Klimamonitor er et dansk medie helliget klima-alarmismen og alle de mere eller mindre nyttesløse tiltag, man kan gribe til for at “redde” klimaet. Vi har omtalt i hvert fald en enkelt smagsprøve eller to her på siden. Men alligevel er der lidt højt til loftet på Klimamonitor, det er således lykkedes undertegnede at få optaget to debatindlæg undervejs, et om umuligheden af Parismålene og det andet om de danske klimamål, der næppe gør os til noget “foregangsland”. Begge indlæg blev bragt uforkortede, men i øvrigt forbigået i tavshed.
Jeg blev inspireret til et tredje forsøg på basis af et debatindlæg, hvor nogle klima-aktivister skrev om både “klimakollaps” og en “buldrende klimakrise”, og samtidigt gav udtryk for, at bare vi holdt op med at bruge kul, olie og gas, så ville alt ekstremvejr gå væk.
I første omgang meddelte en af Klimamonitors redaktører, at de gerne ville bringe indlægget og ville lade mig vide, hvornår det kom. Men efter nogle dage kom en anden redaktør på banen, de var stadigvæk “friske” på at bringe indlægget, men der var nogle “unøjagtigheder” de ville have mig til at “adressere”.
Det viste sig at være en længere svada, hvor bl.a. ideen om et klimakollaps kom fra Ditlevsen & Ditlevsens artikel om Golfstrømmens snarlige stop. Herefter kom en stribe punkter fra det Tekniske Sammendrag i IPCC’s Sjette Vurderingsrapport, WGII, der jo er forholdsvis alarmistisk:
- Klimaforandringer har allerede gjort skade på menneskers fysiske og mentale sundhed.
- Klimaforandringer har medført fejlernæring, både sult og fedme (!).
- Klimaforandringer giver ændringer i naturens dyreliv, tab af levesteder m.v. og det har givet et øget omfang af sygdomme spredt eller overført fra dyr til menneskene.
- Klimaforandringerne har forstyrret det globale vandkredsløb, hvilket specielt har ramt sårbare befolkninger.
- Klima-relaterede fødevare-sikkerhedsrisici er voksende globalt i landbruget og i fiskeriet.
- Lige nu oplever omtrent halvdelen af Verdens befolkning alvorlig vandmangel i mindst en måned pr. år, pga. klima- og andre faktorer.
- Nylige tilfælde af ekstremvejr har forårsaget store omkostninger i forbindelse med beskadigede ejendele, infrastruktur og brudte leverancekæder, omend den almindelige udvikling har drevet megen af denne stigning. Negative følger for den økonomiske vækst er iagttaget især i udviklingslandene.
- Klimaforandringer vil i stigende grad lægge pres på fødevareforsyningen og underminere fødevaresikkerheden.
Punkterne er tilføjet IPCC’s sædvanlige bedømmelser vedr. “tiltro” og flere af dem har “middel tiltro” hvilket er det samme som plat eller krone.
Til sidst i redaktørens svar var der noget om kurven fra EM-DAT med statistik over naturkatastrofer, den viser en kraftig stigning siden 1970, som også FN’s generalsekretær Guterres har optrådt med.
Den pgl. redaktør er så åbenlyst overbevist om klimakrisen og alt, hvad den tænkes at medføre, og mit indlæg gik så meget imod hans forestillinger – og Klimamonitors – at han nødvendigvis måtte mene, at jeg tog fejl.
Jeg skrev så tilbage med dokumenterede svar på alle disse punkter og udtrykte, at jeg ikke ønskede at omskrive mit indlæg, men at jeg kunne tilføje nogle uddybende bemærkninger hist og pist. Det ville dog gøre indlægget temmeligt langt.
Det ville redaktøren så gerne have, og herefter indsendte jeg den nye version. Derpå blev der total radiotavshed, det vender vi tilbage til, men først indlægget i al sin gru:
Klimaaktivismen på vildspor
I klima-aktivistiske kredse har man efterhånden fået en opfattelse af tingenes tilstand, der har fjernet sig alt for langt fra virkeligheden. Der tales om en ”buldrende klimakrise” og i samme ombæring udtrykkes ønsket om ”en fremtid uden klimakollaps, uden ekstremt vejr, uden kaos og konflikt.”
Ideen om et klimakollaps stammer primært fra teorierne om ”tipping points” – væltepunkter, hvor klimaet pludseligt kan skifte over til noget helt andet. De mest velkendte eksempler er ideerne om at Golfstrømmen pludseligt kan stoppe, hvorefter Nordeuropa vil blive meget koldere, end her er nu. Men den forskning, der forudser Golfstrømmens kollaps, er uhyre teoretisk og baseret på computermodeller. Den er blevet mødt med megen kritik, og f.eks. har Carl Wunsch, der er klima- og havforsker udtalt, at Golfstrømmen styres af Jordens rotation og den nordgående transport af varme fra Ækvator mod polerne, og de kan ikke stoppes på nogen måde.
Et andet væltepunkt er en pludselig afsmeltning af Grønland eller Antarktis. For Grønlands vedkommende er der et årligt tab af is på godt 200 gigatons, det svarer til omkring 0,1 promille af Grønlands samlede indlandsis, så den forsvinder ikke lige de næste par hundrede år eller mere. I øvrigt er afsmeltningen pr. år i de seneste 15 år ikke forøget, der er i det tidsrum ikke nogen acceleration, som man ellers ofte kan se i medierne, se fig. 1.
I Antarktis er det højst usikkert, om der overhovedet er tale om noget tab af is.
Havniveauet er i de seneste 100 år steget med ca. 20 cm, ifølge de kystbaserede målestationer. Stigningen har været jævn og er det fortsat i dag. Det svarer til 2 mm/år, og hvis det fortsætter, vil verdenshavene være steget med yderligere ca. 15 cm i år 2100. Det er jo på ingen måde nogen katastrofe. Snakken om ”accelererende” havstigninger kommer fra satellitmålinger, som er en uhyrligt svær ting at gøre, og man kan med god ret stille sig skeptisk over for de resultater.
Der er ikke nogen fare for noget klimakollaps, og ret beset er den ændring i den globale temperatur, vi har målt os frem til siden 1850, meget beskeden. Stigningen er på ca. en grad, og det skal sammenholdes med variationerne mellem sommer og vinter, eller bare mellem nat og dag. Hvis vi ikke målte så ihærdigt, som vi gør, havde vi næppe opdaget, at der er en stigning. Den ytrer sig i øvrigt primært ved varmere temperaturer på nordlige og sydlige breddegrader og mest om vinteren eller om natten. I troperne, nær Ækvator, er der ikke tale om nogen stigning af betydning.
Aktivisterne ynder at kæde de årlige tilfælde af oversvømmelser, tørke, orkaner, skovbrande og andre naturkatastrofer sammen med ”klimaforandringerne”. Hvert år bliver mange mennesker ramt, og det giver ødelæggelser og psykiske skader. Det lyder næsten som om, at hvis bare vi stoppede med at udlede CO2, så ville alle naturkatastroferne ikke indtræffe mere.
Det er jo en gedigen misforståelse. Der har altid været tilfælde af ekstremvejr, og hvis man kigger på statistikker, der går 100 år eller mere tilbage i tiden, vil man finde tilfælde af både orkaner, tørke og oversvømmelser, der er mere alvorlige end dem, vi har haft i de seneste 20-30 år, og de forekom mindst lige så hyppigt, som de gør i dag. Med andre ord, situationen er ikke blevet værre, og derfor vil alle vores tiltag til grøn omstilling ikke hjælpe det mindste på denne situation. Det samme gælder naturbrandene, hvor der for 100 år siden var langt flere, end vi oplever nu, og man har for længst erkendt, at omfanget i høj grad er styret af menneskenes brug (og misbrug) af områderne. Det har ingen relation til klimaet. IPCC, FN’s Klimapanel forventer heller ikke nogen stigning i hyppigheden eller alvoren af ekstremvejr frem mod år 2100.
I medierne kan man læse om et stærkt stigende antal naturkatastrofer, baseret på en statistik udgivet af belgiske EM-DAT. Her ser man en voldsom forøgelse fra 1970 til 2020. Men EM-DAT har selv advaret mod at bruge deres data på den måde, stigningen skyldes alene, at man har ændret principperne for registrering, så man nu til dags tager mange flere mindre hændelser med. Man ser da også af kurven, se fig. 2, at det primært er oversvømmelser, der er steget.
Et godt mål for antallet af naturkatastrofer er det årlige antal dødsfald, se fig. 3. Det er styrtdykket siden 1920-erne og det skyldes primært vores stærkt stigende velstand, der har gjort os meget bedre til at håndtere begivenhederne og forebygge skader.
Da der ikke er nogen stigning i omfang eller hyppighed af ekstreme vejrbegivenheder, kan man heller ikke hævde, at klimaforandringerne har givet psykiske skader. Det er her snarere al snakken om Jordens snarlige undergang, der har skræmt især yngre mennesker og gjort dem bange for deres egen fremtid. Det er en helt ubegrundet frygt.
De globale høstudbytter har været støt stigende siden 1960 og kan holde trit med den voksende befolkning. Så heller ikke i den henseende er der nogen katastrofe under opsejling. Menneskeheden har mere mad til rådighed pr. person end nogensinde før, og når der stadigvæk er sult i Verden skyldes det dårlig (lokal) regeringsførelse og almindelig skødesløshed.
Der har også været skrækhistorier i pressen om, at klimaforandringerne vil medføre en forøget udbredelse af tropesygdomme som malaria, zika osv. Det skulle skyldes, at det varmere vejr giver myggene et større udbredelsesområde. Men her overser man, at myggene allerede er her, men hvis ingen er syge, og eventuelle tilrejsende tilfælde hurtigt håndteres, så får vi ikke flere sygdomme. Der var malaria på Lolland i 1850-erne, hvor det ellers var dejligt koldt, men den blev udryddet. Reelt er der ikke påvist nogen sammenhæng mellem den globale opvarmning og forekomsten af sygdomme.
Hvor meget temperaturen vil stige i de kommende år, hvis vi fortsætter med brugen af kul, olie og gas, er der ingen, der ved. Den vil måske forøges med yderligere en grad eller to, og der er ikke rigtigt noget, der tyder på, at det ville ende i noget katastrofalt.
Det vil derimod gå helt galt, hvis man begynder at følge aktivisternes krav om en hurtig udfasning af de fossile brændstoffer, kul, olie og gas. De spiller en helt afgørende rolle for menneskehedens velstand og velfærd, og samfundene kan ikke fungere uden denne billige og rigelige energiforsyning. Olien er råvare til en lang række produkter i vores hverdag, og naturgassen er afgørende for f.eks. fremstilling af kunstgødning – som igen er en forudsætning for at kunne mætte 8 milliarder munde hver dag.
Hvis vi skal tale om ”kollaps”, så er den største risiko absolut, hvis vi kaster os ud i en forhastet udfasning af kul, olie og gas – og uden, at vi har noget reelt at sætte i stedet. Her taler man om vindmøller og solceller, og glemmer bl.a. at de – og resten af den grønne omstilling – heller ikke kan produceres og gennemføres uden et massivt forbrug af fossile brændstoffer.
Klimaforandringer kan vi håndtere, men forhastet politik kan ende galt.
– – – – – – – –
Så vidt indlægget. Hele historien har givet et interessant indblik i, hvad vi som klimarealister er oppe imod. Folk tror fuldt og fast på, at der er en “buldrende klimakrise” og ønsker ikke at høre noget andet. For nogen er det et spørgsmål om penge, klimaet er en god forretning, men for langt de flestes vedkommende er der formentligt tale om en ærlig overbevisning, som man nødigt vil slippe.
Det er let at forstå redaktøren af Klimamonitor. Indlægget her går så meget på tværs af hans forestillinger, og hvis det blev bragt i hans medie, ville det være svært at køre videre med artikler om små og ligegyldige “klimatiltag” eller om den “akutte og overvældende risiko” ved at fortsætte brugen af kul, olie og gas. Det hele ville virke lidt mere meningsløst end før. Så redaktøren skal ikke bebrejdes herfra.
Men hele historien er et interessant eksempel på, hvor polariseret diskussionen er blevet. Man vil ikke mere argumentere med folk, der har en anden mening, man vil heller undertrykke eller i bedste fald fortie dem. Den holdning ser vi også i andre diskussioner, f.eks. om LGBT+-rettigheder, racisme osv., men oftest er det ret harmløst. Mht. klimaet er det anderledes farligt, fordi vi med drømmene om grøn omstilling står over for truslen med en nedbrudt energiforsyning og en heraf følgende dyb krise i samfundet.
Tilføjelse, 14. august 2024
Tilsyneladende havde redaktøren på Klimamonitor set artiklen her, og efter sommerferien meldte han tilbage, at de stadigvæk gerne ville offentliggøre mit indlæg. Det er så sket i dag – uforkortet og i fin opsætning.
Hatten af for Klimamonitor!
Danish
Hvad skulle vi ikke gøre uden jer.
Håber en dag I vil lave et oplæg om, at kun 0,038% af atmosfæren er CO2.
Hvordan kan dette – som tilmed er nødvendigt for planteliv i verden – alene være årsag til klimaforandringerne?
Der Må da være noget i de 99,962% der er farligere.
Men så kan man jo ikke give olie og fossile biler skylden
Hej Rolf
Tak for de venlige ord.
Vi har skrevet mange gange om hvor meget CO2, der er i atmosfæren (lige nu 420 ppm). Indholdet er ikke særlig relevant i sig selv. Fordi virkningen af et stof er en funktion af produktet af dets aktivitet og dets koncentration. Derfor kan man sagtens have stoffer i meget små koncentrationer, som har en stor virkning. For eksempel skal der kun under 100 gram butolinumtoksin til at slå hele verdens befolkning ihjel.
Du har helt ret i, at CO2 i sig selv er ikke årsag til alle klimaændringer i verden. Der er mange andre faktorer, der er væsentlige. For eksempel solens aktivitet. Men det ændrer ingenting på, at CO2 også er en vigtig faktor.
Kære Knud Hansen,
Jeg er helt enig med dig. Jeg håber jeg en dag kan få forståelse for grunden til at man vil nedlægge dansk landbrug og plante træer istedet for. Det ville være en guldgrube for Danmark, ifald man producerede de optimale afgrøder og solgte dem til udlandet. Næh – istedet er det meget bedre at opmuntre danske investorer til at producere fødevarer i Polen, Letland og Litauen. Der ønsker man nemlig at fremme eksporten og det sker i et godt tempo.
Det er langt fra gennemtænkt, når man forventer at industrien kan klare økonomien alene. Vi har ikke rigtig nogle store industri virksomheder i Danmark, det er pharmaceutics, der dominerer indtægterne udefra. Hvor meget man end vil tro det, kommer der sjældent mange penge tilbage til Danmark fra transport sektoren; som det fremgår af Mærsk’ regnskaber er skatteudbyttet ikke noget at tale om.
Det kan lyde bombastisk; men giv landbruget en genstart og drop alle fordomme og løgne om CO2 udslip og iltsvind i havene, det har vi hørt på i mange år og lige meget hvilke tiltag man har gjort i landbruget, er det stadigvæk det samme.
For at komme alt dette til livs, skulle man starte med at fjerne ledelsen i DR og TV2 og få nogle mennesker ind som vil levere varen råt for usødet. Det er jo ren indoktrinering, det der foregår på disse stationer. Det er jo 90 år siden der foregik det samme i landet syd for grænsen; nu er det bare meget mere effektiv propaganda for en sag , som er uden hold i virkeligheden. Man kan forledes til at tro at det er derfor man har valgt at køre stationerne over skatten og ikke som selvejendene institution.
Nu må Holger Danske da snart vågne !
Mange klimarealister har gråt hår. Vi gik i skole da det handlede om at lære noget, og fysik, kemi, geografi, biologi og historie var enkeltfag man gik til eksamen i, og ikke kunne vælge fra. Mange af os har solid basisviden, koblet sammen med et helt livs erfaringer – vi har set det meste før.
Synderne er vores børn, generationen mellem 30 og 50, der sidder på magten. Det er ikke så synd for dem, de har, som svenskerne, fået det de stemmer for. Det er synd for deres børn vores børnebørn som de i nogle tilfælde har skræmt fra vid og sans, så de i de værste tilfælde ikke vil have børn, for Jorden går jo under om 10 år.
Man må håbe, at den almindelige ungdommelige oprør mod forældrene slår igennem denne gang, noget kunne tyde på det. Jeg har også mødt mange fornuftige unge mennesker, der stiller sig tvivlende overfor det de ser i TV, som ikke stemmer med det, de oplever i virkeligheden.
Er troen på et nedbrudt elsystem ikke en skræmmekampagne?
Selvom vi har været oppe på 100% vindkraft har det ikke afstedkommet et eneste blackout mig bekendt.
Det er jo ingen kunst for 7 GW vindmøller at levere måske 4 GW til forbruget. At det lykkes ind i mellem er ikke det mindste interessant. Meget mere relevant er, at vi for at sikre en stabil hjemlig elforsyning er stærkt afhængige af import/eksport, op til 3 GW i begge retninger. Det kommer ikke til at fungere, hvis vi f.eks. en dag sidder med 15 GW vind og 20 GW sol, som Energistyrelsen drømmer om. Så nej, der er ikke tale om nogen skræmmekampagne, men derimod et forsøg på at råbe hovedløse og uvidende politikere op.
Det er meget bekymrende, at vi ikke kan have en helt almindelig dialog om en så væsentlig igangværende ændring i vor energiforsyning. Desværre må jeg konkludere, at man bruger rene diktaturstatsmetoder til knægtelse af ytringsfriheden på dette område. Man mangler nu bare at kunne retsforfølge klimarealister og fængsle dem. Så er den hjemme.
Jeg oplever dog en større og skepsis blandt almindelige mennesker. Jeg havde fornøjelsen at hjælpe REO en eftermiddag på deres stand på landsskuet I Herning, hvor man fortalte om kernekraft. Til min overraskelse var det unge mennesker, der var interesseret i og ganske tryg ved kernekraft. Endda meget interesserede. Det var typisk folk over 50, som var skeptiske og tydeligt bange for kernekraft teknologien.
Nu mangler vi bare politikerne tager sig sammen og sætter hælene i. Mon ikke det er Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti der er længst på den vej?
Glimrende indlæg, som altid Søren. Der er ikke noget at sige til deres uvilje mod at få det i, uredigeret. Men en ting der undrer mig meget er, at når nu man er så bange for at “klimaforandringerne” vil give hungersnød, hvorfor udtager man så god landbrugsjord til at opsætte solpaneler, i stedet for at dyrke den mad der åbenbart er mangel på? Der er heller ingen af dem der påstår at “kloden koger” der bliver bedt om at vise hvor det sker henne, men slipper bare afsted med deres påstande, uimodsagt…
Mikael Thau.
Jeg tror, at du har ret. Klima-æraen er på hæld. Med republikansk sejr vil det stå klart for EU, at vi er de eneste, der vil betale for en nytteløs ”grøn omstilling”. Den europæiske befolkning vil også sige nej. Ikke kun på grund af prisen, for det meste bliver skjult for os, men på grund af den stigende umyndiggørelse og overformynderri. En væsentlig grund til højredrejningen ved det seneste EU-valg, var modstand mod klimahysteriet. Ganske vist sagde Ursula Leyen ved sin tiltrædelse, at EU vil forsætte den grønne linje, men det var noget hun var nød til at sige for at få de grønne med til at isolere højrefløjen. De grønne får det svært. Nu dages det brødre!
Kære Søren Hansen
Langt det meste af det almindelige mennesker får fortalt og tror på er løgn. Det er på ingen måde harmløst.
Jeg tænker klimasagen står ved en skillevej, som vi formentligt får en indikation af i løbet af det næste års tid.
Om fire måneder ved vi hvem der skal stå i spidsen for USA, hvor en eventuel republikansk sejr formentligt vil sende rystelser gennem den vestlige verden.
På den danske scene ser vi for øjeblikket en voldsom lobbyaktivitet fra DI, rådgivende ingeniørfirmaer og andre foretagender med store forventninger til et grønt marked, der kan give god vækst på bundlinjen. Desværre for disse foretagender ser det ud til at statsapparatets ansvarlige embedsmænd har trådt på bremsen og rådgivet deres ministrer til at udvise forsigtighed. F.eks. ved at bede om garantier for, at en voldsom udbygning af sol og VE med tilhørende PtX også har kunder, der ønsker at aftage den el og brint, som der påtænkes produceret.
Vi ser også, at institutionelle investorer så småt begynder at udvise tvivl om hvor lukrativt det grønne marked i virkeligheden er, hvor deres hovedformål jo trods alt er at skabe et afkast til fremtidige pensionsudbetalinger.
Hvor det hele ender, vil fremtiden vise. Et lille forvarsel kan måske aflæses i udvikling af aktiekurserne for Vestas, Ørsted og Green Power Denmark.