. Det absolut største problem for mennesker og natur lige nu er faldende fertilitet. https://dahl-madsen.dk/2024/02/bliver-palle-alene-i-verden/
Klima og miljø løses kun ved videnskab og ikke galskab. Og galskab er i min optik de naive venstreorienteredes evige proklamation, nemlig afgifter!!! Det ses især med den nye landbrugsafgift, hvor man som det eneste land i verden, straffer det land med mindste CO2-udledning for erhvervet, og hvor der ved hjælp fra bl.a. Novo-fonden fortsat udforskes i nye dyrkningsmetoder med mindre brug
af gylle og gødning samt ny og bedre såsæd til gavn for udbyttet samt især klimaet!!! Og samtidig er forskningen med nyt foder til kvægbrug langt fremme, således at metan reduceres betragteligt. Og det overskydende metan kan ved pyrolyse bl.a indgå i en proces til omdannelse til biobrændsel/syntetisk brændstof bl.a. sammen med indfanger CO2, som alle biler med benzin og diesel motorer uden videre kan køre på. Dermed kan vi udfase de tåbelige el-biler, hvor salget kun i Norge og Danmark holdes kunstigt i live ved vanvittige subsidier!!! De mange milliarder kunne bruges til at fremme produktionen af biobrændsel/ syntetisk brændstof, således at ALLE i fremtiden kan køre CO2-neutralt med den nuværende bilpark!!! Ud med de klimatunge el-biler og ind med CO2-neutralt brændstof. Og slut så med yderligere afgifter på benzin og diesel for at fremme udbredelsen af mammutkøretøjerne, der er kæmpestore, slider unødigt meget på vejene og slider dæk meget hurtigere end normale (rigtige) biler til stor ugunst for CO2-regnskabet!!! Dette indlæg handler ikke så meget om Jordens overbefolkning, men mere om de gode ideer og ressourcer, der opstår til gunst for menneskeheden og til løsning af vores klima- og miljøproblemer. VIDENSKAB FREM FOR GALSKAB
Se Hans Rosling på youtube
https://www.youtube.com/watch?v=hVimVzgtD6w&t=221s
Du -politiker, er netop et skoleeksempel på et magtmenneske som ikke gider at sætte sig ind i tingene, men som kun argumenterer for, at CO2 skulle være et problem, fordi det gavner dig og staten at sige sådan.
“Klimaaftryk” vorherre bevares.
Så skal vi alle have dårlig samvittighed, hver gang vi trækker vejret og udleder den farlige og formastelige CO2.
Hvad med en vejrtrækningsafgift også?
Du ønsker flere afgifter, så den evigt umættelige stat kan plyndre os for flere surt tjente penge, som de så kan bruge til at “omfordele” til dem som de er venner med, og gøre os alle fattigere samtidig.
Det er typisk.
Man opfinder problemer, som så kun kan løses med flere skatter og afgifter.
Altid det samme.
– men tak for at du bekræfrede det klart og tydeligt, som jeg har nævnt tidligere.
Det er nemlig tydeligvis ligegyldigt hvem man stemmer på, så er der kun mere af det samme.
Alle politikere er ens.
“Du -politiker, er netop et skoleeksempel på et magtmenneske som ikke gider at sætte sig ind i tingene, men som kun argumenterer for, at CO2 skulle være et problem, fordi det gavner dig og staten at sige sådan”
– jeg er desværre meget enig – ikke mindst hvad ‘klimapolitik’ angår! Lisbeth Knudsen har udført en ‘kvalitetskontrol’ af dansk politik:
https://www.altinget.dk/artikel/lisbeth-knudsen-det-er-paa-tide-med-en-alvorlig-snak-om-kvaliteten-i-dansk-politik
, som er interessant, men langtfra behagelig læsning!
Som en freelance journalist engang udtalte: Hele jordens befolkning kunne bo i staten Texas.
Måske holder den ikke mere, men det siger lidt om størrelsesforholdene.
https://waitbutwhy.com/2014/01/crazy-fact-about-population-density.html