Det er en for længst fastslået kendsgerning, at alt, hvad der har med klimaforandringerne og menneskehedens CO2-udledninger at gøre, er negativt. At varmt vejr giver færre dødsfald end koldt, er ganske ulovligt at fremføre (som Bjørn Lomborg blandt andre har lært), og enhver ide om, at CO2 er gunstigt for plantevækst og høstudbytter, må slet ikke nævnes. Hertil kommer alle de andre afledte effekter, indbildte eller reelle, og her har Willis Eschenbach taget fat i et bemærkelsesværdigt eksempel. Willis på WUWT (let forkortet):
Det ser ud til, at klima-alarmisterne har et nyt fokusområde: Havets indhold af salt. I en avisomtale kan man læse:
”Forskere advarer mod farlige forandringer i saltindholdet i varmere oceaner.”
Avisen skriver videre, om forskeren Cliff Ross (fig. 1), der står bag de nye opdagelser:
”Cliff Ross … ønsker at gøre opmærksom på en anden effekt af en varmere Jord – ændret saltindhold i Verdens have, hvilket i sig selv kunne medføre store ændringer over hele planeten. ’Det er et kompliceret emne, men disse ændringer i saltindholdet kunne få store konsekvenser for Verdens økonomi, for dyr, der lever i havet og for beboere ved kysterne.’”
Så i teorien ”kunne” et ændret saltindhold medføre store forandringer, og det ”kunne” have store konsekvenser?
Jeg var ikke så imponeret af alt dette ”kunneri” og kiggede så på den oprindelige artikel i tidsskriftet Global Change Biology. Det viser sig, at artiklen indeholder nok ”uld-i-mund”-ord til at udstyre en hel art af får. (”Uld-i-mund-ord” er vendinger som ”kunne”, ”formentligt”, ”muligvis”, ”forventede”, som man kan bruge, hvorved ens videnskabelige arbejde aldrig kan blive falsificeret.) Her er nogle eksempler fra artiklen:
”Ændringer i saltindholdet vil formentligt bidrage stærkt til opdelingen af havet i lag.”
”Sådanne arter kunne blive berørt af de forudsete ændringer i saltindholdet ved århundredets afslutning”.
”Der er herudover forudset, at indtrængende havvand og stigninger i det lokale saltindhold vil medføre ændringer i omsætningen af næringsstoffer, hvilket formentligt vil sænke metan-produktionen på kort sigt.”
”Fremtidige ændringer i saltindholdet pga. afsmeltning af iskapperne, ændringer i nedbør og havstigninger kan muligvis forårsage ændringer i de globale biokemiske cyklusser, og effekten bliver sandsynligvis forstærket af yderligere klimaforandringer.”
”Mht. kvælstof-cyklussen kunne de forventede stigninger i omsætningen af kvælstof og reduceret omsætning mellem kvælstof og ilt føre til en forøget udledning af ammoniak fra grundvandet.”
”Forudsete ændringer i saltindholdet … forventes at føre til ændringer af grænserne mellem økosystemer.”
”Disse områder vil sandsynligvis opleve de meste dramatiske ændringer i form af nedsættelse af saltindholdet.”
”Fremtidige forudsigelser, baseret på CMIP5-modellerne viser, at disse ændringer vi observerer nu, sandsynligvis vil blive kraftigere.”
”Denne oversigt viser, at der er en mangel på detaljerede data om effekterne af ændringer af saltindholdet i det store flertal af økologisk og økonomisk vigtige økosystemer, hvilket gør forudsigelserne om konsekvenserne meget upræcise.”
I Eschenbachs artikel er der dusinvis flere eksempler af samme skuffe, men her må interesserede læsere gå til hans originale artikel. Budskabet står vist allerede lysende klart her (red.).
Aaargh, nok af forudsigelser af forventede og kunne og formentligt! Ikke én af dem kan falsificeres, de kunne alle ske … og?
Ja, forudsigelser kunne vise muligheden af, at det måske var muligt, at jeg ville vinde i lotteriet … men jeg har ikke tænkt mig at bruge min mulige gevinst til mit liv som pensionist baseret på uld-i-mund-ord.
Så jeg besluttede mig til at se, hvad jeg kunne lære om saltindhold. …
Der var mange ting, jeg ikke vidste, f.eks. at Atlanterhavet er mere salt end Stillehavet. …
Det viser sig, at man kan måle saltindholdet i havene fra satellitter. Hvem vidste det? I Hvert fald ikke mig. Men som sædvanligt gør de det ikke let at fremskaffe data. I dette tilfælde var jeg simpelthen nødt til at downloade 138 separate månedlige filer, åbne hver fil, trække data ud, få målingerne fordelt over hele jordkloden for derved at nå frem til de velkendte kort.
Nemt nok, ikke?
Og efter den lille smule programmering viser fig. 2 så det gennemsnitlige saltindhold i de senere år. Saltindhold måles i ”praktiske salt-enheder”, ”psu” [på engelsk].
Det globale gennemsnit er 34,6 psu, men der er nogle variationer. Det meste af kloden ligger mellem ca. 32 og 36 psu. Det laveste saltindhold er i Arktis, det højeste i Middelhavet. Man kan se effekten af regnvejret, der sænker saltindholdet i den Tropiske Konvergens-zone (TKZ) lige nord for Ækvator i Stillehavet.
Derefter kiggede jeg på hvor meget saltindholdet i hver celle ændrer sig i løbet af året, fig. 3.
Her ser vi, at det gennemsnitlige årlige udsving fra højest til lavest saltindhold er omkring 1 psu. Generelt er udsvingene større i troperne og på de østvendte tempererede kyster på kontinenterne.
Hvad med udviklingen i saltindholdet? Her skal vi være lidt forsigtige, fordi vi kun har lidt mere end 10 års data. Det vender jeg tilbage til om lidt. På fig. 4 ser vi udviklingen over 10 år i saltindholdet.
Bemærk, at ændringerne er bittesmå. Hertil kommer der noget mærkeligt ved dem. De følger ikke nogen normalfordeling. De følger nærmest, hvad man kalder en ”Cauchy”-fordeling. Fig. 5 viser fordelingen af udviklingen vist på fig. 4:
Selvom de årlige udsving i saltindholdet ligger omkring 1 psu, er det meningen, at vi skal blive helt ophidset over en mulig forandring på 0,1 psu eller mindre …
Så her har vi kortids-overblikket over saltindholdet. Imidlertid har vi nogle datasæt over længere perioder for både overfladen og dybere hav. De bliver samlet af det engelske Met Office Hadley Center.
Fig. 6 viser de målinger af saltindholdet, fra år 1900 til 2019 på månedlig basis:
Nu er jeg sikker på, at nogen vil hyle op om, at jeg får udviklingen til at se meget lille ud, ved at bruge en graf med nul som udgangspunkt … men se på tallene for udviklingen. I havoverfladen er ændringen størst, og den er kun 0,013 psu pr. århundrede. Ikke pr. årti. Pr. århundrede i løbet af hundrede år med noget opvarmning.
Men for dem, der insisterer, her er et nærbillede af overfladens saltindhold, fig. 7. For ikke at vise noget forkert, har jeg valgt at vise ændringerne som afvigelser fra datasættets gennemsnitsværdi.
Bemærk, at selv inklusive variationerne over årstiderne har det globale gennemsnitlige saltindhold kun svinget ±0,2% over hele perioden, og i 2019 var vi tilbage præcis, hvor vi begyndte.
Og til sidst, hvordan stemmer de langsigtede data overens med de seneste 10 års? Desværre er der jo ikke så stort et overlap, men da vi befinder os i verdenen af klima-datasæt, så er overensstemmelsen ikke dårlig. Den viser os, hvorfor langtidstendensen er lidt stigende, mens korttidstendensen er faldende, se fig. 8.
Så … det er, hvad jeg har lært i dag om saltindhold.
Konklusionen er, at omend ændringer i saltindholdet kan gøre en forskel nogle steder, er der ikke nogen ”salt-krise”. Der er heller ikke nogen udvikling i saltindholdet af betydning, på trods at et århundredes opvarmning. Fyren på fig. 1 vil bare have flere penge til at kunne dyrke sin afhængighed af havet. Det kan jeg dog ikke bebrejde ham, da jeg selv er gammel sømand og fisker.
Danish
Hvorfor skulle saltindholdet overhovedet ændre sig, er havet ikke mere eller mindre et lukket kredsløb?
Koncentrationen er vel betinget af mængden af vand og salt, hvor i ligningen kommer der mer, hhv. bliver der mindre vand og salt?
Tesen synes lidt udfordret, men jeg er jo heller ikke forsker.
“Det viser sig, at man kan måle saltindholdet i havene fra satellitter”
– når nu ændringerne viser sig at være så små, kunne det da være interessant at vide, om der foreligger noget estimat vedr. USIKKERHEDEN i målingen – totalt såvel som ‘dybdeafhængigt’!??