Kip Hansen har skrevet en artikel om Barbados, paradisøen i det Caribiske Hav. Barbados er en lille ø, kun 432 km2 med en befolkning på 290.000 mennesker. Den var tidligere en britisk koloni, men blev selvstændig i 1966.
Det kniber med pengene på øen, ikke mindst pga. en noget tvivlsom og korrupt regeringsførelse. For nyligt måtte landet erklære sig ude af stand til at betale af på sin 8 milliarder dollars store gæld, og har længe forhandlet med de store banker om en sanering af gælden.
I den forbindelse har Barbados trukket klimakortet. Landet må have ret til at lægge penge til side til dækning af skaderne fra alle de orkaner, der pga. klimaforandringerne vil ramme øen i de kommende år. Man citerer noget af det værste vrøvl fra IPCC:
Nu mener eksperterne imidlertid, at den globale opvarmning kan medføre en femdobling af antallet af kraftige orkaner, hvilket betyder at landgang af kategori 4 og 5 orkaner vil være næsten sikkert hvert år.
Barbados er en af de øer, der ligger længst mod øst i Det Caribiske Hav, og derfor ligger øen lige dér, hvor alle de store orkaner i princippet skulle ramme først. Det er korrekt, men det interessante ved det er, at Barbados faktisk uhyre sjældent er blevet hjemsøgt af en orkan med fuld styrke. Orkanen Harvey, der senere anrettede store skader i Texas, kom lige forbi Barbados, men på det tidspunkt var Harvey kun en tropisk storm, der gav en del regn og strømafbrydelser på øen, men ikke nogen større skader.
Fra tidernes morgen har søfolkene vidst, at Barbados var et godt sted at ankre op, hvis der var optræk til storm.
I tiden siden år 2000 har en stribe af de store orkaner passeret Barbados, men alle sammen enten nord for eller syd om øen. Vi skal helt tilbage til 1950 for at finde en orkan, der faktisk ramte Barbados, og selv den gav kun begrænsede skader. Det sidste virkeligt alvorlige træf ligger næsten 200 år tilbage i tiden, i 1831.
Der er ikke noget i det mønster af vejr, der ser ud til at ændre sig i fremtiden. Indtil videre er antallet af orkaner i Atlanterhavet jo stort set uforandret, som vi har beskrevet flere gange her på siden.
Barbados’ regering trækker et par andre cirkusheste ind i manegen for at slippe for at betale gælden. En er selvfølgeligt havstigningerne, der bl.a. skulle medføre at havvandet siver ind og forurener øens grundvand. Det er det rene vrøvl. Barbados er ikke en flad koralø, den har et terræn af bjerge og bakker, så grundvandet befinder sig langt over havniveau. Øen er heller ikke i fare for oversvømmelser (fra den årlige havstigning på ca. 2 mm), selv hovedstaden er anlagt ca. 10 m over havet.
Der er heller ikke noget, der tyder på, at øen vil blive ramt af tørke i fremtiden, indtil nu har den årlige regnmængde været meget stabil omkring 140 cm.
Så det er ikke klimaet, der har forårsaget øens økonomiske uvejr, det har uduelige regeringer klaret helt selv.
Danish