Gæsteindlæg af professor, dr. med. vet. Jens Laurits Larsen, Nødebo, 3480 Fredensborg.
Mit udgangspunkt er Stenum i Vendsyssel. Den store Vildmose lå ca. 10 km mod syd, og 10 km mod vest var Løkken, Nordsøen, klitter og klitplantagerne. Fra min tid i Mellem- og Realskolen i Brønderslev og på Hjørring Gymnasium var der ekskursioner til grønne og naturskønne områder i Vendsyssel.
Som praktiserende dyrlæge kørte jeg i Himmerland med udgangspunkt i Ø. Hornum og Mou. Ved Mou lå Høstemarkskoven, og mod syd var Lille Vildmose og Tofte Skov.
Som jæger og lystfisker har jeg været landet rundt – fra Vendsyssel til Falster. Som forsker havde vi et projekt om “Forurening og Fiskesygdomme i indre danske farvande,” hvor vi sejlede med bundgarns-, snurrevods- og trawlfiskeri i områderne Køge Bugt, Guldborgsund, Lillebælt, Hørup Hav, Båring Vig og Kattegat. Senere arbejdede vi med projekter om vaccination af regnbueørreder, der skulle vokse sig store i netbure til havs. Vaccinationerne foregik i dambrug ved jyske åer. Senere var der vaccinationer af pighvar og ål i Nord- og Sønderjylland.
Som lystfisker har jeg fisket i Ryå, Nørreå, Limfjorden, Lindenborg Å, Simested Å, Mariager Fjord og Guldborgsund samt flere bække og søer rundt om i landet. Alle steder med en fantastisk natur og fauna, som til enhver tid afspejlede årstiden i planterne og med trækfuglenes “kommen og gåen”.
Jeg har altid kunnet nyde og beundre den natur, jeg har set, for dens skønhed og mangfoldighed. Jeg har meget svært ved at acceptere det politiske spil, der foregår, og at man har overladt til “regneark” at skabe et forvrænget billede af den virkelighed, som findes i Danmarks sande natur. Der er selvfølgelig marker med raps, majs, roer, græs og kornsorter, men de var der også før, hvor vi vidste, hvad det hele skulle bruges til.
Hvordan kan det være acceptabelt, hvad der foregår ved Nordic Waste ved Randers, og hvad med Fortum Waste ved Nyborg? Vi modtager jord forurenet med tungmetaller fra fx Norge. Hvor havner de mon til sidst? Hvad med havneslammet i Storebælt? Hvilket helhedsbillede er det, vi gerne vil have af vort skønne land?
“Glæde over Danmark” skrev Poul Martin Møller. Den har regeringen efter bedste evne søgt at begrave. Vi fik begravet minkene med en miljøkatastrofe i kølvandet. Nu skal vi have inddraget 30% af vores landbrugsjord, der hidtil har sørget for vores livsfornødenheder og skabt eksportindtægter. Havene omkring Danmark skal nu plastres til med vindmølleparker og markerne med solceller, fordi Danmark vil være et rigtigt “Grønland”! Men er vindmølleparker og marker med solceller Folketingets bud på en forskønnelse af Danmark?
Hvornår har vi sidst haft noget at glæde os over – bortset fra hvederne til minde om St. Bededag? Da vi skulle have atomkraft, deltog jeg i undersøgelserne omkring Gyllingnæs, hvor det første anlæg var planlagt. Vi undersøgte vand, havbunde og fiskene for sygdomme. Så kunne man efterfølgende se eventuelle konsekvenser. Hvad har man gjort nu, hvor der er et flertal for vindmøllerne?
Hvordan skabtes vi ældres glæde over Danmark? I skolen og i kirken, hvor Danmarks formidable sangskat gav luft under vingerne. “I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,” skrev H.C. Andersen. “Der dukker af disen min fædrene jord!” (Jeppe Aakjær). Vi opvoksede med sang i skolen og skulle lære salmevers, og der var julesalmerne de skønneste, og dem kunne vi “udenad”. Men netop den læring af sangtekster bidrog til det, der i dag med afsky kaldes paratviden eller udenadslære.
“Der er et yndigt land” – vores nationalsang af A.G. Oehlenschläger. Den er kendt af alle, fordi den synges ved vigtige sportsbegivenheder og festlige lejligheder. Men må/kan vi fortsat synge den med begejstring?
Det nye trossamfund kaldet “Den grønne bølge”, som samtidig har “røde” nuancer, har siden 2019 skabt furore, fordi Danmarks tv- og radiokanaler samt mange aviser docerer denne nye tro. Problemet er, at mange af vores unge mister troen på fremtiden. Hvilke problemer giver det, når lysten til at uddanne sig og at arbejde forsvinder? Det er ikke det, Danmark har brug for, når vi mangler arbejdskraft.
Alle fædrelandssange er en hyldest til Danmark og den natur, vi har omkring os og fødes til at leve i. “Se det summer af sol over engen, honningbien vil fylde sin kurv” – en af de skønneste sange skrevet af Holger Drachmann, med hyldest til den danske natur.
“Om det uendeligt små og det uendeligt store i litteraturen” (Georg Brandes). Det er på høje tid, vi får en nyvurdering af vores skønne land. Hvis ikke, må vi stoppe med at synge “Der er et yndigt land”, for det bliver så et falsum. Men hvordan bliver de store sportsbegivenheder store, uden vi kan synge “Der er et yndigt land”, og hvem skal skrive tekst og melodi til en ny?
Regeringen står ikke særlig stærkt i meningsmålinger, hvorimod fx SF står stærkt. Spørgsmålet til vælgerne må være, om det er klogere at udvikle end at afvikle landbruget. Det første er der imidlertid potentiale i for dyrene, afgrøderne og naturen. Hvad koster det danskerne, at vi skal lege foregangsland i noget, der ligner en meget tvivlsom affære? Hvor meget bliver fødevarerne dyrere for den enkelte dansker? For det er utopi at tro, at det er smart at tage med den ene hånd og give tilbage med den anden. Det bliver meget dyrt!
Kina og Indien har hver ca. 1,4 milliarder indbyggere, og de vil ikke gøre noget. Det er en kendsgerning, at regeringen har besluttet at følge IPCC’s rapporter om klimaet. Rapporterne er imidlertid baseret på matematiske modeller, og det er ikke videnskab. De giver muligheder for fortolkninger og dermed usikkerheder. Når eksperter laver tre modeller for afgifter på landbrugsvarer, er det eksperter med en snæver specifik viden, der anvendes på landbruget.
Man fik ødelagt al koordineret viden om netop landbrug, skovbrug og havebrug samt levnedsmiddel- og veterinærvidenskab, da man nedlagde Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 2007. Det har flere gange vist sig at være en særdeles kostbar fejltagelse at fragmentere og sprede den specifikke viden om alle disse felter.
Men kan Danmark mon redde vores planet, Jordens klima? Eller er vi i gang med at ødelægge vores skønne land?
Jeg er enig i dine betragtninger, Jens Laurits: Man har glemt skønheden i en bølgende, frugtbar kornmark, og kalder den nu “gold monokultur”. Hvor skal de 8 mia. menneskers føde komme fra, hvis alt skal være “natur”? Man vil skrue tiden 6.000 år tilbage, hvor landet kun kunne føde få tusinde mennesker – vel at mærke med animalsk føde. Vegansk føde forudsætter rydning af oprindelig natur, samt gødning. Uden husdyr (og/eller “kunst”gødning) er kun svedjebrug mulig. Det skal nok da hjælpe på “naturen” – og på Homo sapiens’s velfærd.
Ja, KVL’s opløsning var en forbrydelse. Man ville have “centers of excellence”, men det var KVL jo allerede. – Og naar man saa er forlegen, Hvor atter man faaer en Peter fra, – Ja – så er Peter af Veien.
PS: Figur 1 viser et yndigt (AI-)land, men vist i USA. (KIDM?)
Hej 🇩🇰
Jeg græmmes over hvad solceller og vindmøller gør ved vores natur.🥲🥲Giver dig så ret i alt, du har skrevet.
Man glemmer at solceller afgiver gift til jorden under sig. Det må de jo gøre, kan huske de første steder, hvor der gik får imellem cellerne og de blev syge?
Nu er der faktisk ingen insekter omkring møllerne hvorfor mon det 🤨🤨
Sikke en regering man har her i lille nåleøje Danmark.
De har ikke en pind forstand på det, de laver og ødelægger for vort lille smukke land. 🤬🤬
I folkeskolen er der ikke fokus på paratviden, jeg tror mere den undermineres mere end den styrkes.
Kan der debatteres uden paratviden? Kan der tvivles uden paratviden? Kan man glædes eller tvivles over viden man ikke har, sange man ikke kender, historie man ikke kender?