Hvis der er et område, hvor Storm P. ikke har levet forgæves, er det inden for branchen, hvor man forsøger at producere elektricitet ud fra bølgernes bevægelser. Der er i hundredvis af forslag til dimser, der rykker sig, vipper eller på anden vis overfører havvandets bevægelser til en elektrisk generator. Bølgekraftværkerne tænkes installeret langs kysterne eller længere ude på havet, afhængigt af den valgte teknologi.
Robert Bradley Jr. har på MasterResource skrevet et lille indlæg om bølgekraft, som vi her låner fra. Først citeres en begejstret udtalelse fra LinkedIn:
IPCC har fastslået, at bølgeenergi kan høste 29.500 terawatt-timer af vedvarende elektricitet fra havet hvert år. Alene i USA har man anslået, at der kan produceres 1170 TWh bølgeenergi, hvilket er ca. 30% af nationens årlige elforbrug. Det er gode nyheder for samfundene langs kysterne.
En tekniker, der har arbejdet med over 20 bølgekraft-projekter, slår dog koldt vand i blodet og påpeger de problemer, der skal overkommes, hvis man skal have succes:
- Materialerne skal være immune over for rust, inkl. fra havvand, fugleekskrementer og sæler.
- Mekaniske dele skal være immune over for rurer (begroninger), tang og diverse smådyr.
- Systemet skal ikke gøre fiskere vrede, og ikke kunne tage skade af trawl eller andet fiskeudstyr.
- Systemet skal udelukkende arbejde med tyngdekraften [herved menes antageligt at der ikke skal være elektriske motorer eller elektronik involveret i driften, da de er meget sårbare, red.]
- Systemet skal kunne producere strøm, både når der er små bølger og kæmpebølger.
- Drivtømmer og andet flydende vraggods må ikke kunne beskadige kraftværket.
- Systemet skal have minimale omkostninger til overvågning og kommunikation, men der skal være noget overvågning.
- Kraftværket må ikke befinde sig i sejlruter, og det skal være tydeligt synligt fra alle skibe og både på havet.
- Det må ikke lække nogen væsker og heller ikke afskalle giftige kemikalier, f.eks. fra maling.
- Det må ikke genere badning eller surfing, og skal ikke være synligt fra stranden.
Hvis man kan bygge sådan et system, og få det til at fungere i mindst 20 år, så er der en chance for at kunne tjene penge på det.
Bradley slutter sin artikel med et lille økonomisk regnestykke. Det drejer sig om et projekt, der kunne producere 40 kW strøm i gennemsnit. Det havde kostet 12 millioner US$. Hvis strømmen kunne sælges for 25 cent/kWh (1,5 kroner), kan man regne ud, at investeringen – uden renter og driftsudgifter – vil være betalt tilbage på 136 år…
Så vidt Bradley. De første af de ti punkter med betingelser minder undertegnede om det kursus i korrosionslære (dvs. lære om rust), som afholdtes på universitetet i tidernes morgen. Det vigtigste budskab her var, at lige så snart man har bygget noget og stillet det op udenfor, begynder det at blive nedbrudt af naturkræfterne. Kemi, dyr, planter, mekaniske påvirkninger fra vejr og vind osv. I vores tilfælde bliver bølgekraftværker sat op i ekstreme miljøer, hvor det, der ikke begynder at ruste, i stedet bliver overbegroet med rurer og andre skaldyr, osv.
Betingelserne generelt er hårde, anlæggene skal være fintmærkende nok til, at de kan producere energi ud fra beskedne bølger, når det er tæt på vindstille, men de skal samtidigt kunne håndtere meterhøje og voldsomt destruktive bølger i stormvejr. Adskillige flydende bølgekraftværker er sunket i tidens løb i forbindelse med hårdt vejr.
Antallet af bevægelige dele og avanceret styring skal holdes nede på et absolut minimum, idet vedligehold ellers går hen og bliver et stort problem, se fig. 2. Her er et anlæg, der ville kræve indsats af dykkere, hver gang noget går i stykker.
Fig. 3 viser et såre simpelt anlæg, uden nogen bevægelige dele under vandet. Her trækker bølgerne luft igennem en turbine, der så skaber strømmen. Anlægget vil give en elforsyning i små bidder, afbrudt af stilstand, og det praktiske udbytte er næppe stort.
Oven i alle de tekniske vanskeligheder døjer bølgekraften generelt med meget store investeringer og heraf følgende dårlig økonomi, hvilket giver sig udslag i høje priser på den producerede elektricitet.
Ved de danske kyster er der opgivet tal på en forventet gennemsnitsenergi i bølgerne på 5-10 kW pr. meter. Med en udnyttelsesgrad på 50%, betyder det en produktion af strøm på 2,5-5 kW/meter.
Skal vi f.eks. matche en havvindmøllepark på 1 gigawatt, skal vi således have et bølgekraftværk med en samlet længde på op til 200 km, dvs. svarende til den jyske vestkyst fra Esbjerg til Hanstholm.
Længere ude på havet skulle bølgerne være større, og dermed kræves der mindre længde på anlæggene, men til gengæld bliver overvågning og vedligehold voldsomt meget mere kompliceret.
Og hvad kan vi forvente af priser på strømmen? I en videnskabelig artikel sammenlignes omkostningerne ved en lang række forskellige bølgekraft-teknologier og resultatet, udtrykt som LCOE, dvs. udjævnede omkostninger for energien, ligger mellem 310 og 2600 US$/MWh. Det svarer til 2 – 40 kr. pr. kWh. Selv med de nye høje priser på havvind (1 kr./kWh) virker vindmøllerne pludseligt ganske favorable i sammenligning med bølgerne blå.
Danish
Det hele er ret enkelt, set med en fysikers gammeldags øjne: man imponeres over den store kraft i en bølge. Men energi er kraft gange vej. Og vejen er såre kort!
IPCC = Beskæftigelsesterapi for afdankede forskere og uvalgte politikere.
FN blev dannet af naive vestlige politikere for at undgå krige og folkemord. Organisationen er sandet til af muhamedanere med verdensherredømmet for øje – ivrigt hjulpet af knaphulskløende, korrupte opportunister.
De fleste af de projekter bærer præg af at opfinderne aldrig har været på havet i stormvejr. YouTube er ellers fuld af film af skibe i storm. Så tror jeg, der er mere mening i værker baseret på dæmninger, som almindelige vandkraftværker. Energien skal så ikke komme fra niveauforskelle, men fra den vandrette bevægelse i vandet, som vi pudsigt nok kalder for strøm. Den er sjældent hurtig, men 1-2 knob er normalt i danske farvande, som regel nordgående. Andre steder , hvor tidevand passerer smalle sund, er den meget hurtig op mod 10 knob altså 18 km/t. Det er langt mere stabil end vind og sol.