Nu er det sommertid, og sæson for vilde forudsigelser om hedebølger, varmerekorder og alle de lidelser menneskeheden bliver påført som følge af vores uhæmmede forbrug af kul, olie og gas. Her er et eksempel fra USA, hvor der i den østlige del blev spået varmt vejr i midten af juni.
Det fik selveste Michael E Mann, hockeystavens fader, på banen og i et interview med CNN, hvor der blev talt om brutalt vejr ”uden fortilfælde”, malede han situationen sort op.
Han fortalte om klimaforandringerne, der allerede medførte flere og alvorligere hedebølger, flere orkaner, rekord-oversvømmelse i Florida og tidligere start på skovbrandene i det vestlige USA.
Forklaringen er en ændring i den polære jetstrøm, sagde Mann, den er igen forårsaget af det stigende indhold af CO2 i atmosfæren og den dertil hørende globale opvarmning. Det hele vil blive meget værre i fremtiden, hvis ikke vi straks begynder at reducere vores forbrug af fossile brændstoffer; det skal skæres ned til det halve i løbet af de næste 10 år og reduceres til nul inden for de følgende 20 år. Vi har travlt, men det kan godt lade sig gøre, udtalte energieksperten Michael Mann.
Han er også ekspert i de helbredsmæssige følger af hedebølger, vi får at vide, at det især er farligt for unge og ældre mennesker. Det er jo klar besked!
Men var de forudsete temperaturer så uden fortilfælde. Det har Climate Realism kigget nærmere på, hvor man sammenlignede CNN’s vejrkort med tidligere rekorder for de forskellige byer, der blev nævnt, se tabel 1.
Man ser, at udsigterne for alle byerne ligger pænt under tidligere tiders rekorder i samme kalenderuge, de stammer i øvrigt for manges vedkommende helt tilbage fra 1930-erne, længe før der var nogen CO2-fremkaldt drivhuseffekt af betydning.
At Mann efterhånden betragter sig selv som en guru eller ypperstepræst inden for klimasagen er velkendt, for ham handler det bare om at få budskabet om klimakrisen spredt, uanset om det er med gyldige argumenter eller ej. Men at CNN går med til at offentliggøre den slags, uden overhovedet at tjekke, om udsigterne nu også er ”uden fortilfælde”, er mere gådefuldt. Men vi har mange gange før set, at når det drejer sig om klimaet, kastes alle normale journalistiske principper overbord.
I Europa kan vi lige så godt være forberedt på utallige trompetstød om hedebølger og masser af varme rundt omkring på kontinentet, men ikke noget om de snefald i Alperne her i juni måned, som vi har oplevet.
De ledende dansk mediehuse har vedtaget ikke at sætte spørgsmålstegn ved klimarelaterede udsagn, fordi den menneskeskabte klimakrise ikke står til diskussion. Det er journalistikkens undergang.
Hvis den enkelte borger satte sig bare lidt mere ind i hvad der er op og ned, suppleret med ansvar for egne gerninger, ville vi nå langt. Aldrig før har det været så tydeligt hvor magtfulde lobbyisterne egentlig er, og de input politikerne ikke får herfra, læser de i farvestrålende brochurer om varmepumper, solceller og el-biler, uden en eneste tanke på emnet “fra vugge til grav” Vi taler så meget om en global verden, men vi opfører os som om vi var de eneste på kloden. Det tegner til en “meget ringe vejrudsigt”
Helt slemt er det, at vi forsætter med at bruge udtrykket “vedvarende energi” om de meget ustabile og vejr- og døgnafhængige sol- og vindgeneratorer. Solen er den eneste vedvarende energikilde jeg kender til de næste par millarder år, men da vi har et af verdens mest stabile el-net med 99,9% oppetid ud af stikkontakten, tænker de færreste nok over, at det konstant er et mix af import/export, hvilket ikke altid er lige grønt. Mange taler om kernekraft? Ja, tak, men det bliver da tidligst om 10-15 år fra nu, og vi havde jo så travlt med at lukke Barsebäck.
Netop.
Bare se TV 2 med en dramatisk overskrift, der “truer” med at vi i fremtiden får sydfransk klima..
Hvordan kan man skrive sådan en gang bavl.
Ville ønske at de havde ret, men det er jo klart og tydeligt stik modsat.
På andet år har vi temperaturer på 14-16 grader i juli.
Alle kan da mærke at det bliver koldere og koldere år for år, hvis man bevæger sig udenfor en gang imellem.
De må da tro at vi er idioter hvis vi skal tro på den slags åbenlyse løgne.
Men regeringen er jo glad, så får de nemmmere indført flere afgifter på alt, uden brok fra den lydige befolkning som tror at det så holder op med at regne straks.