Det er velkendt, at vindmøller dræber mange fugle hvert år. Vingerne snurrer hurtigt rundt, når det blæser godt, og et sammenstød med en fugl vil altid gå hårdest ud over fuglen. Ivrige sjæle, der gerne vil forsvare vindmøllerne mod alt ondt, plejer at påpege, at vores katte dræber langt flere fugle hvert år, så derfor er det ikke så slemt med møllerne – og det skal i hvert fald ikke stoppe den grønne omstilling.
Imidlertid overser vindmølle-korsridderne at det ikke er de samme fugle, der dør i de to tilfælde. Katte tager typisk småfugle som spurve eller mejser, mens vindmøllerne har mere smag for de store rovfugle. Rovfuglene flyver højt oppe i luften, mens de spejder efter bytte på jorden. Derved er de oppe i den højde, hvor vindmøllevingerne kommer susende forbi. Men rovfuglene er yderligere i fare, fordi de ude i naturen ikke normalt har nogen fjender, der flyver. Mange mindre fugle vil instinktivt reagere, hvis noget nærmer sig ovenfra, og hvor de måske ser skyggen først. Så gælder det om at undvige i en fart.
Men en rovfugl har ingen naturlige fjender oppe i luften, og derfor er den ikke programmeret til at reagere på en skygge ovenfra, og er således et nemt bytte for en sulten vindmøllevinge.
Der er tale om rene massakrer, både på fugle, men f.eks. også på flagermus om natten. Tyskland, med sit uhyrlige antal vindmøller, hvoraf mange er placeret i nyfældet skov midt i dyrenes normale opholdsområder, er særdeles hårdt ramt – eller rettere de tyske flyvende dyr er hårdt ramt.
I USA er man klar over problemet, og myndighederne er på jagt efter vindmølleoperatørerne, især i forbindelse med drab på de store ikoniske ørne. Alle vindmølleejere får i princippet en tilladelse til at køre med møllen, og her er det underforstået, at myndighederne derved vil acceptere, at et vist antal ørne går til hvert år.
Mølleejerne har pligt til at indberette ethvert drab, og så kan de jo komme i den situation, at de kommer til at overskride den tilladte kvote. Her har man så en elegant løsning, der indebærer en form for aflad.
I USA anses de utallige elledninger i luften for at være den største årsag til drab på ørne. Stort set hele USA’s elnet er hængt op på master, som man ser langs hver eneste større vej rundt om i landet. Der er naturligvis en pæn afstand mellem ledningerne, der fremfører hver sin fase. Det betyder, at mindre fugle uden problemer kan flyve rundt mellem ledningerne og sætte sig til hvile på en. Men de store ørne har så stort et vingefang, at de kan nå at røre to ledninger samtidigt, og så får de et dødeligt elektrisk stød.
Her kommer afladet ind i billedet. Man kan jo bygge elmasterne om, så ledningerne kommer til at hænge med større afstand, hvorved den vil overstige ørnenes vingefang. Vindmølleejerne kan nu blive enige med myndighederne om hvor mange kilometer ledninger, der skal bygges om, hvorefter man har reddet et antal ørne, der svarer til det, møllerne har aflivet ud over kvoten.
Indtil for ikke så længe siden var det uklart, hvor mange ørneliv, man redder pr. 100 km ombyggede kabelforbindelser. Som tommelfingerregel havde myndighederne regnet med, at der ville være et dødsfald pr. 280 elmaster. Man kunne således kompensere for en vindmølledræbt ørn ved at ombygge så lidt som 280 master. Det var jo nemt nok for mølleejerne.
Nu er der imidlertid udført lidt mere realistiske beregninger. Der er 120 millioner elmaster i USA og man har årligt optalt ca. 500 dræbte ørne ved elektrochok. Det giver 240.000 master pr. drab! Så nu bliver opgaven for mølleejerne helt anderledes uoverskuelig. Det er en meget dyr aflad og bliver næppe til noget i virkeligheden.
Ørnene kan vist først for alvor ånde lettet op, når menneskeheden indser, at en elproduktion baseret på variabel vind er en dårlig idé og derefter skrotter alle møllerne igen. Måtte den dag komme snart!
Danish
Ved en henvendelse til Andel Energi for et par år siden, så henviste de til en rapport udfærdiget for Wattenfal om fugledrab ved Klim Vindmøllepark i Nordjylland. Men problemet er at de skriver “fugle”, mens der faktisk kun er tale om to fuglearter, nemlig kortnæbbet gås og trane, der er undersøgt i rapporten.
Og de to arter agerer på ingen måde som rovfugle, og især glenterne, der kredser rundt i luften spejdende efter ådsler på jorden. Og hvor er der netop mange af den slags? Ja, netop ved vindmøller. Sådan en undersøgelse som Andel Energi henviser til fortæller alt om, hvor useriøs branchen opfører sig, for at henvise til “fugle” hvor der kun er undersøgt to arter er tendentiøs.
I øvrigt har jeg for længst skiftet el-leverandør, for at have Andel Energi, som jo er stor fortaler for vindmøller og som siger nej til A-kraft, det foretagende ville jeg ikke være kunde af. Hermed en opfordring til at andre om at gøre det samme … hvis det altså ikke allerede er sket.
Drab af fugle US estimeret (2022):
Kat: 2.400 mio
Bygninger: 599 mio
Biler: 200 mio
Elmaster/ledninger: 28 mio
Kommunikations tårne/master: 6.6 mio
Vindmøller: 1.2 mio
Måske du skulle ulejlige dig med faktisk at læse artiklen, inden du begynder at kommentere. Pointen er netop, at det ikke drejer sig om de samme fugle…
Jeg har skam læst artiklen. Der er et vist overlap, også mindre fugle er iblandt dem, der kan være uheldige at ramme en møllevinge.
Måske vi skulle sætte vores forbrug af el ned, det vil på alle måder hjælpe både fuglelivet og alt andet liv.
Ja, tilbage til jordhytterne!
I december 2023 besluttede appelretten i Nîmes, at 7 vindmøllet i Hérult skulle nedtages inden marts 2025, fordi de slog for mange fugle ihjel. Ellers fik selskabet en bøde på 3.000 € pr dag.
Hérault. La justice ordonne le démontage de sept éoliennes, une première (ledauphine.com)
Når Danmark snart går over til atomkraft slutter vindmølleæraen. Så vil møllerne stå og forfalde. Helt ligesom de gamle vindmøller fra 1800-tallet. Så kan rovfuglene bruge de høje tårne til at bygge reder i. Så gør de da lidt gavn.