Klima i Medier, Ledere

Ytringsfrihed

vi må bare ikke ytre os!


Vi har en grundlovssikret ytringsfrihed. Hurra for den, men hvad hjælper det, når mulighederne for at ytre sig bliver stækket?
Mange herinde har forgæves søgt at få optaget et læserbrev i et printmedie, andre udelukkes fra forskellige sites, hvor videnskab diskuteres.
Facebook censurerer i stigende grad.
Danmarks Radio kører ensidigt den officielle linje, at klimavidenskaben er afgjort og hvorfor høre skeptikere? Man spørger jo heller ikke folk, der tror jorden er flad eller månelandingen fandt sted i Kalifornien, når man beskæftiger sig med beslægtede emner.
Man udskammer rask væk skeptikere og klimarealister og vi kaldes benægtere dvs folk der er uden for fornuftens rækkevidde. Og sådanne skal ikke gives talerør.

Udviklingen har stået på i flere år.
The Economist havde en sektion om global warming og interviewede Bjørn Lomborg. Det fik efterfølgende det engelske videnskabelige tidsskrift
”Science” til at skrive en leder, der nedgjorde Lomborg og skosede The Economist for at bringe hans synspunkter frem. (2015)
”Bring climate deniers to justice, so we can aggressively tackle climate change….”
”The debate is over…” kunne man læse på den amerikanske præsidentkandidat in spe Bernie Sanders hjemmeside i 2015.

Udviklingen sker i takt med at det tiltagende klimahysteri i de senere år er blevet forstærket.
Her 3 eksempler:
Doron Levin: 09/08/19
Read more
This is the story journalist Doron Levin wrote for Forbes about the scientific research by Professor Nir Shaviv and Professor Henrik Svensmark, two members of the GWPF’s Academic Advisory Council.
The Forbes editor, however, doesn’t seem to like the piece and has therefore removed it from its website. We publish the censored story here for […]

Deadline: 26/05/20
Read more
Green activists achieve what they have campaigned for after YouTube removed ‘Planet of the Humans’.
The documentary is now free to watch on Vimeo Michael Moore and Jeff
Gibbs’ controversial documentary Planet of the Humans has been removed from YouTube, where it was streaming for free —

Spiked Editorial: 02/07/20
Read more
Forbes has censored Michael Shellenberger’s sensible critique of eco-alarmism. Michael Shellenberger, a lifelong climate activist and Time magazine ‘Hero of the Environment’, this week issued an ‘apology’ for 30 years of climate alarmism.
‘On behalf of environmentalists everywhere, I would like to formally apologise for the climate scare we created over the last 30 years’, he wrote.

Det bliver værre: Facebook slettede en artikel fra en amerikansk avis, der var skeptisk. Den blev så lagt på igen, men denne gang som et synspunkt og dermed ville eller kunne Facebook ikke slette den. De mørkegrønne organisationer gav dog ikke op. De formåede at få Coca Cola, Starbucks og flere andre store amerikanske virksomheder til i protest at suspendere annoncering i 30 dage for at lægge pres. Samtidig henvendte foreningen,
”Climate Power 2020” sig til Helle Thorning Smith, den tidligere danske statsminister, der som bekendt nu sidder i Facebooks ”censurkomite”. I det åbne brev, der er underskrevet af en lang række grønne organisationer, lægges der ikke fingre imellem: ”klimabenægtelse og falsk information er dødelig….”

Men der bliver endnu værre: Journalist sektionen i Columbia Universitet, USA, tog for et års tid siden initiativ til sammen med tidsskriftet, ”The Nation” og engelske ”The Guardian” at danne en sammenslutning af nyhedsformidlere, ”Covering Climate Now”, der helliger sig til at udøve og fremme ”den afgørende fortælling i vor tid”. I deres formålsudtalelser forpligtiger man sig til og er enig i ”at god dækning af klimaet tydeliggør forbindelsen mellem menneskeskabt klimaforandring og kraftigere hedebølger, tørke, storme, vandstandsstigninger og de ødelæggelser de forårsager til mennesker og økonomien.

Der tales om klimakrise og at god klimadækning ikke behøver at være neutral, da det drejer sig om menneskehedens overlevelse og den skal stille ledere i politik og forretningsverdenen samt andre ledere til ansvar og undersøge mulighederne for carbon skatter og hindre subsidier til fossile brændstoffer.

Næsten 500 medier, institutioner og universiteter over hele verden har allerede tilsluttet sig. Blandt dem finder man Svensk stats TV og danske Videnskab DK.

Det er nu kommet så vidt, at ikke alene undertrykker man videnskabelige artikler og undersøgelser, hvis der spores en skeptisk eller realistisk holdning til den herskende consensus, at man ikke vil tillade skeptiske og eller realistiske meninger og holdninger komme til udtryk, men at man nu også aktivt fremmer en grøn omvæltning af de vestlige
samfund.

Jeg vil gøre dronning Margrethe II’s ord til mine egne: Det skulle være demokratiets kendetegn, ikke at de fleste har ret, men at alle giver plads for hinanden.

Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Sven Ove Thimm

    Enig i det beklagelige i at klimaaktivister åbenbart ikke har så meget tiltro til egen viden, at de tåler andre meninger.
    Dog lige en kommentar til en af ovennævnte oplysninger: “Planet of the Humans” kan godt ses på Youtube i øjeblikket. Jeg genså den i går. Hvis man ikke tidligere har set den, kan det anbefales. Selv om man måske ikke er enig i alle detailler, giver den meget stof til eftertanke. DR burde sende den, men det er nok urealistisk.

  2. Ian Ditlevsen

    4 more years ?

  3. Oluf Johnsson

    Kan ikke være mere enig! Det dybt problemstisk, at den frie debat på klimaområdet ikke kan finde sted på grund af disse absolutisters holdninger. Jeg håber, jeg vil nå at opleve, at disse skammelige medier og personer må erkende deres “politiske agenda ” slog fejl, og st mennesket trods slt ikke er så let at vildføre!!!

  4. Michael J

    Klimainkvisitionen kaldes det.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*