Rasmus Toft-Petersen har denne skarpe kommentar på Facebook til de radikales klimabetragtninger, her fra Sofie Carsten Nielsen til DR og fulgt op af Rasmus Helveg Petersen Weekendavisen. (bag betalingsmur)
Hvori det hedder:
Radikale Venstre vil skrue op for klima-ambitionerne og skære 10 år af tidsfristen for et 100 procent grønt Danmark.
De Radikale har være lidt uheldige på den moralske front på det seneste. Og hvilke andre fronter er der, når man er partiet for holdningernes median?
Heldigvis har vi klimafronten, der hvor alle allerede har lovet for meget og ingen derfor kalder bullshit. Så nu skal vi til nul, ikke i år 2050, men ti år tidligere. Lad ligge at vi har brugt 20 år på at nå op på 8 % vind, og hvor resten af klimaindsatsen groft sagt har været at importere træ og brænde det af for varme. Vi glemmer også lige, at installation af varmepumper går langsomt, Power-to-X er noget, vi har talt om i fem år, carbon capture i ti, og at landbruget ikke har rykket sig ud af stedet siden 90erne.
Ambitioner er fine, men urealistiske politiske mål er kontraproduktive. Det skaber ikke blot en vis politisk kynisme at man bare kan slynge noget vildere ud end ens sidemand, det skaber også nogle håbløse forventninger til hvor hurtigt, man kan omlægge et lands komplette energi- og forsyningsinfrastruktur, som embedsapparatet og institutionerne umuligt kan indfri. Der er ikke meget ‚sådan er det jo‛ lige på dette område.
Jeg synes ikke, at det er klogt at bringe dette politiske indlæg. lad den slags blive på Facebook. Hvis klimarealister ikke kan nøjes med sagligt-faglige argumenter, så er der intet håb. Folkestemningen kan kun ændres, hvis IPCC bliver klædt af fagligt.
IPCC har med overlæg valgt den politiske vej, hvor resultatet helliger midlet, og hvor klar, absolut, utvetydig og alarmerende kommunikation til politikere og befolkning prioriteres højest, så især de unge bliver bange for fremtiden.
Klimavidenskaberne er jo multidisciplinære, og intet forskningsområde er det rigtige, og ingen forskere kan tage patent på at være de rigtige klimaeksperter, selvom mange gør.
IPCC laver efter min erfaring i deres statements og konklusioner mange fejl, fordrejninger, udeladelser og skjuler facts, hvis disse modsiger deres konklusioner, så det er bare at komme i gang med at identificere og udstille dem evt. ved hjælp af studiegrupper. Dertil kræves en struktur og et system, så det er nemt at få et overblik over fejlene og usaglighederne samt kategorisere dem.
Denne hjemmeside bringer megen viden, der er nyttige og kan bruges i den saglige kamp, men et generelt system, struktur og hukommelse mangler, så vidt jeg kan se både nationalt og internationalt!
Hvis vi venter for længe, kan vore samfund lide ubodelig skade.
En af årsagerne til, at vi nærmer os afgrunden er, at mange dygtige og sagligt interesserede forskere tidligt valgte ikke at blande sig i debatten eller deltage i IPCC arbejdet, som de fandt for politisk, men koncentrerede sig om deres egen forskning. Henrik Svensmark var en undtagelse, men han kom jo også til at betale en pris!
Jeg tror at min. 85% på Christiansborg er totalt uvidende om problemerne med stor vind- og solproduktion, og ikke kan eller vil prissætte backup. Det er som en brainstorming, én råber „energiø‟, det lyder godt og nyt, den nye frelser, alle råber i kor „energiø‟.
Niels Hausgaard siger i en af sine viser: „Det vil være godt at vide, om de fleste er de bedste eller bare de fleste.‟
Du har så sandelig ret, tak ‚Rene ord for „pengene‟. 2040, så er jeg to år efter guldbrylluppet og fyldt 94, hvis jeg da er her endnu og ikke har fået en cyankaliumpille for længst i MFs DDR 2!!!
Ved auktionen over CO2-reduktionsmål for 2030 vandt „Alternativet‟s 70 %: Alle tilsluttede sig højeste bud, fordi ingen turde stå tilbage som „bagstræberiske‟, når alle valg nu udnævnes til „klimavalg‟.
Dette er desværre ved at udvikle sig til en generations-krig, opflammet af fanatikere. Der er altid plads til højere bud i håb om, at auktionen genoptages.
Ord er gratis, men de unge risikerer at tro på dem. Hvad gør vi så i 2030? 2040? Ro på: Til den tid er de selv blevet voksne/ granvoksne, har lært livets hårde realiteter, og så er det dem selv, der bestemmer/betaler. Meget kan ske inden da.
Råt for usødet…rene – og sande – ord for pengene! 🙂