Bjørn Lomborg har sagt, at elbiler er sjovt legetøj for velhavende folk, der ønsker at fremstå politisk korrekte, men de er en frygtelig måde at redde planeten på. Forbud mod benzin- eller dieselbiler vil kun gøre meget lidt for klimaet men koste skatteyderne en formue.
Elbiler er dyre, og kun konkurrencedygtige mht. ressourceforbrug – og dermed pris – med massiv statsstøtte bag. I USA udgør elbilerne, trods støtte på op til 10.000 dollars/stk. kun ½ % af den samlede bilpark, og de ejes næsten alle sammen af velhavere, der så har en benzindrevet bil ved siden af, til f.eks. længere ture.
Norge har også været rundhåndet med støtte. Her er elbiler skattefrie, og det har gjort, at rigtigt mange nordmænd nu kører i elbil. Men regeringens årlige tab i afgifter overstiger nu 1 milliard euro.
Så elbiler koster mange penge og tjener primært til, at velhavende folk kan føle sig godt tilpas med god samvittighed.
Hvad blev der af “brintpillen”, som for nogle år siden var den helt store danske opfindelse (ung forsker, DTU)? Den skulle kunne adsorbere store mængder H2, men …?
Uanset hvad vi gør, så er elbiler ikke fremtiden, den teknologi er allerede forældet og duer ikke mere.
Batterierne sætter grænsen på en måde så det ikke kan bruges.
Der er ikke ressourcer nok til at fremstille alle de batterier, og det vil belaste miljø/klima meget at gøre det.
Og når batterierne er brugt, så vil de udgøre en stor miljøbombe, som er uoverskuelig.
Og der vil dø mange af de folk, som arbejder med det.
Brint er et godt alternativ, ikke helt uden problemer, men med noget mindre miljømæssige problemer end elbiler.
Der skal noget andet til end elbiler, ellers kan vi lige så godt beholde det vi har !!!!!
Jens O. P.
Nyk. F.
Tekniker.
Knud Larsen,
Brint er nok ikke helt så let at håndtere, som du giver udtryk for. Og i større mængder er den rasende dyr at lagre. Komprimeres den til 700 bars tryk, fylder et kg brint stadigvæk 25 liter. Alternativet er en meget energikrævende nedkøling til minus 253 grader, her vil et kg. fylde 15 liter. Så hvis vi begynder at producere brint i store mængder får vi nogle udfordringer, som ikke i dag er løst tilfredsstillende.
Elbiler er en dyr blindgyde:
Er elbiler overhovedet ”grønne”? Hvor er brintbilerne? Brint nævnes slet ikke i ”Elbil-kommissionen”s anbefalinger, selv om den i rapporten skriver:
”Omvendt kan brintbilerne tankes på kort tid, næsten som konventionelle biler, og har omtrent samme rækkevidde, hvorfor bl.a. brintteknologien på længere sigt også kan udgøre et væsentligt bidrag til at fortrænge fossile brændstoffer og bidrage til CO2-reduktioner på vej mod klimaneutralitet i 2050. Derfor er det vigtigt, at de fremtidige rammevilkår skaber lige konkurrencemuligheder for forskellige grønne teknologier … Elektrolyse kan bruges til at producere brint og andre brændstoffer ved anvendelse af (grøn) strøm. Grøn brint og andre Power-to-X-brændstoffer er dog fortsat dyrere end deres fossile alternativer eftersom produktionen af grønne electrofuels på nuværende tidspunkt stadig er på et tidligt forsknings- og udviklingsstadie.”
Elbilens produktion (karrosseri, el-system, hydraulik, bremser, gummi, plastic, lak, glas o.s.v. koster præcis det samme, økonomisk og miljømæssigt, som i alle de ”sorte fossil-biler”. Dertil kommer batterierne:
Rapporten nævner ikke med et eneste ord, at produktionen af de nødvendige elbatterier er et voldsomt problem, både for miljøet og arbejdsmiljøet: Der kræves store mængder af sjældne grundstoffer, som næsten kun findes i Kina, Afrika og Sydamerika. Kina har selvsagt kontrol over egne ressourcer, men i stigende omfang også over Afrikas og Sydamerikas, hvor udvindingen ofte sker under horrible forhold, incl. børnearbejde. Mindst 2/3 af batterierne produceres derpå i Kina, og andelen er voksende.
Alle europæiske elbilproducenter har p.t. udskudt deres produktion p.g.a. mangel på Cobolt. Batteriet indeholder ca. 10 kg. Cobolt, hvoraf 60-75 % udvindes i DDR-Congo. Desuden ca. 60 kg. Lithium fra begrænsede kilder (nuværende produktion kan forsyne ¾ mio. elbiler) samt ”sjældne jordarter”, hvor Kina i dag sidder på ca. 85 %. Elbilen indeholder ca. 100 kg. Kobber, 4 gange mere end en benzinbil.
Klimarådet skrev allerede i september 2018: ”Elbiler udleder ganske vist ikke CO2 direkte under kørslen, men der udledes mere CO2 ved produktionen af en elbil end det er tilfældet ved produktion af benzin- og dieselbiler. Dette skyldes ifølge nogle nye livscyklusstudier, at der udledes relativt meget CO2 ved produktion af bilbatterier. Dertil kommer, at der udledes CO2 fra den andel af elektriciteten, der benyttes til at oplade elbilerne, der produceres ved fossile brændsler, ligesom der også udledes CO2 ved frembringelsen af brændsler som kul og naturgas, der anvendes i elproduktionen.”
Men oveni skal der etableres så mange nye opladningsstationer, ”ladestandere”, ud over det ganske, danske land, at alene dét vil koste 2-4 mia. kr. Og allerværst: Det bestående el-net er slet ikke dimensioneret til den store belastning, uanset om det sker om natten, og uanset diverse ”intelligente” systemer. Det ved beslutningstagerne godt, men ingen nævner det: Det vil koste ca. 6 mia. kr. at udbygge elnettet til 1,5 mio. elbiler.
Hvorfor hører vi ikke mere om brintbilerne? Brint kan lagres, hvilket el ikke kan i rimeligt omfang, og ikke synes at ville kunne i en lang, (u)overskuelig fremtid. Dertil kan brint indgå i de nye brændstoffer, som også kan bruges i de bestående forbrændingsmotorer.
Om få år vil hele den ”gamle” bilpark kunne køre videre med de samme motorer, bruge de samme tankstationer, trække lige så meget på ”krogen” som nu. OK, til lidt højere priser, i hvert fald i begyndelsen. Til gengæld spares de astronomiske omkostninger til opbygning af et lands- (og verdens-) dækkende net af opladestationer, som tillige kræver lang tid til opladning. Og miljøet og arbejdsmiljøet spares for alt det skrækkelige (børne)arbejde i minerne.
Er alle politikere og motorjournalister blevet bestukket af elbil-producenterne? Selvfølgelig går Autobranchen Danmark ind for, at der skal ophugges flere ældre biler og sælges flere nye biler. Men ”skrotpræmier” bevirker også, at store kulturskatte går tabt, når veteranbiler hugges op. Ja, de kører færre km. pr. liter, men de kører ganske få km. årligt, og de har for længst optjent deres miljømæssige produktionsomkostninger. Hvorfor skal også de nu lægges for had?
Vi fortjener en klog transportpolitik, som ikke hopper med på den første, den bedste pop-bølge, men tænker langsigtet. Og som tager hensyn til den lille borger, der ikke har råd til at udskifte bilen, hver gang moden skifter. Hvor er alle ingeniørerne henne? Hvornår får vi Brintbilkommissionen?
Brintbilerne er allerede på markedet.
Yup, det største problem med el-biler er batteriet. En el-bil i sig selv er ikke miljø-mæssigt meget “bedre” end en almindelig bil.
Den største gevinst med el-biler ville fås hvis man lod opladningen ske via et nedgravet kabel og holdt batteriet til et minimum. Det kan lade sig gøre i Danmark da de færreste bilister kører mere end 100 -150 Km om dagen. De er klart at til lange ture og godstransport vil vi stadig have brug for diesel-drevne kørertøjer.
Normal by trafik kunne udmærket klares med el-biler med en begrænset batteri størrelse.
Og, så lad os for guds skyld få bygget de Atomkraftværker vi så desperat har brug for. Hvor ville man elleres få strøm nok til alle de el-biler vore Danmarks befolkning og politikere kræver at vi skal køre i?