Det forhøjede indhold af CO2 i luften medfører bedre vækst af planterne og generelt er Jorden blevet grønnere. Klimaalarmister kan ikke lide disse kendsgerninger og der er udført mange forsøg, hvor man simulerer planternes situation i fremtiden med forhøjet CO2-koncentration i luften. Men i forsøgene vil man som regel tilføje andre ændringer, f.eks. mere tørke, meget højere temperatur eller sågar i ét tilfælde oversvømmelse af planterne med saltvand – for at simulere den fremtidige stigning i havenes niveau. Og heldigvis opnår man så passende dårlige resultater, så CO2 stadigvæk kan betragtes som ubetinget skadeligt.
Men faktum er jo, at mange studier, hvor man ser på CO2 alene, indikerer, at der er en stor fordel for planterne. De gror hurtigere, f.eks. i et fordoblet niveau af CO2. En anden effekt er, at porerne i deres blade ikke behøver at åbne sig så meget for at få de nødvendige mængder CO2 indenbords. De mindre poreåbninger betyder et mindre tab af vand ved fordampning fra bladene. Dermed kan planterne klare sig med mindre vand i miljøet.
I en ny artikel, skrevet af Craig Idso, refereres studier, hvor man har kigget på planternes tilstand af stress under hedebølger som funktion af CO2-indholdet i den omgivne luft. Hedebølger kan vi jo forvente flere af i fremtiden, omend sammenkædningen med stigningen i den globale temperatur er noget vakkelvorn.
Varme-stress i planter fører til udtørring pga. fordampning af vandet, men også til direkte skader fra reaktioner mellem plantevævet og luftens ilt (oxidation).
I et studie af tomatplanter kiggede man på en kombination af forhøjet CO2 og varmestress. Man lod unge planter gro i hhv. 380 og 800 ppm CO2. Efter 48 timers tilpasning blev halvdelen af planterne i hvert miljø udsat for 24 timer med 42 grader celsius (versus normalt 26/22 grader), efterfulgt af 24 timer ved de normale temperaturer. Derefter foretog man diverse målinger af den resulterende varmestress. Resultatet er vist på fig. 1, der viser hvor meget vækst, der var i planterne i de tre faser. I alle tilfælde gav det forhøjede CO2-indhold meget bedre tal for planternes vækst og dermed mindre stress.
Fig. 2 viser resultaterne fra samme forsøg, men med en anden målemetode, den såkaldte fotokemiske effektivitet, der siger noget om plantens evne til at udnytte sollyset. Her gør det forhøjede CO2-niveau ingen forskel under normale betingelser, men når planten udsættes for varmestress er der en gunstig effekt.
I et andet videnskabeligt studie kiggede man på hvedeplanter. De groede under normale temperaturer (22 og 15 grader C – dag og nat) i hhv. 429 og 654 ppm CO2. Halvdelen i hver gruppe blev efter 13 uger udsat for en hedebølge i form af 5 dage med 40 grader om dagen og 24 grader om natten. Derefter blev temperaturerne sænket til de oprindelige. Der blev sørget for tilstrækkelig tilførsel af vand under hele forsøget, for netop at undgå, at resultatet blev forplumret af to faktorer: Vand + CO2.
Fig. 3 viser resultatet. Der er dels tal for den totale mængde biomasse i planterne, dels for udbyttet i korn. Igen klarede planterne sig meget bedre igennem hedebølgen ved det forhøjede CO2-indhold i luften. I studiet konkluderes det, at fremtidens varmere temperaturer vil blive modvirket af CO2-ens gavnlige effekt, så udbytterne formentligt ikke bliver ringere end i dag.
Craig Idso slutter med at påpege, at indtil nu har temperaturstigningerne og hedebølgerne været beskedne, men vi nyder allerede fordelene ved det forhøjede indhold af CO2 i luften, det er jo som bekendt steget med ca. 50 % siden ”førindustriel” tid. Lad os glæde os over det.
Danish