– Gæste-indlæg
Tilhængere af teorien om menneskeskabte klimaforandringer mener, at vi for alvor satte præg på klimaet fra slutningen af 1970-erne. Det var i de år satellitmålinger blev indført i klimaforskningen. Man taler om global opvarmning og globale klimaforandringer, oftest med henvisning til en lokal varmerekord eller en lokal ødelæggende orkan eller oversvømmelse. Derfor er det naturligt at spørge: Hvilke klimaforandringer har vi så oplevet i Danmark?
Middeltemperatur
I Danmark har udviklingen i middeltemperatur siden 1980-erne været relativt højere end i de foregående årtier. Tilsvarende kan man sige, at antallet af solskinstimer har lagt sig på et højere niveau, efter at man indførte nye måleinstrumenter i 2002. Ellers bærer de forskellige klimaforhold præg af tendenser, der ikke begyndte i 1970-erne, men langt tidligere med de første målinger i landet tilbage i 1800-tallet.
Den årlige middeltemperatur for Danmark var 8,3°C i 30 års gennemsnit fra 1981 til 2010. I de sidste 20 år fra 2001 til 2020 er middeltemperaturen steget til 8,7°C, og i de sidste 10 års gennemsnit fra 2011 til 2020 er den steget til 9.1°C ifølge DMI. Der synes således at være en øget middeltemperatur i luften over Danmark, som falder sammen med en øget global middeltemperatur i den samme periode fra 1980 og frem. En øget middeltemperatur på 0,8 gr. Celsius i løbet af 40 år er noget over øgningen i den globale middeltemperatur for perioden. Dog ikke så stor en øgning, som vi har set i de arktiske egne om vinteren i samme periode.
Nedbør
Den årlige nedbørsmængde er steget fra 650 mm i 1870’erne til 750 mm i de senere år. Det er en stigning på ca. 15 %.
Der synes ikke at have været en øget mængde nedbør fra 1980 og frem, men helt klart i årene før. Når vi ser på mængden af nedbør lokalt i løbet af et døgn, synes udviklingen at være den samme. Kun god vilje kan se en lille øgning siden 1980. Denne udvikling af nedbørsmængden i løbet af et døgn er ifølge DMI’s oversigt:
Vind og storm
Undersøgelser af trykmålinger viser, at der ikke er en generel ændring i vindklimaet siden midten af 1800-tallet og frem til i dag.
Disse undersøgelser suppleret med en optælling af danske orkaner og orkanagtige storme viser ifølge DMI, at i starten og i slutningen af 1900-tallet var der mere vind end i dag. Perioden fra 1930 til først i 1960’erne har været mindre blæsende, ligesom det første årti i det nye årtusinde. Senere har vi haft 3 orkan/orkanagtige storme – 2 i november/december 2013 og 1 i november 2015. Ikke mere alarmerende end før 1980.
Sol
Solskinstimerne har siden 1980 udvist en stigende tendens i Danmark, sådan set også fraset perioden 2002-2020, hvor ny instrumentering synes at have påvirket resultatet trods korrigering, ifølge DMI.
Havstigning
Ole Humlum har for nyligt udgivet en oversigt om havniveauet i København. (Kan ses på Ole Humlums facebookside). Den trend, der har været siden 1889, har fortsat i årene efter 1980.
Figuren viser det relative havniveau i København, Danmark, fra januar 1889 – december 2017. Hvis den observerede ændringsrate fortsætter, vil det relative havniveau i København (i forhold til land) være steget med cirka 4,6 cm i år 2100, sammenlignet med nu.
Konklusion
Middeltemperaturen herhjemme er blevet lidt varmere i tiden med global opvarmning. Samtidig har vi fået lidt flere solskinstimer. Det er på ingen måde alarmerende, nærmest tvært imod, samfundsmæssigt set. Ellers må vi konstatere, at klimaet udvikler sig med de naturlige variationer, der er registreret siden midten af 1800-tallet.
Danish
Tænk stort: Jordkloden er jo i konstant bevægelse. Gad vide om landhævning/-sænkning har relation til det faktum, at Jordens magnetfelt flytter sig, og alle de små jordskælv, vi har oplevet i nyere tid i DK, i forbindelse med vulkanudbrud på Island, samt flere små jordskælv, der i foråret kunne registrere under Isefjorden?
Gad også vide, hvad der vil ske, når dæmningen en dag brister og Lammefjorden måske bliver genetableret som en fjord i Odsherred? Vægten af havvandet har vel også indflydelse på landhævning/sænkning?
Apropos Københavns Nordhavn: I stedet for at bygge en kunstig ø, som vil blive oversvømmet…..vil det i min optik være langt mere fornuftigt, hvis man bygger et højt dige med en pumpestation og en kæmpe sluseport, der kan forbinde Nordhavnen med Amager og dermed få kontrol med havniveauet i Københavns Havn!?!?!
Mon der er nogen, der kan regne på det?
Vedr. diagrammet side 4 over “soltimetal” (= soltime-tal!):
I de tidlige 1950’er-somre gik jeg til skolesvømning på (i, fra) “Køge Søbadeanstalt” (en ærværdig, ældre, lyseblå anstalt, som nu er fjernet, fordi Køge By absolut skal bygge ud i strand og havn, ligesom snart alle danske kystbyer). Vandet var næsten altid hundekoldt (ned til 11 grader, men oftest 13-14). Det passer meget godt med ovennævnte diagram. Jeg husker perioden som en ny “mini-istid”.
Diagrammet viser, at det gentog sig i midt-60’erne (i april 1966 fik vi ½ m. sne, som blev liggende i 2-3 uger) og begyndelsen af 70’erne. Det var vist dengang, meteorologerne forudså en ny istid.
Men midt-70’erne var usædvanligt varme og solrige, hvilket jeg selv registrerede, da jeg de somre arbejdede i et drivhus. Det sluttede med en oktober måned, hvor der (i Virum) var NUL solskinstimer (bekræftet af DMI).
Derpå igen godt 10 år med meget få solskins-timer.
Og hvad kan vi så lære af det? At alting går op og ned, i bølge og dal. Det bliver spændende (for dem, som lever længe nok) at se, hvad der nu sker efter de solrige år siden 2002.
“Hvis den observerede ændringsrate fortsætter, vil det relative havniveau i København (i forhold til land) være steget med cirka 4,6 cm i år 2100, sammenlignet med nu”
I København vil kysten i år 2100 være hævet med 10 – 11 cm, jf.:
https://www.klimatilpasning.dk/sektorer/kyst/havvandstand/landhaevning/
IPCCs fremskrivning må antages ikke at tage højde for isostatisk landhævning/-sænkning, så hvis der skal sammenlignes mellem de to fremskrivninger, bør ‘stigningen iflg. Humlum’ korrigeres til ca. 15 cm i år 2100.