Kun halvandet år tilbage

Vi har tidligere stiftet bekendtskab med en civilingeniør Jan Vejnaa Hansen, der slår sine folder i mediet Klimamonitor. Vejnaa er totalt forblændet af klimakrise-historierne og har f.eks. for længst købt historien om den ”planetære grænse” på 350 ppm CO₂ i atmosfæren, den stammer jo ellers fra en amerikansk aktivist og har intet med videnskab at gøre.

Vejnaa har denne gang taget fat i spørgsmålet om virksomhedernes ”videnskabeligt funderede” reduktionsmål, der er baseret på det

såkaldte Science Based Targets initiative (SBTi), som er den institution og det værktøj, hvor virksomheder og organisationer kan fastsætte og få valideret klimamål, der angiveligt stemmer overens med klimavidenskaben og bidrager til opnåelse af Parisaftalen.

Det mener Vejnaa har meget lidt med videnskab at gøre, og det har han jo så evigt ret i. Det er ren grønvaskning – og så vidt undertegnede kan se, handler det om, at firmaerne kan udarbejde nogle storslåede planer og så få at vide, at de dermed vil opfylde Paris-målet for temperaturstigningen. Som eksempel på den fremgangsmåde kan nævnes Mærsks planer om, at en masse af skibene skal sejle på ”klimaneutral” metanol. Det ser vældigt godt ud på papiret, men i praksis er der ikke en eneste dråbe af den slags metanol på markedet og heller ikke udsigt til, at der kommer noget. I mellemtiden kan Mærsk så med god samvittighed sejle videre på den sædvanlige bunkerolie.

Men Vejnaas bekymringer går naturligvis i en helt anden retning, han fokuserer på Paris-målet og forklarer os om det ”restbudget”, der er for hvor meget CO₂, vi kan tillade os at udlede, se tabel 1. Klimavidenskaben har opstillet disse budgetter, men erkender naturligvis, at der er stor usikkerhed omkring tallene. Derfor opgives de tilladte restmængder med en tilsvarende statistisk sandsynlighed for, at de vi bringe os i mål, dvs. holde temperaturstigningen under de forjættede 1,5 grader.

Man ser, at hvis f.eks. man vil acceptere 50% risiko for at overskride de 1,5 grader, så kan vi stadigvæk tillade os at udlede 250 gigatons CO₂ oven i det, vi allerede har udledt frem til nu.

Hvis vi vil reducere risikoen til 17% har vi kun 100 gigatons i udledninger tilbage. Herom skriver Vejnaa:

Ville du bo i en bygning eller krydse en bro, hvis der var ti procents chance for, at den styrtede sammen? Eller fem procent? Eller én procent? Selvfølgelig ikke.

Vejnaa påpeger, at i praksis bruger man snarere 50%-tallene i IPCC og andre organer, når man skal fastlægge restbudgettet og dermed de nødvendige tiltag til nedbringelse af CO₂-udledningerne. Det er han ikke tilfreds med:

Hvordan i alverden kan det være acceptabelt at slå plat og krone om eksistensen af vores livsgrundlag? Desværre er kun ganske få i stand til at gennemskue denne vildledning.

Når selve vores livsgrundlag er på spil, skal vi selvfølgelig operere med så store sandsynligheder som muligt for, at vi kan bibeholde livsgrundlaget. I forhold til CO₂-budgettet er den højeste sandsynlighed 83 procent i IPCC-regi.

Så pinedød må vi (mindst) ned på de 17%’s risiko, og det vil indebære en situation som vist på fig. 1. Vi har fra 1. januar 2023 et restbudget på 100 gigatons og de årlige udledninger er p.t. på 41. Så der er knap 1½ år tilbage fra nu af, dvs. i sommeren 2025 skal det være helt slut med at udlede noget som helst. Vejnaa skriver:

Der er altså behov for meget store og meget hurtige reduktioner af de globale CO₂-udledninger. Mål om nettonul-udledning i 2050, 2040 og 2030 giver i ovenstående lys absolut ingen mening.

Her vender Vejnaa tilbage til virksomhedernes SBTi-mål og afslører dem som ”et stort svindelnummer”. De taler jo om reduktioner i 2030, 2040 og måske ”nettonul” i 2050 – og det er jo åbenlyst alt for sent.

Hvad er vi oppe imod? Vejnaa giver rundt omkring nogle smagsprøver:

• de eskalerende naturkriser, vi er vidner til.
• ødelæggelsen af vores fælles eksistensgrundlag.
• nedbrydelse af de fælles økosystemer.

Vejnaa havde deltaget i en opfølgnings-seance på SBTi-målene, hvor arrangørerne og virksomhederne klappede hinanden på skuldrene pga. alle de fine reduktionsplaner og -mål, der var blevet opstillet. Danmark var også her et ”foregangsland”. Men:

Når man ved, at det resterende globale CO₂-budget går mod at være brugt op allerede i 2025, og at Danmark HAR brugt sin retfærdige andel af det globale CO₂-budget for mange år siden, er det jo nærmest tragikomisk at holde et seriøst arrangement med overskriften: ’Leverer danske virksomheder på Parisaftalen?’

Det er jo helt tydeligt, at danske virksomheder ikke leverer. De er ikke engang i nærheden af det.

Vi får så mere om de planetære grænser og alle farerne ved ar overskride dem:

Hver eneste dag, økosystemerne er i usikkert område, løber vi risikoen for at udløse de såkaldte tipping points, hvor økosystemerne kollapser og ikke kan bringes tilbage i det sikre område.

Hver eneste dag gambler vi altså med vores eksistensgrundlag, og derfor skal belastningen af økosystemerne stoppe nu. Ikke om ti år, ikke om to år, men nu.

Set i det lys er målsætninger med tidshorisonter i 2030, 2040 og 2050 helt utilstrækkelige og viser tydeligt, at man ikke har forstået eller ønsker at forstå videnskaben.

Selv ikke de mest fanatiske videnskabsfolk agiterer vist for, at vi skal stoppe alle udledninger om allerede 1½ år. Det kan jo simpelthen heller ikke lade sig gøre. Men skal også langt ud på overdrevet for at finde forskere, der taler for en global katastrofe ved de 1,5 graders opvarmning. Det har selv en Michael E Mann advaret imod at tage alt for bogstaveligt.

Om Vejnaa ved noget som helst om energiforsyningen eller samfundets indretning i øvrigt, må man, trods hans fine uddannelse, stille spørgsmålstegn ved. Selvfølgeligt kan vi ikke stoppe brugen af kul, olie og gas om 1½ år, og selvom vi var dumme nok til at gøre det i Danmark, vil resten af Verden jo ikke følge trop. Man er da godt klar over, at det ville udløse totale sammenbrud af vores civilisation, med hungersnød og massedødsfald som bare to af de mange konsekvenser. Det vil i hvert fald være tusinde gange værre, end de klimaforandringer, som selv 3-4 grader temperaturstigning teoretisk set kunne tænkes at medføre.

Ved Vejnaa virkeligt slet ikke noget om realiteternes verden?