Vi kiggede forleden på Lazards nye rapport om priserne på energi fra de forskellige kilder, de såkaldte LCOE’er. Ud over priserne på elektricitet rummer rapporten også et afsnit om brint. Prisen på brint er i rapporten benævnt LCOH (”H” for Hydrogen, brint).
Rapporten slår fast, at alle de nødvendige udenomsværker til håndtering, transport og lagring af brinten ikke er med. Ligeledes er der heller ikke taget hensyn til f.eks. ombygning af elværkerne, så de kan håndtere brint. Så det er den rå pris på brinten vi får i form af LCOH.
Fig. 1 viser Lazards tal for brinten, i henholdsvis ”grøn” og ”lyserød” version. Førstnævnte er fremstillet ved elektrolyse af vand ved hjælp af strøm fra vindmøller og solceller. To elektrolyse-teknologier er nævnt, hhv. den mest primitive alkaliske samt den lidt mere avancerede PEM. ”Lyserød” brint er også fremstillet ved elektrolyse, men baseret på overskudsstrøm fra kernekraft.
Figuren viser priserne med og uden offentlig støtte, hvor det reelt kun er sidstnævnte, der for alvor har interesse. Brint fremstillet ud fra sol og vind har en pris på ca. 4,5 – 6 US$/kg, svarende til 31 – 42 kr. I en fodnote med apotekerskrift nævnes det, at ”grå” brint fremstillet ud fra naturgas koster 2 dollars/kg (14 kr./kg).
Lazard regner med en ret dårlig effektivitet af elektrolysen, svarende til 45% tab. Til gengæld vil installationen køre i 90% af tiden. Strømprisen er sat til 48 US$/MWh, svarende til 33 øre pr. kWh. Det er en lav pris, især hvis den skal komme fra vedvarende energi. Elprisen i Californien, hvor der er en stor andel af sol og vind i elforsyningen, ligger således på omkring 30 cent/kWh, svarende til ca. 2 kr./kWh.
Man kan ikke umiddelbart finde prisen/kW på elektrolyseapparaterne i Lazards rapport, men Paul Homewood nævner, at priserne på det sidste har været stigende og ikke faldende, som alle ellers havde regnet med. Prisen på vestligt udstyr ligger nu på 2500 US$/kW. I Kina er prisen kun en fjerdedel, men der er en del skepsis omkring kvaliteten af kinesernes versioner.
Homewood opstiller regnestykket baseret på, at der skal bruges 52 kWh til fremstilling af et kg. brint. Med en nedre brændværdi på 33 kWh/kg, giver det en effektivitet af elektrolysen på 64%.
Hidtil har man i England regnet med meget lave priser på elektriciteten, især fra havvind, hvilket vil være hovedkilden til energi til elektrolysen, både i England og i Danmark. Storbritannien har netop udbudt ny havvind til en garanteret mindstepris på 100 pund pr. MWh i 2023-priser. Det svarer til 88 øre/kWh. Med ovennævnte tab i elektrolysen giver det en pris på 45 kr./kg brint, alene til elektriciteten. Hertil kommer alle de øvrige udgifter, til drift og investeringer i elektrolyse-anlæggene, og så når vi op omkring 72 kr. pr. kg. brint.
Udtrykt i pris pr. energienhed når Homewood frem til et tal på 246 £/MWh svarende til 2,17 kr./kWh. Prisen på naturgas er omkring en tiendedel af dette beløb.
Det er intet under, at industrien, f.eks. i Tyskland er meget tøvende med at kaste sig ud i brinteventyret. Hvem i alverden skal betale de horrible mérpriser for at gå over til brint som brændstof – eller som basis for Power to X-brændstoffer, der bliver tilsvarende dyrere?
