Klimaforandringerne skulle have medført, at der er mange flere og meget mere alvorlige skovbrande, ligesom dem, der aktuelt hærger i det vestlige USA. Mange seriøse forskere har ellers prøvet at påvise, at der faktisk nu om dage er færre brande, og mindre arealer, der rammes, end der var for f.eks. 100 år siden. Der er helt klart andre mekanismer end den globale opvarmning på spil.
En af hovedårsagerne til brandenes nuværende voldsomhed er, at man er ophørt med at holde skovene ryddet for død vegetation. Man har forsømt at skabe og vedligeholde brandbælter, og man er næsten helt stoppet med kontrollerede afbrændinger. Skove har ellers regelmæssige brande som en del af deres naturlige cyklus.
Her er et uddrag fra en meget læseværdig bog: ”The Politically Incorrect Guide to Climate Change”, skrevet af amerikaneren Marc Morano. I uddraget beskriver han situationen omkring naturbrande.
Resten af bogen er i øvrigt uhyre fornøjelig at læse. Marc Morano gennemgår alle aspekter af klimasagen med et glimt i øjet. Den kan varmt anbefales.
Danish
Der har været forlænget tørke og højere temperatur, så klimaet har da nogen effekt. Men det er rigtigt at der mangler småbrande og store planteædere til at rydde krat. Men store skove sænker maxtemperaturerne. De skygger jordoverfladen, fordamper en masse vand og har en stor overflade der kan overføre varme til luften, som stiger til vejrs. Derudover reflekterer de grønne planter halvdelen af de nærinfrarøde stråler, dvs. 25 % af solenergien. Det giver ret meget afkøling samlet set pga. skovene. I mangel på vegetation, opvarmes jordoverfladen, og udsender fjerninfrarød stråling = varmestråling, som ikke kan passere drivhusgasserne og derfor giver ophobning af varme. Jo varmere luften er, jo mere vanddamp kan den indeholde, så der er meget mindre vanddamp der fortættes til skyer og nedbør. I Californien og Sydamerika har afskovning medført at der kommer meget færre lavtliggende skyer og nedbør, så skovene og skovbunden er blevet mere tørre. Dræning af moser har efterladt udtørret tørvejord, der kan brænde i meget lang tid, og skabe meget højere temperaturer, end hvis kun krattet brænder. Jo mere skov, jo mere opvind= termik, som udnyttes af svæveflyvere og rovfugle. Det skaber lavtryk, der trækker mere havluft ind over land, som er fyldt med vanddamp fra havet. Når det føres ind over land og op i højden, falder temperaturen og trykket i havluften, så den fortættes til skyer og giver nedbør. Skovene udskiller biokemiske stoffer og partikler, som kan danne kondensationskerner, som vanddamp sætter sig på, og starter herved dannelser af dråber ved højere temperatur og tryk end ellers. Herved kan skovene generere deres egne skyer og nedbør. Skyerne kan sænke maxtemperaturerne kraftigt, idet 70 % af solenergien forhindres i at nå jordoverfladen, hvor der er overskyet.
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forskningsgennembrud-i-aerosoler-sadan-danner-traeer-skyer
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/skove-danner-skyer
https://ing.dk/artikel/traeer-er-med-til-danne-skyer-184395
Skov- eller GRÆSbrande??
“Let’s begin by looking at a map of this summer’s wildfires over the state (see below). There were some big fire areas in eastern Washington. But look carefully and you will notice something important: nearly all the acreage burned was not in terrain or in forests, but in the grasslands and scrub of the eastern Washington lowlands…”
https://wattsupwiththat.com/2020/10/07/grass-fires-not-forest-fires-dominated-washington-state-in-2020-what-does-that-imply-regarding-global-warming/
Naturbrandene i USA er også forårsaget af, at der er mange flere mennesker end tidligere, der er flyttet ud i disse skovområder. Deres tilstedeværelse i skovene forøger risikoen for tabte cigaretskod m.m.m. som så starter disse skovbrænde.