GWPF har netop udgivet en video af mit foredrag i London, hvor jeg tager livtag med den udbredte falske forestilling om, at klimaændringer nødvendigvis vil kaste os ud i en fødevarekrise. Spoiler-alert: Det kommer ikke til at ske, medmindre vi selv spænder ben for os med dårlige beslutninger.
Her er videoen, efterfulgt af et resume af de vigtigste synspunkter
1. Klimaet er kun statist i fødevarernes hovedrolle
Ja, temperaturen er steget godt én grad siden industrialiseringen, og havet er kravlet små 30 cm op. Alligevel har vi — på samme tid! — firdoblet verdens befolkning, halveret spædbarnsdødeligheden og fordoblet den globale levealder. Det er svært at kalde en katastrofe. Klimaforandringer findes, men deres betydning for menneskelig fremgang er marginal sammenlignet med menneskelig innovation.
“Klimaforandringer betyder næsten ingenting reelt for menneskelig fremgang. Det, der tæller, er vores hjerner og vores evne til at finde på nye løsninger.”
2. Efterspørgsel og teknologi driver al fødevareproduktion
Folk spiser ikke mindre, fordi det blæser eller regner — de spiser mindre, når de er fattige. Økonomisk vækst skaber efterspørgsel, særligt efter animalske produkter, og landmænd reagerer på efterspørgslen. Heldigvis bliver de stadig bedre til at levere:
- Kunstgødning og plantebeskyttelse har firedoblet udbytterne siden 1920.
- Præcisionslandbrug, AI-styring og genredigering (ja, GMO) skruer yderligere op for effektiviteten.
- I Danmark høster vi op til 8 ton hvede per hektar — det dobbelte af verdensgennemsnittet.
Når teknologien rykker, følger udbytterne med. Resultatet? Mad bliver billigere, og miljøpåvirkningen per måltid falder.
3. De “grønne” kur mod klimaet er ofte værre end sygdommen
Her bliver det provokerende. Mange klimainitiativer sænker snarere end hæver fødevaresikkerheden:
| Klimaløsning | Hvorfor den er problematisk |
|---|---|
| Biomasse (træpiller) | Du brænder skov for at “redde” klimaet. Det er både dyrt og kulstofineffektivt. |
| Biobrændstoffer | Flytter kostbar landbrugsjord fra mad til benzintank. |
| Økologi på 100 % areal | Halverer udbytterne og fordobler dermed arealforbruget. Naturen taber pladsen. |
| Anti-GMO | Forbyder os at bruge de stærkeste værktøjer i kassen. |
| Handelsbarrierer | “Køb lokalt” lyder hyggeligt, men det er opskriften på sårbarhed. Når høsten slår fejl, er det global handel, der redder dig fra tomme hylder. |
Kort sagt: Gør energi og gødning dyrt, og du har opskriften på sult — ikke på planetredning.
4. Sult skyldes politiske banditter, ikke manglende mad
Nordkorea, Venezuela, Etiopien i 80’erne… Sult opstår, når magthavere stjæler, fejldistribuerer eller direkte bomber befolkningens fødevareforsyning. Det har intet med global mangelsituation at gøre. Vores samlede landbrugsproduktion kunne fodre hele kloden rigeligt, hvis politikerne bare lod os.
5. Fremtiden smager af havbrug, celle-kød og vertikale madtårne
Hvis du synes landbruget allerede har rykket sig, så spænd sikkerhedsselen:
- Offshore havbrug kan producere proteiner i nærmest ubegrænset skala ude på åbent hav.
- Præcisions-landbrug med sensorer, droner og AI reducerer input og øger output.
- Cellebaseret kød kan på langt sigte dyrkes i bioreaktorer — uden køer, metan og kæmpe arealer.
- Vertikale farm-tårne kombineret med billig energi fra atomkraft eller lignende vil om føje år gøre det muligt reducere madproduktiones arelaforbrug til en brøkdel af det nuværende
Vi er kilometer foran klimatruslerne, hvis vi tør bruge værktøjerne.
Bundlinjen: En rationel verden løber ikke tør for mad
- Den globale “madmaskine” bliver kun mere effektiv.
- Klimaet er en bivirkning, ikke en drivkraft, i fødevareøkonomien.
- Reelle trusler er dårlig politik, teknologi-fobier og handelskrige.
Lad os bruge vores intelligens i stedet for at begrænse den. Så skal hverken du eller dine børnebørn gå sultne i seng.
God appetit – og del endelig videoen, hvis du vil ruske lidt op i klimapanikken.
Og for den glade Googlebruger er der her et link til en 6 minutters podcast på dansk om foredraget:
Danish
Fint foredrag.