Klimakonferencen i Folketinget – Klimakrisen er aflyst

Det lykkede med god hjælp fra mange sider at gennemføre en klimarealistisk konference  i Folketinget den 15/9. Dagens foredrag udkommer på tekst i det Norsk redigerede tidsskrift: Science of Climate Change. Desuden bliver de fleste af foredragene udgivet på Youtube.

Konferencen blev indledt af MF Pernille Vermund.

Pernille konstaterede med glæde, at dagens konference var kendetegnet ved, at det vigtige i dagens samfund ikke er altid at være enige (Konsensus), men at lytte til argumenterne bag meningerne (Listen to the argument). Det er jo så sandt i dag – som på Galilei’s tid.

Hans G. Petersen har skrevet dette fyldige referat af dagens Keynote tale fra Marcel Crok:

The Frozen Views of IPCC

Marcel Crok, stifter og CEO for the Clintel Foundation, Amsterdam, Holland. Crok, forfatter til en kritisk artikel om Hockeystaven i 2005. Han har siden da arbejdet intenst med klima.

Marcel Crok, journalist, stiftede med professor, emeritus, og geofysiker Guus Berkhout, The Clintel Foundation i Amsterdam, Holland, i 2019. Med i Clintel har de bla a Andy May, forfatter og pensioneret petrofysiker, Texas, USA.

Clintel har netop udgivet bogen ’The Frozen Climate Views of the IPCC’. Det er en grundig og kritisk gennemgang af IPCC’s Sjette Vurderingsrapport (AR6). Bogen, udgivet i 2023, har bidrag fra Crok, og 7  andre fra:

• Spanien, Dr. Javier Vinós
• Canada, Dr. Ross McKitrick
• Italien, Dr. Nicola Scafetta
• USA, Kip Hansen. Science research journalist
• Tyskland, Dr. Fritz Vahrenholt
• Norge, Ole Humlum
• USA, Andy May, science writer & retired petrophysicist

Marcel Crok gennemgik en håndfuld af hovedkonklusionerne fra bogen. AR6 er et dokument på ca 10.000 sider. Så når man vil vurdere dem, må man gå selektivt til værks, for ikke at drukne i data. IPCC har på den anden side fået status af ’Bibel’ for alle klimaalarmister. Ikke-overensstemmelse med IPCC på et eller flere områder kan i dag i visse miljøer være karriere-bremsende eller værre. Det er derfor af stor betydning, lokalt og globalt, at IPCC’s ‘findings’ holder vand, kan tillægges vægt, er seriøse, afbalancerede og fair. Det er desværre ikke altid tilfældet.

The central message of Clintel is: ‘There is no climate emergency’. (p VII). Med det som bagtæppe blev IPCC-AR6 konklusionerne gransket og delt med tilhørerne. 

Clintel har analyseret 13 af fagområderne i den seneste IPCC rapport.

Disse er

• Ingen tillid til at nutiden er varmere end den midterste Holocene
• Genopstandelsen af Hockeystaven
• Måling af global temperatur
• Kontroversielle sne-trends
• Accelereret havstigning? Ikke så hurtigt
• Hvorfor nedtoner IPCC solens rolle?
• Tåget klimafølsomhed
• AR6: Større tro på at modeller er upålidelige?
• Extreme scenarier
• Et mirakuløst spring i havets niveau
• Skjule den gode nyhed om storme og oversvømmelser
• Ekstreme syn på ulykker
• Farvel til klimahelvede, goddag til klimaparadis

Basalt set er de detaljerede indvendinger mod AR6:

• Trends mht global temperatur (det ekstreme scenario RCP8.5 optræder og nævnes for hyppigt)
• Vildfarelsen mht. Hockeystaven i rapporten
• Manglen på hensyntagen til sol- og kosmisk stråling
• De fejlagtigt overvarme klimamodeller og overvurderede klimasensitivitet
• Fejlfortolkning af trends mht ekstreme vejrfænomener og tilhørende “klimakatastrofer”

Generelt konkluderer Clintel’s analyse af AR6 at der er SÅ meget bias og så mange videnskabelige fejl i rapporten, at IPCC burde reformeres fundamentalt

Den mest kendte fejltagelse fra IPCC’s side, Hockeystaven, blev fremlagt første gang af Michael E. Mann i 1999. Den viste temperaturudviklingen på kloden siden år 1000. Temperaturen var konstant bortset fra 1300-ca 1850 (Lille Istid) hvorefter den steg markant fra 1850 til ca 2000. Den markante stigning udgjorde stavens ’blad’ og den langvarige relativt stabile temperaturperiode fra 1000 til 1850 var ’staven’. Imidlertid er billedet et helt andet, hvis man inddrager de forudgående 1000 år, fra år 0 til år 1000. Her optræder der en lang periode med varmere temperaturer, fra ca år 0 til år 900. Dette kan fastslås fra iskerneboringer.

Mann korrigerede i 2008 Hockeystaven og i 2013 igen ved IPCC – men med modellerede data, ikke målte data. Bruger man målte data og ikke antagne, modellerede data, og betragter man 2000 år og ikke 1000 år – med en afstikker til 100.000 år baglæns, får man et andet billede end det dramatiske fra 1999.

Nu er udsvingene flere og de varme og kolde perioder naturligvis flere. Den sidste temperaturstigning fra 1850 til i dag på ca 1 grad er ikke unormal. Lignende er forekommet før. I det første årtusinde AD og omkring år 1500 AD var der udsving magen til det, vi ser i dag. OG – dengang var der ingen CO₂-udledning.

Derfor er Hockeystavs-billedet forkert mht de fortolkninger, den tillægges.

De tidligere højere temperaturer, fra før 1850, kan naturligvis ikke skyldes industriel forurening. Der må nødvendigvis inddrages andre forklaringsvariable. Såsom solbelastning, kosmisk stråling eller andet. Evt. hensyntagen til vulkanudbrud i denne lange periode kan tænkes – men 2000 år er ikke længe i klimasammenhæng – så konklusionen er, at Hockeystaven af IPCC’s rapporter er brugt som en velkommen symbolik på noget forståeligt, håndgribeligt og dramatisk negativt for os mennesker og at – temperaturen er stukket af – pga. stigende mængder kulstof i atmosfæren fra menneskets industrielle foretagsomhed vha fossilt kul, olie og gas fra 1850 til år 2000. Det kan lyde fristende rigtigt. Men er det bare ikke. Der har før været lignende varme perioder, helt uden eller med meget lidt kulstof i atmosfæren. Kausaliteten er derfor kun måske rigtig og kan ingenlunde siges i sin helhed at være årsag til stigende temperatur på kloden.

Hertil kommer den nylige iagttagelse, at det synes som om det er CO₂-indholdet, der følger temperaturen, ikke omvendt.

Nyere klimaforskning viser jo også, at sol og kosmisk stråling og effekt på skydannelsen (som ikke anerkendes af IPCC som nogen særlig betydende forklaringsfaktor) betyder meget mht. temperaturudvikling på kloden. Henrik Svensmark fra DTU Space er fortaler for denne teori og holdt et indlæg herom på konferencen. Svensmark går så langt som til at sige, at kosmisk stråling (fra rummet) går millioner af år tilbage og at vi i over 20 år har observeret en korrelation mellem skydannelser og galaktisk, kosmisk stråling (små partikler fra rummet, fra vor mælkevej = kosmisk stråling). Denne påvirkning tager IPCC-modellerne ikke højde for.

Hertil kommer afsmeltning fra gletsjere, fra indlandsis, fra Arktis og Antarktis. Som følge af stigende temperatur. Dette er et kapitel for sig, som også må tillægges betydning i debatten såvel som i virkeligheden. For nærværende er det mig bekendt fastslået at senere års netto-afsmeltning i Arktis er ophørt og at isdækket om Nordpolen pt. er svagt stigende og har været det i ca 10-12 år.

Temperaturstigningen siden ca. 1900 til i dag er ca. en grad celsius. Vandstanden globalt er i samme periode steget omkring 30 cm. Visse videnskabsfolk mener at kunne fastslå at dette tempo (temperatur og vandstigning) er på nippet til at stige kraftigt, hvorfor vi i nær fremtid vil se helt andre og voldsommere stigningstakter. Disse folk, som går ind for en mere alarmistisk nær fremtid mht. klima, støtter sig tilsyneladende mere på antagelser og computermodeller end på fakta/målte data.