Megaton blev en fuser

Så nåede den grønne omstilling en skillevej mere. Ved Ringkøbing havde selskabet GreenGo Energy et storstilet projekt med fremstilling af brint og metanol – på basis af strøm fra tilhørende solcelleparker og vindmøller. Projektet fik navnet Megaton, der har en ubehagelig klang for os, der oplevede den kolde krig og kapløbet med atomvåben.

Som vi beskrev for et par år siden, var der meget store ambitioner med projektet fra start af. Man talte om en investering på 60 milliarder kr. til vindmøller, solceller og selve fabrikken, der skulle kunne producere 1 million ton metanol pr. år.  

Undervejs må der være sket en justering, idet man i starten af 2025 fik udarbejdet en rapport fra Erhvervslivets Tænketank om projektets beskæftigelsesmæssige virkning. Her bliver der tale om en ”fase 1” hvor vi er nede på kun 110.000 ton metanol/år, se fig. 1. Investeringen er også skrumpet til 6 mia. kr.

Men heller ikke det tror GreenGo på mere. På deres hjemmeside har de annonceret, at de opgiver tanken om elektrolysebrint, og i stedet vil de fremstille metanol ud fra biomasse. Påskuddet er bl.a. ændrede EU-regler:

… nye regler, særligt efterspurgt af transportbranchen, åbner nu for brug af biometanol produceret af certificeret biomasse kan opfylde kravene til avancerede, grønne brændstoffer. Dette gør det muligt at producere biometanol, som er mindre CO₂-fortrængende end e-metanol, men til gengæld billigere og hurtigere at implementere i markedet som erstatning for fossile brændsler.

Det betyder, at GreenGo Energy fremover vil samarbejde tættere med lokale biogasoperatører for at udnytte CO₂ og biogas fra biomasse, samt fremme konvertering af organisk affald og landbrugsrester til energi. Samtidig reduceres behovet for ny elproduktion markant, da produktion af biometanol kræver væsentligt mindre elektricitet at fremstille end e-metanol.

Der var planlagt at bare til fase 1 skulle 1000 hektarer dækkes af solceller, og man ville opsætte 30-40 vindmøller i lokalområdet. Uden elektrolyse bliver der et langt mindre behov for strøm, så fabrikken vil kunne klare sig med allerede installerede solceller og hertil måske et dusin nye møller.

Det er man meget glade for i lokalsamfundet, hvor der har været højlydte protester mod ”jernmarkerne” og alle de ekstra møller. I nærmeste nabolandsby, Sdr. Vium, holdt man fest og markerede nyheden med en flagallé.

Borgmesteren i Ringkøbing er naturligvis lidt skuffet, men har forståelse for situationen:

– Det har vist sig, ligesom i mange andre projekter, at det i øjeblikket ikke er rentabelt at producere e-metanol. Det er simpelthen for dyrt. Biometanol er noget billigere, og derfor giver det økonomisk mening, siger han.

Det er jo en kendsgerning, som vi her på siden har understreget mange gange, men som især politikerne tilsyneladende slet ikke vil høre om. Men GreenGo’s egne folk kan godt regne og i Jyllands-Posten beskrives deres synspunkt. Dels mangler der havvind, da de store planer om udbygning indtil videre ikke er blevet til noget. Dels bliver brintrøret ”Jysk Backbone” kortere end forudset (hvis det overhovedet bliver til noget), og det vil ikke nå op til Ringkøbing. Derfor ville Megatonfabrikken være henvist til kun at producere metanol, og den skulle så køres væk på tankbiler.

Men så er der et endnu større problem: Den forventede pris på metanolen. J-P skriver:

I det kommende havvindudbud er der afsat 30,9 mia. kr. til statsstøtte til tre havvindparker, men det prisniveau vil gøre det så dyrt at producere grønne brændstoffer af strømmen, at GreenGo formoder, at det ikke er rentabelt at lave grønne brændstoffer af den.
.. i dag [er det] dobbelt så dyrt at producere brint med strøm fra havvind som med strøm fra landvind og solceller.
»Når man skal producere brint med så dyr energi, så bliver det for dyrt. Så vil markedet heller ikke købe det. Derfor gik vi væk fra det grønne brintprojekt – altså det store projekt – og fokuserede på projektet til lands,« siger [GreenGo].

Ja, strøm fra landvind og solceller er sikkert umiddelbart væsentligt billigere, men fabrikken kan jo ikke køre udelukkende på den lokale produktion, Energinet er nødt til at supplere med en stabil forsyning, som specielt metanolprocessen slet ikke kan fungere uden.

Det nye projekt med metanol er forholdsvist ambitiøst, man taler om at fremstille i alt 400.000 tons “biometanol” om året. Det skal baseres på biogas, og der skal meget biomasse til. Det er ellers et område, hvor Danmark allerede har et seriøst overforbrug i forhold til, hvad der kan kaldes bæredygtigt. Der bliver rift om biomassen – og den er jo heller ikke gratis. F.eks. får al den biogas, der produceres i Danmark, en rundhåndet statsstøtte, før den kan komme ud i naturgasnettet.

Vi følger udviklingen med spænding, men må samtidigt konstatere, at visionerne om brint har fået endnu et knæk. Bliver der overhovedet brug for regeringens nye 3 GW havvind?