Klimapolitik, Klimarealisme i medierne, Original Temperatures

Varmerekord i Italien

Efter denne sommers orgie i klima-alarmistiske historier er vi nødt til her på siden at ofre noget plads på at få ryddet op og fjernet de værste vildskud. Et af dem drejede sig om Italien, der oplevede rekordhøje temperaturer, og hvor turisterne blev advaret om, at det var ”farligt”. Her et eksempel fra Jyllands-Posten:

Italiens hovedstad, Rom, har tirsdag målt 41,8 graders varme. Det er den hidtil højeste temperatur, der er målt i Rom.
Roms hidtidige varmerekord på 40,7 grader blev sat i juni 2022.
Andre målinger viser ligeledes, at temperaturen i Rom tirsdag har været oppe over sidste års rekord.

I Klimanachrichten er der en længere artikel, som tager fat i spørgsmålet om de italienske temperaturer. Forfatteren starter med at minde læserne om fænomenet byvarme, hvor enkelte termometre kan begynde at måle højere temperaturer som følge af ændringer i deres omgivelser, f.eks. huse, veje, asfalterede områder osv. Derfor bør man være meget skeptisk over for enkeltstående målinger fra én station, jfr. skandalen omkring den engelske temperaturrekord ved Coningsby i fjor.

Til belysning af situationen i Rom og omegn, har artiklen her fremlagt tre historiske vejrkort til sammenligning med rekord-dagen 18. juli. Man har valgt tidspunktet kl. 15. fordi det normalt vil være det varmeste i løbet af dagen. Her er jorden varmet op maksimalt, og solen er endnu ikke så langt nede på himlen, at dens indstråling begynder at betyde mindre. Målingerne er taget 2 meter over jordoverfladen.

Fig. 1 viser kortet fra 18. juli 2023. Temperaturen i Rom er angivet til 40 grader, og tilsvarende finder man på to andre stationer. Alle andre er lavere. Det fremgår ikke her, at Rom skulle være nået højere op end 40,4 grader.

Fig 1: Dagen med rekordmålingen i Rom, 18. juli 2023. Kilde: Kachelmannwetter

Fig. 2 viser det tilsvarene kort fra 2. august 2017. Her optræder der en temperatur på 41 grader, sydøst for Rom, mens Rom kun er noteret for 39 grader.

Fig. 2: Måling på samme klokkeslæt som fig. 1, 2. august 2017. Kilde: Kachelmannwetter

Fig. 3 er fra 7. august 2012. Igen er der i nærheden af Rom en station, der viser 41 grader.

Fig. 3: Måling 7. august 2012. Kilde: Kachelmannwetter

Og endelig viser fig. 4 så situationen 3. august 1998, dvs. for 25 år siden. Her, længe før nogen begyndte at vrøvle om ”klimakrise”, var temperaturerne på niveau med ”rekord”-dagen 18. juli. Igen er der to temperaturer nær Rom, hvor man har registreret 40 grader.

Fig. 4: Måling 3. august 1998. Kilde: Kachelmannwetter

Det hører med til historien, at vejrudsigterne for d. 19. juli i år, dvs. dagen efter ”rekorden”, lovede op til 42 grader i Rom. Det alene var jo nogle ekstra overskrifter værd i medierne. Imidlertid var temperaturerne allerede faldet d. 19/7 og lå generelt under dem, der er vist på fig. 1.

Det er en forfærdelig uskik blandt medier, sensationshungrende journalister og opmærksomheds-søgende klima-profeter, at udråbe temperaturrekorder på samlebånd. Man skynder sig altid at tilbageføre dem til den menneskeskabte globale opvarmning. Men vi har gentagne gange set, at enkeltstående målinger ikke er pålidelige, og efterfølgende har det som oftest vist sig, at der slet ikke var tale om nogen rekord. Varmen i Sydeuropa i år har ikke været usædvanlig på nogen måde, men den er blevet misbrugt på det groveste for at fremme klimasagen.

Den amerikanske meteorolog Joe Bastardi, bruger udtrykket weaponize, om den praksis, dvs. at man bruger vejr-relaterede målinger som et våben i klimakampen – og ikke som videnskabelige data. Han har fat i noget rigtigt – ikke mindst når man tænker på den skammelige fredag i DR (11. august).

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Lars Nielsen

    Bastardo har ikke helt ret. Journalisterne er ikke dumme. De er ikke en gang uvidende, for nogen af dem kender godt alternative medier som “Klimarealisme”.
    Men hvad vil der mon ske med en journalist, som går imod den autoriserede klimavidenskab. Kan hun eller han på nogen mulig måde påberåbe sig en større faglig viden ?
    Selvfølgelig ikke.
    Fejlen ligger altså hos klimaforskerne, men de bliver jo også belønnede med forskningsopgaver i det omfang deres forskning støtter de autoriserede sandheder, og de autoriserede sandheder ligger idag i klimamodellerne. Uanset hvor meget “Klimarealisme” peger på modellernes mangler, er det umuligt for de fleste forskere og andre mennesker at få tilstrækkeligt indblik i modellerne til at levere en sagligt velfunderet kritik.
    I alt fald ikke så længe modellerne ikke tager alt for meget fejl, og de bliver jo løbende justeret, så de passer nogenlunde til den aktuelle virkelighed.

  2. Journalisternes udgydelser skal ikke nødvendigvis tilskrives ond vilje, da de kan forklares ved simpel dumhed.
    Kan man sige det samme om ‘klimaforskerne’?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*