Øllets skæbne

Øllet blev hans skæbne hedder en kortfilm fra 1933 med komikeren W.C. Fields. Den handler om øllets dårlige indflydelse på menneskeheden. Det er dog ikke emnet for dagens artikel, her skal vi se på noget, der er meget værre: Øllets skæbne. Vores kære øl er nemlig truet af – gæt selv – klimaforandringerne, og det har en flok lærde forskere nu skrevet en artikel om i tidsskriftet Nature Communications.

Pointen er i al korthed, at forskerne er nervøse ved fremtidsudsigterne for humle, der er en afgørende ingrediens i kvalitetsøl. Humle kræver ret snævre dyrkningsbetingelser, hvis den skal udvikle de rette egenskaber til at sikre smagen og kvaliteten af øllen. Humle dyrkes kun i begrænsede områder af Verden, se fig. 1.

Forskerne har nu udført modelberegninger vedr. klimaet i Tyskland, Tjekkiet og Slovenien i perioden 1970-2050. De forudser, at temperaturen i 2050 vil være 1,4 grader højere end i 1970, og mængden af nedbør vil være faldet med 24 mm.

Det vil medføre, at humlen modnes ca. 20 dage tidligere, den årlige produktion vil falde med næsten 0,2 tons pr. hektar. Noget, der kaldes ”alfa-indholdet” (vist nok noget med syre at gøre), vil også falde. Modelberegningerne viser, at høstudbyttet i perioden 2021-2050 vil falde med 4,1-18,4% sammenholdt med perioden 1989-2018, mens alfa-indholdet vil falde 20-30,8%, se fig. 2.

Artiklen påpeger, at nedgangen i udbyttet ifølge historiske data hænger nøje sammen med fald i mængden af nedbør. Det er dog et problem, der forholdsvis let kunne løses ved kunstvanding, som også nævnes. Men herefter kommer forfatterne med en bemærkelsesværdig passus, som man kun sjældent oplever i klimakrise-litteraturen:

Når vi vurderer de fremtidige klima- og miljøpåvirkninger af kvaliteten og mængden af humle, bør man tage usikkerheden ved modelberegninger med i betragtning. Forøgede CO₂-koncentrationer kunne delvist modvirke effekten af tørke og understøtte væksten og bladarealet, mens de forbedrer effektiviteten af planternes vandforbrug.

Forfatterne her må tydeligvis være nye i klimabranchen, om man så må sige, siden de ikke er klar over, at man aldrig må skrive noget positivt om CO₂.

Men ellers konkluderes det, at man kan gøre meget for at forbedre fremtidsudsigterne, der kan opdyrkes områder, der er højere beliggende på bjergskråningerne (lavere temperaturer) og man kan som sagt gribe til kunstvanding. Man kan også udvikle videre på plantesorterne, så de er mere robuste over for fremtidens klima.

Hertil er der så at sige, at modelberegninger nok generelt skal tages med et gran salt, selvom forfatterne her endda ikke valgte det slemme såkaldte ”business-as-usual” RCP8.5-scenarie, der ellers garanterer frygtindgydende forudsigelser om fremtidens katastrofale klima. Man har i stedet brugt det mere moderate RCP4.5. Igen et tegn på, at forfatterne er nye i branchen.

Men alt i alt skal vi nok ikke frygte for vores øls fremtid. Selv ikke vi, der sætter pris på øl af høj kvalitet, behøver at få mareridt ved tanken om en fremtid med kun Budweiser eller Heineken i køleskabet. Det er uvist, om der overhovedet er noget problem med humlen, og det er helt sikkert noget, der kan løses i løbet af de næste 25 år.