Drivhusgasser, Klimarealisme i medierne

Planter og mere CO₂

Det er efterhånden kun de mest hårdnakkede – og uvidende – klima-alarmister, der helt benægter, at det stigende indhold af CO2 i atmosfæren har haft en gavnlig effekt på plantevæksten her på Jorden. Høstudbytterne er generelt blevet større, og NASA har målt en tilvækst i dækningen med blade i mange egne på kloden. Naturen er blevet mere frodig.

Men der er i klimakredse en udtalt modvilje mod at acceptere, at der kan være noget som helst positivt ved vores udledninger af CO2. Derfor søges der desperat efter strå, der kan føre til dæmonisering af drivhusgassen, også hvad plantevækst angår. Et strå, der ofte trækkes på, er ideen om, at mere CO2 giver en hurtigere plantevækst, men den går så hurtigt, at planten ikke kan nå at opbygge netværket af alle de næringsstoffer, som vi skal bruge. Vi får flere tomater, men de indeholder færre mineraler og vitaminer, lyder påstanden.

Det spørgsmål har The CO2 Coalition nu taget op i en ny rapport. Der indledes med en interessant gennemgang af menneskets kemi, hvor vi får at vide, at efter vægt udgør kulstof – C – ca. 18,5% af vores legeme. Derfor er det helt grundlæggende noget sludder at tale om kulstof som ”forurening” eller et behov for at ”dekarbonisere”, dvs. fjerne kulstof.

Rapporten citerer den tyske forsker Liebig, der helt tilbage i 1800-tallet beskrev, hvordan en plantes vækst altid vil være begrænset af den ressource, der først bliver mangel på. Det kan være sollys, vand, eller de forskellige næringsstoffer fra Jorden, f.eks. kvælstof, fosfor eller kalium. Liebig beskrev det ved hjælp af en tønde, som vist på fig. 1. Tøndens staver har forskellige længder, og det er den korteste, der bestemmer vandniveauet, dvs. plantens vækstmulighed. Hvis planten f.eks. har masser af vand til rådighed, men der mangler kalium i jorden, så er det sidstnævnte, der afgør om planten kan vokse videre eller ej.

Fig. 1: Illustration af Liebigs beskrivelse, med de forskellige faktorer vist til højre: Næring, lys, vand, jordens beskaffenhed og temperaturen. Nedenunder de vigtigste grundstoffer, der indgår i planternes vækst.

Der er forsket meget i det såkaldte mineralindhold i planter (dvs. f.eks. kalium, natrium, jern, zink, magnesium osv.) og meget tyder på, at hvis planterne gror i en atmosfære med forhøjet CO2-indhold vil koncentrationen af mineralerne falde nogle få procent, men da der bliver flere (eller større) planter, bliver det samlede optag af mineraler større. De to effekter trækker således i hver sin retning. I øvrigt er der i forvejen meget store variationer i mineralindholdet fra egn til egn, det afhænger af dyrkningsjordens kvalitet, der kan svinge enormt fra sted til sted.

En årsag til det mindre optag af mineraler er det interessante faktum, at højere CO2-indhold i luften begrænser plantens tab af vand ved fordampning. Bladene har huller, ”porer”, hvorigennem CO2-en opsuges fra luften. Med mere CO2 i luften, kan porestørrelsen være mindre og alligevel give planten det, den skal bruge. Tabet af vand foregår netop gennem porerne, så mindre porer medfører mindre fordampning. Det betyder imidlertid, at planten får nedsat sit behov for at trække vand op af jorden via rødderne, og derved bliver transporten af mineraler hen mod rødderne tilsvarende mindre.

Som et kuriosum kan nævnes, at en af metoderne, man anvender til at bestemme atmosfærens CO2-indhold i den fjerne fortid (10-300 mio. år siden), netop er ved at måle porestørrelser på forstenede blade.

Et reelt problem med CO2-indholdet er dannelsen af A-vitaminer i visse typer ris. Der har længe været problemer med A-vitaminmangel i mange asiatiske lande, fordi hovednæringskilden netop er vitaminfattig ris. Det problem kunne se ud til at blive værre fremover. Løsningen ligger dog lige for, den såkaldte gyldne ris (Golden Rice), der er genmodificeret til at producere masser af A-vitamin. Men den er så løbet ind i modstand fra samme type af aktivister, der også er imod fossile brændstoffer.

En anden fordel ved det forhøjede CO2-indhold i luften er, at planterne i mange tilfælde får lettere ved at producere de stoffer, som de bruger til at forsvare sig mod insekt- eller svampeangreb.

Forskning har vist, at grøntsager, der er i stand til at optage kvælstof direkte fra luften, klarer sig godt med forøgede mængder CO2 i luften, deres kvælstoftilførsel vokser i samme takt som deres generelle vækst. Netop kvælstof er jo en afgørende bestanddel i planternes proteiner. Generelt konkluderer rapporten, at mængden af kvælstof til rådighed for planterne i naturen ikke er faldet på trods af stigningen i atmosfærens CO2-indhold. Der er altså ikke fare på færde her.

Fig. 2 viser en interessant sammenhæng mellem planternes proteinindhold og mængden af regn, der er til deres rådighed. Det er udviklingen ned gennem Afrika, fra Sahara og ned mod Ækvator. Mere regn fremmer planternes mulighed for vækst, der bliver mere biomasse, men planterne kvitterer mærkeligt nok ved at danne færre proteiner.

Fig. 2: Proteinindholdet i planter (stiplet) og den totale mængde biomasse, som funktion af årligt nedbør i mm.

Rapporten fortsætter derefter med nogle interessante afsnit om atmosfærens CO2-indhold og plantevæksten i den fjerne fortid, og viser den velkendte figur, her gengivet som fig. 3. Der er absolut ingen sammenhæng i fortiden mellem CO2-indholdet og den globale temperatur. Der følger en koncentreret gennemgang af forholdet mellem CO2 og temperatur, både under istiderne og længere tilbage i tiden. Her kan den interesserede læser få et resume af hele sagen og få den nuværende klimapanik sat lidt i perspektiv.

Fig. 3: Udviklingen i atmosfærens indhold af CO2, violet kurve og den globale temperatur, blå kurve de seneste 4600 millioner år.

Men konklusionen vedr. mineral- og proteinindholdet i planterne er ja, man ser en mindre nedgang med det forøgede CO2-indhold, men den opvejes af generelt større høstudbytter og mindre vandforbrug. Menneskeheden og dyrene har altid være gode til at løse problemerne med planteføde af varierende kvalitet, og den evne overstiger langt de små ulemper, der måtte være forbundet med det stigende CO2-indhold i luften omkring os.

Del på de sociale medier

3 Comments

  1. Hans Henrik Hansen

    Selvom det ikke har direkte forbindelse til dagens tema, vil jeg alligevel anbefale at lytte til dagens episode af DR P1 “Guld og grønne skove”:

    https://www.dr.dk/lyd/p1/guld-og-groenne-skove/guld-og-groenne-skove-2024/guld-og-groenne-skove-daarligt-klima-16122413212

    Med det forestående EU-parlamentsvalg som udgangspunkt belyses hvorledes der er ved at opstå betydelige sprækker i ‘Klimakirkens’ fundament – i Danmark såvel som i EUropa! 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*