Solceller og månelys

Desperationen efter at finde løsninger på ”klimakrisen” kaster en masse eksotiske påhit af sig. Pengene sidder løst hos politikere, der brænder efter at ”gøre noget” ved sagen, og det udnyttes af alle mulige fupmagere, der påstår, at de kan få en bil til at køre 100 km på en kop vand eller fremstille brint ud fra CO₂ uden at bruge noget energi. Utallige er også de opfindelser, der skal kunne lagre elektricitet bedre og billigere end vandkraft eller litium-baserede batterier.

Vi har gennem tiden omtalt nogle af opfindelserne, hvilket måske delvist er spild af tid, men alligevel er det vigtigt, at folk får en forståelse af, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Her kommer et dugfrisk eksempel.

Solceller har den kolossale ulempe, at de kun producerer strøm om dagen, helst når Solen skinner. Om natten, når det er mørkt, leverer cellerne ingenting. Det er der ikke noget mærkeligt i, det er netop energien i lysets bølger (eller partikler – kaldet fotoner), der omsættes til elektricitet. Og mørke rummer ikke nogen energi, der er kun lidt fotoner fra Månen eller stjernerne, og dem er der ikke noget krudt i.

Men så alligevel bliver vi præsenteret for en opfindelse bestående af solceller, der kan producere elektricitet både dag og nat! Her har vi løsningen, f.eks. til afrikanske landsbyer, der ikke er (og ikke skal være) koblet op til ækle kraftværker fyret med kul, olie eller gas. Nu kan de få strøm døgnet rundt uden problemer.

Men hvordan er det muligt? Det viser sig, at opfindelsen består af to uafhængige dele til fremstilling af strøm. Den ene er de traditionelle solceller, som vi kender i forvejen. Den anden del er en teknik, der kan skabe strøm ud fra en temperaturforskel. Her udnytter man, at de sorte paneler om dagen er blevet varmet godt op, og når Solen er gået ned, vil de være varmere end den omgivende luft, og den forskel kan man faktisk producere strøm ud fra.

I en pressemeddelelse kunne man læse, at panelerne pr. kvadratmeter vil levere lige så meget strøm som vindmøller. Det lyder jo rigtigt godt.

Men hvad er de konkrete tal? Om dagen producerer solcellerne typisk 200 watt pr. kvadratmeter. Udstyret til natbrug kan tilsvarende levere 50 milliwatt, dvs. 0,05 watt/m². 30 kvadratmeter, som man typisk vil have på et hustag her i Danmark, ville således om natten kunne levere 1,5 watt, hvilket kun kan give lys i en meget lille LED-pære, nærmest som et stearinlys.

Hvordan ser det så ud med påstanden om vindmøllerne? Der er forskellige måder at opgøre møllernes arealbehov på; en tommelfingerregel siger således at man skal have ca. 0,2 kvadratkilometer (200.000 m²) pr. 1 MW møller. Møllerne vil pr. installeret MW i gennemsnit levere måske 300 kW, så ydelsen vil være 1,5 watt pr. m². Det er 30 gange mere end solcellerne leverer om natten, så selvom man dækkede alle 200.000 kvadratmeter med solcellerne, ville man kun få 3% af vindmøllens produktion.

Opfinderne taler naturligvis om ”fremtidige optimeringer” osv., men her er man igen oppe imod naturen. En lille forkølet temperaturforskel kan kun give en endnu mindre forkølet sjat strøm, og det bliver ikke anderledes. Men pengene til forskerne ruller smukt!