IEA’s tvivlsomme rolle

Vi har her på siden flere gange været inde på Det Internationale Energi-Agentur, IEA, og deres rolle i forbindelse med de igangværende forsøg på at omstille energiforsyningen. IEA blev oprindeligt skabt efter de store oliekriser i 1970-erne hvor det gik op for Verden, at man i stort omfang havde lagt liv og velstand i hænderne på tvivlsomme regimer i Mellemøsten. IEA skulle nu analysere situationen og anvise veje til en mere stabil energiforsyning med mere forudsigelige priser.

Det gjorde IEA også forbilledligt i mange år, og institutionen blev betragtet som en bastion af viden og pålidelig indsigt. På et tidspunkt ændrede situationen sig, IEA blev grebet af klimafeberen og i løbet af nogle få år så organisationen pludseligt sin hovedopgave som at anvise vejen til grøn omstilling og netto-nul. I 2021 udsendtes en plan for opnåelsen af ”klimaneutralitet” i 2050, og den var totalt løsrevet fra virkeligheden. Den bestod i totalt urealistiske udfasninger af de fossile brændstoffer, og der blev foreslået grove indgreb i almindelige menneskers tilværelse. Alt sammen for at ”redde” planeten.

Der blev sendt opfølgninger på rapporten, den seneste fra 2023, hvor man fokuserer på mulighederne for fortsat at nå Paris-målet på en maks. temperaturstigning på 1,5 grader. Her tales der igen om drastiske nedskæringer i brugen af kul, olie og gas, og det skal ske allerede inden 2030. Verdens energiforsyning skal primært fremover skaffes ved solenergi. Det er også en rapport, der ikke har ret meget med virkeligheden at gøre.

Nu har medlemmer af den amerikanske kongres fået nok. Et medlem af Senatet og ét fra Repræsentanternes Hus har sendt et brev til generaldirektøren for IEA, Dr. Fatih Birol. Her er et udpluk fra brevets indledning:

Vi skriver til Dem, fordi vi er bekymret for, at IEA er drevet væk fra sin kerneopgave – at fremme energiforsyningens sikkerhed.

Faktisk vil vi argumentere for, at IEA i de senere år har undermineret energisikkerheden ved at fraråde tilstrækkelige investeringer i energiforsyningen – specielt vedr. olie, naturgas og kul. Hertil kommer, at IEA’s energiforsynings-modeller ikke mere giver beslutningstagerne afbalancerede vurderinger af energi- og klimaforslag. I stedet er IEA blevet en anfører for energiomstillings-heppekoret. 

Videre hedder det i brevet, at IEA tidligere påtog sig rollen med at levere fremtidsudsigter for energiforbruget og derved kunne medvirke til producenternes planlægning. Det var meget værdifuldt for alle parter. Men nu:

… har IEA selv indrømmet, at man lægger større vægt på at opbygge netto-nul-energisystemer for at leve op til internationale klima-aftaler.

IEA fokuserer i den grad på (klima-)målene, at man helt glemmer at tage hensyn til de konsekvenser for samfundene, som den foreslåede omstilling vil medføre. Her nævner brevskriverne specifikt IEA’s rapport fra 2021, som et eksempel på denne totale mangel på overvejelser om konsekvenserne af de skitserede tiltag.

Medierne og beslutningstagerne uddrager rutinemæssigt konklusioner fra IEA’s rapporter, som anbefaler, at man øjeblikkeligt ophører med investeringer i nye olie- og gasprojekter – en alvorligt misforstået og bekymrende holdning fra en organisation, der netop skulle fremme sikkerheden i oliemarkederne. Faktisk, sidste år fortalte De avisen Financial Times, at ”Når vi kigger på Verden i dag eller i morgen, er der ingen, der kan overbevise mig om, at olie og gas udgør sikre eller pålidelige valg af energi for lande og forbrugere over hele Verden.”

Brevet påpeger, at netop IEA’s flyvske tanker er en væsentlig faktor bag præsident Joe Bidens beslutning om at stoppe for tilladelser til ny eksport af flydende naturgas fra USA. Der er ellers et stort behov for disse leverancer. Andre analytikere har påpeget, at i modsætning til IEA’s visioner om faldende efterspørgsel i de kommende år, ser Verdens forbrug af olie og gas ud til at stige i de kommende år, og når ikke et toppunkt før tidligst omkring 2050.

Biden har givet som begrundelse for stoppet for tilladelser, at han vi forhindre, at gasproducenterne får bygget for stor kapacitet af terminaler. Her anfører brevet, at den slags beslutninger hellere må overlades til aktørerne i markedet, det er deres penge, der bliver sat på spil.

Brevet slutter med en stribe spørgsmål til IEA, mange af dem af teknisk og statistisk karakter. IEA bliver dog også spurgt om ikke de anser EIA, Energy Information Agency, den amerikanske energi-informations-styrelse, for at være kompetente i deres rapportering og fremskrivninger? EIA udmærker sig netop ved ikke at være hoppet på den grønne vogn, men fortsætter med redelige bedømmelser af situationen nu og i fremtiden.

Også fra anden side kommer IEA under beskydning. Rupert Darwall fra Real Clear Energy refererer hvordan det gigantiske saudiarabiske olieselskab, Aramco’s chef udtalte følgende ved en konference i år:

Håb og ambitioner for 8 milliarder energiforbrugere rundt om i Verden er på spil. De mennesker vil have energi, der både beskytter planeten og deres pengepunge, med et minimum af afbræk i forsyningerne og deres daglige liv.

I den virkelige Verden er energiomstillingen åbenlyst ved at slå fejl på trods af, at der er blevet brugt 9,5 billioner dollars i løbet af de to seneste årtier. Indtil videre er de fossile brændstoffers andel af energiforsyningen i dette århundrede faldet fra 83 til 80 procent, mens vind og sol leverer mindre end 4% af Verdens energi. På trods af, at deres andel er faldet en smule, er det totale forbrug af olie og gas steget til, hvad der modsvarer over 100 millioner tønder pr. dag. Selv kul er på sit højeste nogensinde.

Aramco-direktøren påpeger, at Den 3. Verden stadigvæk har et olieforbrug, der er langt lavere end i den industrialiserede verden, og at ulandenes ønsker om at udvikle sig uvægerligt vil medføre yderligere stigninger i olieforbruget i mange år.

Darwall gør opmærksom på, at ethvert forsøg fra vestlig side på at standse eller reducere investeringerne i nye olie- og gasforekomster, ikke vil medføre nogen begrænsninger i forbruget, det vil blot forøge andre landes, f.eks. OPEC’s, andel af den globale energiforsyning. Det er næppe noget særligt attråværdigt resultat.

IEA’s Fatih Birol tog til genmæle mod Aramco-direktøren og fremkom med de sædvanlige trætte argumenter om, at sol og vind nu var billigere end de fossile energikilder, og derfor ville udkonkurrere dem. Behændigt blev alle omkostningerne til backup af sol og vind glemt. Birol vrøvlede også om, at de kraftige prisfald på elbilerne allerede var ved at sikre dem førerpositionen på vejene, her taler statistikkerne dog deres tydelige sprog. Der går mange år, før elbilerne bliver dominerende på markedet – hvis det da nogensinde sker.

Birol sluttede med at pege på, at kineserne satser kraftigt på vedvarende energi og derfor er blevet førende inden for fremstillingen af solceller og vindmøller. Derfor vil det være helt forkert af de vestlige lande at stoppe overgangen til sol og vind i energiforsyningen. Det er jo et totalt forfejlet argument, som Darwall formulerer det, da man, selvom man er storforbruger af et produkt, ikke nødvendigvis bliver særligt god til at fremstille det. Se bare på den tyske solcelle-industri. Den grønne omstilling i Tyskland skulle føre til masser af arbejdspladser. Det gjorde den også, men bare i Kina.  

Mon ikke løsningen på IEA’s kvaler simpelthen er at lukke foretagendet?