En direktør i noget, der hedder Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller, har skrevet en kronik i Berlingske om den grønne omstilling. For at lokke læserne til er der et forskræp, hvor der står at brintinfrastrukturen og rørledningen til Tyskland næppe vil kunne svare sig. Aha, tænker læseren, skal vi til at se lidt kold og sund fornuft vedr. grøn omstilling i Berlingske?
Hertil er svaret både ja og nej. Møller lægger ud med et stød i dommedagstrompeten:
I 2023 steg den globale temperatur med 1,48 grader celsius, og vi er ved at sprænge FNs Parisaftale på den farlige måde. Klimaforandringerne er en systemisk risiko.
Derefter kommer der nogle hurtige angreb på regeringens mærkesager. Biogassektoren er ”stærkt overdimensioneret,” og får alt for meget statsstøtte. Det kan vi kun være enige i. CO2-fangst og lagring kommer også under kærlig behandling. Det er en ”dyr umoden og ineffektiv teknologi”. Den burde slet ikke være nødvendig, hvis man ikke havde nogle skorstene, under hvilke noget brændes af.
Biomassen er Møller heller ikke glad for:
I dag er træenergi fritaget fra klimaafgifter, og i årene 2022-2027 giver staten over 4,3 milliarder kroner til kraftværker, der fremstiller el fra brændt biomasse. Man fjerner et biologisk CO₂-lager i skovene, og kraftværkernes afbrænding af træbiomasse udleder 15-16 millioner ton CO₂ om året. Det er tåbeligt at give statsstøtte til det.
Indtil videre er vi ikke uenige, men nu når Møller frem til sine løsninger. Sagt i korthed skal alt være elektrisk, baseret på strøm fra vindmøller og solceller og med hjælp fra batterier.
Således skal varmeforsyningen være baseret på elektriske varmepumper:
Fremtidens varmeforsyning bør være elektrisk, for varmepumperne er rent energiøkonomisk tre til fem gange mere effektive end forbrændingsanlæggene.
Om vind og sol får vi serveret de sædvanlige over-optimistiske budskaber:
Vi står midt i en energirevolution, hvor de hurtige og agile vinder. Sol, vind og batterier er modulære teknologier, hvor priserne sænkes gennem masseindustrialisering og standardiserede processer. Prisen på solceller og batterier er faldet med 80 procent på ti år. Landvind er blevet 57 procent billigere og offshorevind 73 procent. … prisen på solcellepaneler falder med omkring 28 procent, hver gang antallet af solceller fordobles globalt. For vindturbinerne er prisfaldet 15 procent pr. fordobling.
Vi får derefter påstanden om at de Udjævnede Omkostninger ved Energien nu er lavere for solceller og landvind, og derfor bør vi straks stoppe alle fossile investeringer og kaste os ud i 100% sol og vind.
Og vi er bagude her i Europa. Møller kalder energiforsyningen baseret på sol og vind for et ”innovativt økosystem” og i forlængelse heraf skriver han:
Nu gør Kina det med solceller, batterier og elbiler, mens vi i Europa faldt i søvn i de år…
Det samme Kina som starter nye kulkraftværker på samlebånd, ca. ét om ugen. Men Møller kender måske et andet Kina?
Først hen imod slutningen kommer vi til brinten, hvor Møller ikke vil have en rørledning, men derimod transportere energien til Tyskland i form af strøm. Det bliver billigere og mere effektivt, siger han. Tyskerne kan så selv fremstille deres brint med lokale elektrolyseanlæg.
Så kan flere grønne elektroner sendes fra danske vindmøller til Tyskland, hvor de så kan fremstille brinten lokalt til deres kemi- og gødningsfabrikker.
Det er måske lidt svært at se den helt store fordel heri. Kabler til eltransmission er dyre og brinten bliver under alle omstændigheder meget kostbar, uanset, hvor man fremstiller den. Der vil være det samme strømforbrug og de samme tab af energi i processerne.
Men måske får vi slet ikke brug for så meget brint:
… der er langt større potentiale i fuld elektrificering af selv tunge industrier. Innovative cement- og stålfabrikanter er i gang med at udvikle elektrolysebaserede processer. Skaleres løsningerne, vil de æde en del af det hypede brintmarked.
Det bliver spændende at se elektrolysebaseret cementproduktion. Teknisk findes der undertegnede bekendt ikke nogen løsning – end ikke på papiret – og vejen til en eventuel fuldskala-produktion – med fornuftig økonomi – bliver meget lang. Alt for lang, hvis vi skal opfylde Paris-målene.
I Møllers afsluttende bemærkning har han helt tabt jordforbindelsen:
Invester mere i energilagring, batteriteknologi og brændselsceller, elektrolyse og sæt turbo på markedet for varmepumper, energispareteknologier og andre omkostningseffektive løsninger, der hurtigt kan skaleres i et massemarked og levere store klimaeffekter i de næste få år. Uden hastig acceleration med skalerbare grønne teknologier kommer vi for sent til at løse klimakrisen.
På intet tidspunkt kommer vi ind på f.eks. Energinets bekymringer om at opretholde en stabil energiforsyning baseret på omskiftelige kilder som sol og vind. Der nævnes noget om batterier, og det er rigtigt, at deres priser faldt i gennem en årrække, men de tider er forbi. Man kan reelt ikke regne med prisfald og batterierne er stadigvæk helt urealistisk dyre, hvis de skulle indsættes i stor målestok for at stabilisere energiforsyningen.
Berlingske har valgt at trykke en kronik, der ikke er meget andet end tomme ord og floskler. Det er en gratis omgang for Møller, fordi det er ikke ham, der efterfølgende skal få energiforsyningen til at virke. Men hverken avisens læsere eller resten af befolkningen bliver det mindste klogere af sådan en omgang.
Det hører med til historien, at undertegnede samme morgen, som kronikken udkom, forfattede en kort kommentar, som blev holdt i en meget sober tone. Den blev sendt sidst på formiddagen, men mindre end to timer senere indløb der et standard-afslag – hvor avisen ”desværre” ikke kan begrunde noget.
Er det fordi man bare ikke vil trykke noget, der drager den grønne omstilling i tvivl? Vås, der understøtter omstillingen, har man jo ingen problemer med at bringe, så det kan ikke være et spørgsmål om kvalitet.
Man undres – og græmmes.
Danish
Man bør ikke undres over Berlingskes redaktionspolitik.
Mediestøtten sikrer, at den redaktionelle linie bestemmes af den til enhver tid herskende mening.
Du misforstår både præmis og mening med mediestøtte. Den sikrer netop en fri og uafhængig presse. Tænk hvad konsekvensen ville være hvis pressen var afhængig af egen økonomi.
Men mediestøtten forhindrer jo ikke, at avisens redaktion generelt bare løber med strømmen, tror på klimakrisen og ukritisk støtter den grønne omstilling. På den måde forbliver man jo i “det gode selskab”.
“Men mediestøtten forhindrer jo ikke, at avisens redaktion generelt bare løber med strømmen”
Enig, og i så tilfælde kan der stilles spørgsmålstegn ved hvorvidt man opfylder betingelserne for at modtage mediestøtte.
https://kum.dk/kulturomraader/medier/mediestoette
“Formålet med loven er at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat i Danmark.”
Man bør desuden bemærke at:
“Det er Medienævnet, som behandler ansøgninger om tilskud og fører tilsyn med tilskudsmodtagerne.”
Lever Berlingske f.eks. op til kravet om at det danske demokrati og den demokratiske debat skal styrkes, hvis man systematisk udelukker rationelle og faktuelle indspark til en demokratisk debat, mens tro passerer direkte gennem det redaktionelle filter ved Berlingske?
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/480
2024 version.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/127
‘Nu ønsker vi ikke at se flere indlæg fra din side…..’
Rolig nu – Hansen
Vi kan ikke og er ikke enige allesammen. Selvom der er eller kan være generel uenighed med Per her på siden, så bør vi dog respektere ytringsfriheden, også selvom det kan være nok så irriterende.
Hvis vi gør som du siger, så er vi jo bare nået ned på samme ‘lave’ niveau som Berlingske.
Der er intet vundet ved, at kommentarsporet spammes med enslydende og indholdstomme udsagn. Vi satser på en mere kvalificeret debat. Er man uenig i indholdet af en artikel, så skal man tage fat i budskaberne og argumentere for sine synspunkter – i stedet for bare at skrive: “Du er dum og jeg tror på den grønne omstilling”.
Fremragende ‼️
Jeg håber, I sender det til Berlingske. Hvis Berlingske ikke vil belyse flerperspektivistisk, er det grobund for endnu en artikel.
Medierne er ikke glade for at oplyse realistisk om klimaet. De skræmmer og bør derfor sagsøges og tvinges til kæmpe erstatninger til klimaangste børn, unge og andre. Eventuelt med et team amerikanske advokater.
Som nævnt ville Berlingske ikke optage mit svar. Til gengæld er der d.d. et indlæg fra Green Power Denmark, hvor man brokker sig over Møllers skepsis over for brintrøret. Her er Berlingske i meget mere trygge omgivelser.
Myten om elbilelernes og varmepumpernes fremragende klimafordel bygger på fortællingen om, at strømmen er produceret på vind og sol. Det er det ikke. Det er primært produceret på kul. Og vil være det i de kommende 10 år eller mere. En elbil der kører på el fra et kulkraftværk producere mere CO2 end en benzin- eller dieselbil og en varmepumpe vil producere mere CO2 end et naturgasfyr.
Erling Petersen har før delt denne fejlagtige argumentation. Men jeg prøver lige at forklare sagen endnu en gang:
Elbiler og varmepumper er faktisk bedre mht. diverse udledninger, SELV hvis AL elektriciteten kom fra kulkraft. Elbilen er nemlig markant mere effektiv mht. at konvertere elektrisk energi til bevægelse (hvor ICE-biler er notorisk ineffektive til at gøre det samme med brændstof), og kulkraftværker er dertil mere effektive end forbrændings-bilmotorer. Det samme gælder for varmepumper sammenlignet med gas- og oliefyr.
Og så vil et kulkraftværk også rense røgen langt bedre, end bilen vil kunne. Muligheden for CO2-fangst eksisterer faktisk også (fremtiden vil vise hvor udbredt det bliver).
I det store billede, hvor strømmen bliver grønnere og grønnere og primært kommer fra andre kilder end kulkraft (atomkraft, hydroelektriske anlæg og så selvfølgelig solceller og vindmøller), bliver diskussion dog mindre og mindre relevant.
Jeg kan tilføje, at nedreguleringer af vindkraft (op til 1400 timer årligt for et par år siden) ikke længere sker. Tyskland betaler bl.a. ikke længere for nedreguleringen, og den effektive tilkobling af det engelske net reducerer jo også behovet. Derfor er det (som Erling tidligere har påstået) ikke nødvendigvis kulkraft, der kobles til som backup.
Udbygningen af elnettet (igangsat og planlagt) er den billige infrastruktur, der sikrer både forsyning og faldende elpriser over det næste årti. Søren Hansen anfører igen (og igen), uden helhedsanalyse, at udbygningen af elnettet i Europa (og DK) er urealistisk dyr. Det forholder sig bare stik modsat iflg. hele vores energisektor.
Jeg håber min kommentar bliver taget til efterretning og accepteret i forhold til Erling Petersens ikke-faktuelle argumentation.
Nej, en elbil, der kører på ren kulkraft, vil over sin levetid (inkl. bygningen af den) have et større CO₂-udslip end en sammenlignelig benzin- eller dieselbil. Det har jeg regnet detaljeret på her – med referencer til alle tallene:
https://indblik.dk/elbiler-gode-for-klimaet-det-har-vi-regnet-lidt-paa/
Og så påstår du igen (og igen) at hele den grønne omstilling med udbygning af elnettet nok skal gå godt. Det gør du uden henvisninger til noget som helst, og tilsyneladende uden at prøve på at forstå de fakta, som vi gentagne gange har fremlagt her på siden.
Og hermed ikke mere om elbiler…
LFP-batterierne er jo allerede på markedet. Jeg har ikke tal på reduktionerne i forhold til førstegeneration af Lithium-batterier. Men alt tyder på markant mindre ressource- og energiforbrug til fremstillingen. Producenterne har jo en stor interesse i lavere forbrug.
[Forkortet af red.]
Per,
Nu ønsker vi ikke at se flere indlæg fra din side, hvor du bare gentager – uden dokumentation – at den grønne omstilling bliver en succes. Hvis du vil argumentere mod vores konklusioner, er du nødt til at tage detaljeret fat i argumentationen og fortælle os, hvor vi tager fejl.
Mht. LFP, dvs. batterier med litium, jern og fosfat, er de muligvis nogenlunde på niveau med de nuværende typer, der rummer kobolt foruden litiumen. Men sjovt nok er LFP ikke rigtigt slået an endnu – lige som alle de andre flyvske ideer til ny teknologi, vi uafladeligt hører om. Og dokumentation for, at de bliver billigere i fremtiden findes heller ikke.
Lad os her på siden holde os til fakta – og ikke drømmerier om en grøn fremtid.