Under stor fanfare er den nye fabrik i Kassø ved Aabenraa officielt indviet. Det drejer sig om en produktion af metanol – også kendt som træsprit – på basis af brint, der dannes ved elektrolyse af vand ved hjælp af strøm fra solceller. Der er således tale om ”grøn” metanol og en forløber for fremtidens storproduktion af det såkaldte ”Power to X”.
En begejstret Kristian Jensen, Green Power Denmark, udtaler ved indvielsen:
Åbningen af Kassø er historisk. Danmark er det første land i verden til at producere grønne PtX-brændstoffer i så stor skala, og anlægget i Rødekro er derfor et vidnesbyrd om den pionerånd og fortsatte innovationskraft, vi besidder i den grønne omstilling herhjemme. Vi var de første til at blive verdensførende til at producere grøn strøm fra vind, og nu viser vi også vejen til, hvordan den grønne strøm kan omdannes og forædles til grønne PtX-brændstoffer.
Fig. 1 viser processen, groft forenklet. Strøm fra solcellerne bruges til fremstilling af brint ved elektrolyse. CO2 opsamles fra et biogasanlæg i Tønder og køres til Kassø i lastbiler. Brint og CO2 bringes til at reagere med hinanden og man får metanol + vand ud, de skal så adskilles ved destillation. Metanolfremstillingen kræver naturligvis også elektricitet foruden noget varme.
Fabrikken skal kunne producere op til 42.000 ton metanol om året. Driftsomkostningerne og budgetterne i øvrigt er ikke offentliggjort, om end det fra fabrikkens side er nævnt, at den producerede metanol er ca. 3 gange dyrere end den gældende pris på verdensmarkedet. Hele produktionen er dog solgt på forhånd, dels til Mærsk, der skal bruge metanolen som skibsbrændstof, dels til Lego og Novo, der vil bruge metanolen som råvare til deres plastik-produkter.
Ved siden af fabrikken er der et solcelleanlæg på i alt 340 hektarer. Herfra skal al strømmen til fabrikken i princippet komme. Derved kan man realisere Energistyrelsens visioner for 2050, hvor en stor del af de kolossale mængder af elektricitet produceret fra solceller og vindmøller skal gå uden om det almindelige elnet og bruges direkte i Power to X-fremstillingen. Uden den mulighed ville det blive helt umuligt at udnytte al energien.
Men pioner-anlægget Kassø er dog lidt anderledes indrettet:
Solcelleparken [kan] dække 85 procent af strømmen på årsbasis, men PtX-anlægget har også adgang til Kassø Transformerstation, der er et knudepunkt i højspændingsforbindelsen Kassø-Tjele og giver mulighed for en udvidelse af anlægget og import af grøn strøm fra hele Danmark.
– Vi er et af de første anlæg, der er blevet tilsluttet højspændingsnettet i Europa som en hybridpark, der både er forbruger og producent af strøm. Det har været en lærerig proces for både os og Energinet…
Så reelt har man adgang til Energinets stabile strømforsyning døgnet rundt, og det harmonerer også meget bedre med drift af kemisk industri, som metanolfabrikation jo er. Elektrolysen kan til nød fungere på den variable strømforsyning fra solceller, jfr. fig. 2, selvom det ikke for alvor er dokumenteret i praksis endnu. Men metanolsyntesen kræver stabile driftsforhold, den kan ikke stoppes, hver gang der går en sky for Solen.
Ifølge de oprindelige ansøgninger er der ikke noget lager af brint på anlægget. Elektrolysen og metanolprocessen skal derfor køre samtidigt – på stabil strøm.
Det er nævnt, at elektrolysekapaciteten er 52 megawatt (MW), mens solcelleparken maksimalt kan levere omkring 300 MW. Metanolproduktionens strømforbrug er relativt beskedent sammenlignet med elektrolysen, så reelt vil anlægget om dagen i sommerhalvåret stå med alt for meget strøm – og resten af døgnet og året med for lidt. Her kommer Energinets stabile forsyning ind i billedet.
De 52 MW vil give en produktion på ca. 1 ton brint i timen. Til 42.000 ton metanol skal der inkl. tab bruges knap 8000 ton brint, hvilket betyder, at anlægget skal være i drift i omkring 90% af tiden. Så ved fuld produktion bliver man voldsomt afhængig af Energinets forsyning.
Tidligere var oplægget, at man ville producere 32.000 ton årligt – med samme kapacitet på anlægget, det ville give muligheder for flere stoptimer, f.eks. om natten eller om vinteren. Men selv her kan man regne ud, at anlægget reelt kun kan bruge 40% af sin egen solcellestrøm, resten skal komme udefra.
Det blev nævnt i medierne, at anlægget er opført uden statsstøtte. Det er imidlertid ikke helt korrekt, da man modtog 400 mio. kr. til investeringen fra Danmarks Grønne Investeringsfond, og i øvrigt får 80 mio. kr. i årlig driftsstøtte fra Energistyrelsen, svarende til 2.000 kr. pr. ton metanol.
Processen er dyr at drive. De tre store poster er forrentning af investeringen, strømforbruget udefra og CO2-en, der jo skal komme langvejs fra og i sig selv også koster både strøm og varme.
Investeringen er opgivet til i alt at være 2 mia. kr. Med en tiårig tilbagebetalingstid (hvilket er langt for kemisk industri) bliver den årlige udgift 200 mio. kr. eller 5000 kr. pr. ton metanol. Elforbruget er årligt opgivet til 360 GWh. De 60% heraf, der kommer udefra, bliver så ca. 216 GWh. Gennemsnitsprisen i 2024 var 54 øre/kWh, og derved vil udgiften til indkøbt strøm blive ca. 120 mio. kr. eller yderligere 3000 kr. pr. ton metanol. Hertil kommer CO2’en plus alle de øvrige driftsudgifter til rent vand, personale, vedligehold, transport osv. Alt i alt når vi op på en metanolpris på mindst 10.000 kr./ton. Spotprisen på metanol var i Europa i udgangen af 2024 på omkring 500 US$/ton svarende til ca. 3500 kr. Det svarer jo meget godt til udsagnet om, at Kassøs metanol er tre gange for dyr.
Det er imidlertid endnu værre, hvis metanolen skal erstatte bunkerolie på skibe. Her skal man tage i betragtning, at metanol har et meget lavere energiindhold pr. ton end olien. Prisen på energien fra metanol købt til markedspris bliver således knap dobbelt så høj pr. MWh end fra olien. Prisen på energien fra Kassøs metanol bliver derefter godt 6 gange højere end olieprisen.
Mærsk er nok ikke utilfreds med, at Kassø kun kan levere en dråbe i havet af rederiets olieforbrug, og med projektet her har man signaleret sin klimadyd – uden at det har kostet alt for meget.
Men reelt er vi ikke med Kassø-projektet kommet et skridt nærmere visionerne om grøn omstilling. Brændstoffet er alt for dyrt, og anlægget har på ingen måde dokumenteret, at man kan fremstille Power to X ud fra variabel strøm fra sol og vind.
Indlægget her blev oprindeligt offentliggjort i mediet Indblik.
Danish
Gennemsnitsprisen for el angives til 54 øre / kWh. Skal der ikke betales transmissionsafgifter til Energinet? Anlægget er placeret tæt på transformatorstationen til det gamle Enstedværk, så man slipper for afgifter til til det lokale netværk, eller hvad?
Jo, de 54 øre er det absolutte minimum, der skal betales – der er nok også nogle tariffer m.v.
Hvad skal vi med alle disse ødelæggende fakta om projektet? Få nu ja-hatten på,- betal og smil! Tak Søren, for at oplyse om om disse fakta. Bliver de så brugt fornuftigt i vores beslutningsprocesser, Niet! Med fakta kommer man ikke igennem tykhudet klimareligion.
For store monopolfirmaer med milliardoverskud er det måske acceptabelt at betale overpris for den slags, for at få lidt greenwashing på kontoen, men det går ikke for alm. firmaer som er i konkurrence med andre.
Specielt med dem fra udlandet.
Så ligesom med vindmølle -og solcellefirmaerne, er der tale om statsstøtte til de store firmaer.
Altså socialdemokratisk politik hvor arbejderne betaler skat som så omfordeles til firmaejerne.
Tak til Søren for at oplyse os andre om Kassø projektet.
Vedrørende støtte synes jeg at der også skal nævnes den støtte til driften som Mærsk, Novo og Lego yder ved at love at indkøbe den producerede metanol til det tredobbelte af prisen. Da disse tre firmaer åbenbart lover at aftage hele den årlige produktion på 42.000 ton, som ifølge ovenstående må påregnes at skulle indkøbes til en merpris på ca. 6000 kr pr. ton over spotprisen, ydes der så af de tre firmaer en årlig støtte til driften på ca. 250 mio. kr. Det klarer de tre firmaer nu nok, og som Søren skriver så er PR værdien god. Vi skal hertil også nævne at Mærsk forventer at få rabat ved anløb af havne med metanolskibe.