Denne forfatter har i sommerens løb kontaktet en del medier og delt to nyheder med dem, dels vælgerundersøgelsernes resultater vedrørende folks holdning til og prioritering af klimaspørgsmål, dels udtalelserne fra den nye IPCC-formand, Jim Skea, der går stærkt i rette med klimalarmismen. Dagbladet Information vendte tilbage, og ville gerne have et udkast til en artikel, men da det kom til stykket, var teksten alligevel åbenbart for hård kost for bladets sarte læsere. Her bliver den så offentliggjort i stedet:
Nye vinde blæser og det vil ændre klimapolitikken.
Klima nedprioriteres af befolkningerne på grund af økonomisk krise og inflation, som udhuler forbrugernes rådighedsbeløb. Professor Jørgen Goul Andersen ved Aalborg Universitet har gennemført en ny stor vælgerundersøgelse, hvor man har spurgt 4.000 danskere om deres holdning til klima. Undersøgelsen viser, at danskerne er blevet mindre grønne. Holdninger til klima følger økonomien og i krisetider falder interessen for klimaet.
Denne udvikling underbygges af en markedsanalyse for nylig omtalt i Børsen. Forbrugerne vil ikke betale mere for madvarer, selvom det er madvarer som reducerer CO2. Sagt lige ud, så vil danskerne ikke betale mere for klimavenlig mad.
Meget tyder på, at der er tale om en international tendens, hvor salget af veganske madvarer er i kraftig tilbagegang. Det beretter den engelske avis The Guardian. Årsagen menes også her at være den økonomiske krise og inflationen. I stedet køber folk billige kødprodukter eller traditionelle produkter, som kikærter, bønner og linser.
Den amerikanske producent af veganske burgere: Beyond Meat har set salget falde med næsten en tredjedel.
The Guardian fortæller også, at salget af køderstatning uventet faldt med 6% sidste år i Storbritannien. Endvidere nævnes, at Svensk Havremælk, Nestlé og det Coca Cola ejede datterselskab: Innocent Drinks var ophørt med at sælge veganske produkter i Storbritannien.
Folks holdningsændring afspejler sig også i øget tilslutning til Europas højre-populistiske partier. Mest tydeligt ser man det i Tyskland. Her opnåede AFD ved sidste forbundsvalg 26.9.2021 en stemmeandel på 10,3%. I dagens meningsmåling ligger AFD på 21%. Den væsentlig forøgede tilslutning har AFD opnået ved en hård oppositionspolitik overfor Scholz-regeringens energipolitik. Ikke mindst har den grønne minister Robert Habeck mødt stor modstand fra AFD på sin nyeste varmelovgivning, som er meget upopulær i Tyskland.
Oprindeligt ville man forbyde opvarmning med gas eller olie allerede i 2024. I stedet skulle man opvarme med varmepumper eller tilslutte sig fjernvarme. På grund af den store modstand vil den oprindelige lovgivning blive blødt op. AFD ignoreres af de andre partier i Forbundsdagen. AFD har en meget dårlig presse og bliver beskyldt for at være antidemokratisk og endda nynazistisk.
Spanien har denne sommer været ramt hårdt af tørke og ekstreme varmetemperaturer. Alligevel har klima spillet en forbavsende ringe rolle i den netop overståede valgkamp. Det fortæller Information. Det er endnu et eksempel på, at økonomi og krisetider har indflydelse på vælgernes prioriteringer.
De 2 danske undersøgelser vil få stor indflydelse på klimapolitikken, fordi politikerne lytter til vælgerne. Vælgerundersøgelser granskes nøje og søges uddybet igennem fokusgrupper. Politikerne vil blive mere tilbageholdende med at indføre nye grønne afgifter og nogle politiske partier vil skærpe profilen ved at gå i opposition til den officielle klimapolitik.
Medierne får også indirekte et hak i tuden. Aalborg Universitet skriver: “Goul Andersen udtaler, at der derfor (vælgerne er blevet mindre grønne) er en diskrepans mellem den offentlige debat i medierne, hvor man får indtryk af stærkt engagement i klimaet og danskernes faktiske holdninger. Holdninger til klima følger ofte økonomien, og i krisetider falder interessen for klimaet”.
En stor del af klimadebatten foregår i medierne, som ikke mindst denne sommer har været fyldt med alarmerende beretninger om klimaets forværring. Hedebølger, tørke, skovbrande, kæmpehagl og varmerekorder har været et meget dominerende nyhedsstof.
Hos IPCC blæser der også nye vinde. IPCC er en forkortelse for FN’s Intergovernmental Panel on Climate Change. IPCC har fået en ny formand, James “Jim” Skea. Til det tyske magasin Der Spiegel udtaler han, at Jorden ikke går under, selvom man overskrider Parisaftalens mål om, at stigningen højst må være 1,5 grader. Det har ellers været et mantra i Danmark, så mon ikke politikerne får en mere afslappet holdning til at nå det mål?
Jørgen Goul Andersen mener, at danskerne er blevet mindre grønne, fordi det er krisetider. Det er rigtigt, men danskerne ser ikke, hvad medierne ser, og derfor mister medierne troværdighed i klimadebatten.
Medierne fortæller ofte, at indlandsisen på Grønland smelter mere og mere, og at havene stiger. DR kunne eksempelvis for nogle år siden fortælle, at 400 millioner mennesker ville blive hjemløse, fordi indlandsisen smeltede mere og mere. Kilden var danske klimaforskere. Sådan gik det dog heldigvis ikke.
Danskerne kan ikke selv se, at havet stiger, fordi stigningen er så beskeden, at kun Kystdirektoratet fintfølende instrumenter kan måle stigningen. Ifølge DMI er havet steget med 2 mm om året siden år 1900.
De fleste steder i Danmark er stigningen mindre, fordi landet stadig hæver sig efter den sidste istid. I København har stigningen i løbet af 129 år været på 0,6 mm om året.
For at illustrere de fremtidigt store vandstigninger har TV2 i København opsat bænke med ekstremt lange ben. Herved mister TV2 troværdighed som klimamedie, for folk kan ikke se, at havet stiger.
Noget helt andet er, at indlandsisen ikke smelter mere og mere. Det forholder sig lige modsat. I de seneste 10 år har afsmeltningen ifølge GEUS været markant mindre end i de foregående 10 år.
Smeltesæson Massetab inkl. kælvning
2002/2003 til 2011/2012 2.486 Gt
2012/2013 til 2021/2022. 1.756 Gt
Indlandsisen smelter dog fortsat og forårsager derfor stadigvæk stigende vandstand i havene.
Klimaet i Grønland bølger. Temperaturen når en bølgetop i 2010, hvorefter det bliver koldere. Afsmeltningen når tilsvarende en bølgetop i 2011/2012.
Forrige gang, hvor temperaturen i Grønland nåede en bølgetop, var i 1940. Af naturlige grunde har man ikke satellitmålinger fra dengang, men et klimastudie indikerer, at afsmeltningen fra indlandsisen var som i nutiden. I 1930 var Danmark i en konflikt med Norge om retten til Østgrønland. I den forbindelse blev Østgrønland gennemfotograferet fra luften. En afgørelse ved den internationale domstol i Haag faldt ud til Danmarks fordel. Forskerne sammenlignede de gamle fotos med satellitbilleder og konkluderede, at gletsjerne dengang trak sig lige så langt tilbage som i 2000’erne. Studiet blev offentliggjort i 2012.
Et tilsvarende studie blev udført i Nordvestgrønland, men her havde man ikke lige så gamle fotos. Konklusionen var alligevel at indlandsisen opførte sig dynamisk. I nogle perioder smeltede indlandsisen og i andre perioder voksede den.
En af forskerne bag klimastudiet sagde i 2012 til DR, at indlandsisen ikke ville smelte så meget som frygtet, og han har fået ret.
Atmosfærens indhold af CO2 stiger fortsat uden tegn på bedring. Det er, fordi de nye industrilande i Fjernøsten har behov for mere energi. Derfor bygger landene hele tiden nye kulkraftværker. Kina gav i 2022 tilladelse til at der blev bygget 2 kulfyrede kraftværker hver uge. Det siger noget om Kinas klimaengagement og problemets omfang.
Intet ser ud til at ændre sig på kort sigt. Den amerikanske klimaambassadør John Kerry rejste for nylig til Kina “for at prøve at overtale kineserne til en øget indsats for at nedbringe udledningerne af CO2”. Det var resultatløst.
Så er det værd at huske IPCC-formandens ord om, at verden ikke går under, selvom temperaturen på 1,5 grader overskrides.
Danish
Udmærket artikel, men når kendsgerninger må antages at være for hård kost for Informations læsere, må bladets redaktion åbenbart mene at deres læsere er bedre tjent med alarmistisk nonsens.
Jeg vægrer mig ved at tro at en så skarp og dygtig analytiker som Rune Lykkeberg deler dette synspunkt.
“Holdninger til klima følger økonomien og i krisetider falder interessen for klimaet”. Det er vel også muligt, at der er øget fokus på sandhedsværdien i Sebastian Mernilds udmeldinger, Ålborg Universitets leflen for vindkraft og deres afhængighed af Vestas-støtte og meget andet.
F. eks. kreaturers bøvsen, de er som bekendt vegetarer. De spiser græs, der har optaget og delt CO2 fra luften, beholdt kulstoffet og smidt ilten tilbage til atmosfæren til vores overlevelse, leveret kulstoffet til græsæderne, der så bøvser noget tilbage til atmosfæren og resten nyder vi som mælk og kød.
Besynderligt at landbruget ikke informerer meget mere om f.eks dette.
Klimarealisme har vel også fået lidt indflydelse.