Dette er et debatindlæg på Klimarealisme. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning .
Katherine Richardsons bog er her anmeldt af Carl Åge Pedersen
- Forfatter: Katherine Richardson
- Forlag og udgivelsesår:Informations Forlag 2020
- Antal sider: 81
Bogens indhold
Bogen: ”Hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling for alle? ”Er delt op i 3 hovedafsnit:
- Udfordring
- Status
- Alternativ.
I forordet til bogen skriver forfatteren bl.a.: ”Det til trods har samfundet været i fremgang i de sidste årtier. Kan man derfor ikke bare blæse på omkostningerne og fortsætte udviklingen i de spor, der har bragt os hertil?
“Svaret er nej, og forklaringen findes i astronauternes billede (af jordkloden optaget fra rummet). Den menneskelige udvikling baserer sig på Jordens ressourcer, og billedet viser med al tydelighed, at de er begrænsede.”
I udfordrings-afsnittet skriver hun, at mennesket lever på bekostning af naturen, og at ”langt de fleste har indset, at ”større klimaforandringer er en trussel mod vort samfund.
Hvordan tabet af biodiversitet truer samfundsudviklingen, er umiddelbart langt sværere at forstå.”Hun skriver også, at ”klimaforholdene på Jorden (er) en direkte funktion af mængden af drivhusgasser i atmosfæren”. Hun nævner ikke hvilke andre forhold, der har betydning, hvilket formentlig skyldes, at hun mener, at indholdet af drivhusgasser i atmosfæren er eneste årsag til en global opvarmning.
I overensstemmelse hermed skriver hun ”Det er en forholdsvis simpel sag at udregne, hvor meget drivhusgas vi globalt set kan udlede, hvis vi vil holde den globale opvarmning under 2 grader C.”
I statusafsnittet har hun vist grafer for en række ”socioøkonomiske tendenser og ændringer i den globale miljøtilstand i perioden 1750 – 2010.”
I afsnittet om ”Alternativet” er det anført, at ”Vi skal udvikle et budget med størst muligt grønt afkast”. Udtrykket ”grønt afkast” er ikke forklaret nærmere.
Kritik
I bogen argumenteres der for, at ”systemtænkning” bliver en nødvendighed frem for ”superoptimere” på sektorniveau, som det er anført sker i dag. Det er uklart, hvad der menes med ordet ”superoptimere. Måske mener hun ”suboptimere”, men selvfølgelig vil det være et fremskridt, hvis man tager mere hensyn til helheden, end man gør i dag.
Det fremgår imidlertid ikke af bogen, hvem der skal varetage helhedens interesser.
Uden at være specielt konkret indeholder bogen en række ”politisk korrekte” udsagn som, at man bør spise mindre oksekød og købe mindre tøj og færre forbrugsgoder samt at man skal sikre størst mulig effektivitet af de anvendte ressourcer.
I bogen gøres det til et problem, at verdens befolkning i 2050 vil være mellem 9 og 10 milliarder, for så bliver det vanskeligt at skaffe mad nok. Det er en argumentation, som ligner den Malthus fremkom med 1798 i bogen: Principle of Population. Heri skrev han, at befolkningsudviklingen er eksponentiel, men produktionen af mad var lineært stigende, så en hungersnød var uundgåelig.
Så galt er det ikke gået, og i flg. FAO vil der være nok mad til den stigende befolkning i 2050, bl.a. som følge af forædling af nye planter. Den største trussel er ikke, at der bliver for lidt mad, men at fordelingen kan blive skæv.
Vurdering og anbefaling
Bogen ”Hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling for alle?” er hurtigt læst, men den giver ikke læseren meget ny viden. Derimod indeholder den mange af de dommedagsprofetier, som allerede præger klimadebatten. Læserne bliver overhovedet ikke gjort bekendt med, at mange af udsagnene kan diskuteres (og bliver diskuteret af en række forskere, som ikke er tilknyttet FN´s klimapanel.)
I bogen er der anført uheldige sideeffekter af anvendelsen af gødning og pesticider. Den nævner stort set ikke de positive effekter, disse hjælpestoffer har på fødevareproduktionen.
Hvis debatten kommer til at resultere i mindre og mere restriktiv anvendelse af disse hjælpestoffer, kan det få katastrofale følger for fødevareproduktionen, og i så fald kan hun få ret i, at det kan blive vanskeligt at brødføde den stigende befolkning.
Af ovennævnte årsager jeg ikke anbefale bogen til folk, som ønsker at få reel oplysning om klimaspørgsmålet.
Danish