De store konsulentfirmaer bliver naturligvis inddraget i spillet om den grønne omstilling, der er jo, mildt sagt, penge nok i foretagendet til at betale deres fyrstelige honorarer. Vi har her på det sidste set indslag fra Pricewaterhouse Coopers (PwC), der skrev en meget saglig rapport om havvindens økonomi og konkluderede, at store havvindparker ikke længere kan klare sig uden støtte. Det var før det store udbud i december, men Energistyrelsen besluttede at ignorere PwC og masede på med udbuddet.
Resultatet var den forudsigelige fiasko – ingen bød, og efterfølgende måtte Energistyrelsen så have nogen til at forklare, hvorfor det mon gik så galt. Det blev Boston Consulting Group, BCG, der så for ikke så længe siden udgav en rapport, der igen havde samme klare konklusion: Strøm fra havvind er dyrere at producere end de gennemsnitlige markedspriser, og derfor duer det ikke med udbud uden støtteordninger.
Så måtte det være COWI’s tur og her var det Finans Danmark, der gerne ville vide noget om behovet for statsstøtte til den fortsatte grønne omstilling. Det blev til en rapport på 120 sider, som vi ikke skal forsøge at referere fra en ende af, men blot præsentere nogle enkelte højdepunkter, der er særligt bemærkelsesværdige.
COWI lægger ud med at give en pris på den grønne omstilling i Danmark, hvis man skal følge Energistyrelsens seneste vision, som vist på fig. 1:
Der er et betydeligt behov for udbygning af vedvarende energi og CO₂-fangst. Alene frem mod 2030 er der et investeringsbehov på 500 milliarder kroner, hvis Danmark skal indfri sine klimaambitioner, mens behovet frem mod 2035 og 2050 er hhv. 900 og 1.400 milliarder kroner. Havvind, der spiller en central rolle i fremtidens energiforsyning, udgør næsten 45 % af investeringsbehovet.
For at finde prisen på den fremtidige udbygning med havvind bruger COWI Energistyrelsens Teknologikatalog, der ellers opererer med meget lave priser fra de glade dage før 2022, og som ikke er blevet revideret siden. Herom skriver COWI, ordret:
[COWI] baserer sig på teknologikatalogerne fra Energistyrelsen, hvori der ikke har været ændringer i prisen for opførslen af havvindmøller, målt i faste 2022 kroner. I de faktiske markeder, har det dog været tydeligt at havvind er blevet væsentligt dyrere at opføre de seneste år. En analyse, som PwC har udarbejdet for Partnerskab for havvind i 2024 viser, at det på to år, er blevet 5,2 mia. kr. dyrere at opføre en gigawatt havvind, så det i 2023 kostede 22,4 mia. kr., mens det kostede 17,2 mia. kr. i 2021 (PwC, 2024). Til sammenligning, så viser COWI-analyserne, baseret på teknologikatalogerne fra Energistyrelsen, at en gigawatt havvind koster 16,5 mia. kr. at opføre i 2024.
Så man indrømmer åbenlyst, at man bruger urealistisk lave tal, hvor havvind skulle kunne levere strøm til tæt på 20 øre/kWh, jfr. Teknologikataloget. Det mærkelige er imidlertid, at tallene ikke efterfølgende bruges til andet end de totaler nævnt ovenfor. Der gives ikke nogen skøn over, hvad staten kunne tænkes at komme til at skulle betale i støtte til havvinden.
Til gengæld nævnes der nogle engelske garanterede priser, på omregnet ca. 52 øre/kWh, men her glemmer man behændigt, at det er i 2012-priser, hvilket i 2025 svarer til ca. 70 øre.
BCG anførte i sin rapport, at gennemsnits-markedsprisen på el i 2024 på 54 øre/kWh åbenlyst var for lav for vindmølleselskaberne. Så de 70 øre er nok minimum, men hvilke konsekvenser det kunne få, kommer COWI ikke ind på.
COWI plæderer dog varmt for, at havvinden skal have støtte, eventuelt i kontrakter med fast garanteret pris.
Staten skal også spytte en masse penge i udbygningen af elnettet og i det påtænkte brintnet. Her må de grønne selskaber hjælpes i gang.
Ud over støtte til produktionerne nævner COWI en anden metode, hvor man med lovgivning kan tvinge kunderne til at aftage energien. F.eks. kan industri eller transportselskaber pålægges at bruge en vis procentdel af brint eller Power to X-brændstoffer. Det vil sikre producenterne en vis afsætning, og derved give dem mere ro i maven. Det virker dog kun indtil, de pgl. kunder går fallit pga. for høje omkostninger og må lukke forretningen.
Her har COWI dog en anden løsning og citerer frisk tysk lovgivning, der skal få brintindustrien i gang. Staten skal simpelthen dække hele forskellen mellem omkostningen ved fremstillingen af grøn brint og så den nuværende markedspris. Er markedsprisen således 12 kroner pr. kg, lover staten, at kunderne kan købe grøn brint til det beløb. Koster det brintfabrikken 80 kr./kg, vil staten udbetale de manglende 68 kr. til vedkommende. Denne ordning skulle i første omgang koste den tyske stat 900 millioner euro, men når vi når op på de 5-10 millioner tons brint pr. år, som der drømmes om, bliver det dyrt for alvor.
COWI’s rapport indeholder en besynderlig samling af såkaldte ”cases”, hvor man ser på en stribe grønne projekter, der enten ikke er kommet igang eller er mere eller mindre mislykkede, f.eks. Northvolts batterifabrik. Om Thor vindmølleparken, der som den eneste blev solgt helt støttefrit, hedder det til gengæld:
Succesen med en nulstøtte model ved udbuddet af Thor viste, hvor langt havvindmøllemarkedet er kommet …. Fraværet af subsidier i et så stort projekt antyder, at private aktører havde tillid til fremtidige markeder for havvind og vedvarende energi, støttet af de forventede indtægter fra salg af elektricitet.
At budgiverne var villige til at tilbyde så lave priser afspejler også, hvor konkurrencepræget og effektiv sektoren er blevet. Teknologiske fremskridt har været med til at reducere omkostningerne…
Det var før prisstigningerne, og før økonomien ramlede, men hvorfor træde rundt i det?
COWI kommer også ind på CO2-opsamling og deponering, CCS. Her kommer der flere interessante oplysninger frem. F.eks. skulle Microsoft have købt 3,67 millioner tons over 10 år af det konsortium, der skal opsamle CO2 fra hhv. Asnæsværket og Avedøreværket. Prisen er angivet til 750-1000 kr./ton. Småpenge for Microsofts forsøg på grønvaskning, men alligevel skal konsortiet ved siden af have rundhåndet støtte fra det offentlige.
Det helt klare budskab fra COWI’s rapport er, at ingen dele af den grønne omstilling kan overleve uden massive statstilskud. Det budskab er dog ikke nævnt i rapporten, og Finans Danmark synes at være ganske tilfreds, det giver jo også en masse forretning til medlemmerne, når alle de mange rare penge skal spredes ud over den finansielle afgrund. Men er sådan en rapport virkelig i overensstemmelse med COWI’s egne interne kvalitetsstandarder?
Danish
Med seks gange større elforbrug i 2050, når jeg frem til 1.800 milliarder nutidskroner.
Den danske grønne omstilling med udelukkende sol- og vindkraft har store udfordringer, både prismæssigt og tidsmæssigt, før nul-emissionsmålet kan nås i 2050.
Med 416 megawatt solceller og 49 megawatt landvindmøller tilsluttet i 2024, må man vel konstatere at det går langsomt med grøn omstilling i Danmark, når forventningen er et behov på 126.400 megawatt i 2050.
Med 465 megawatt tilføjet p.a. vil det tage 272 år at bygge 126.400 megawatt sol- og vindkraft😉😉
Green Power Danmark har udtalt forventning om at elforbruget i 2050 kan være seks gange større end elforbruget i 2024 på 38,4 milliarder kWh.
For at kunne generere det elforbrug vil kapaciteten af solceller, landvindmøller og havvindmøller skulle øges 1,6 gange til henholdsvis 6,7 GWe, 8,2 GWe og 4,2 GWe og stadig have behov for andre energikilder under ugunstige vejrforhold.
De kapaciteter skal i 2050 så øges seks gange til henholdsvis 40,2 GWe, 49,2 GWe og 25,2 GWe.
I 2050 vil om ikke alle så hovedparten af nutidens solceller, landvindmøller og havvindmøller på henholdsvis 4,2 GWe, 5,155 GWe og 2,645 GWe være udtjente, og de skal tillægges, så der i 2050 vil skulle opstilles 44,2 GWe solceller, 54,355 GWe landvindmøller og 27,845 GWe havvindmøller, i alt 126,4 GWe sol- og vindkraft.
En GWe solceller koster 7 milliarder nutidskroner, en GWe landvindmøller koster 12 milliarder nutidskroner og en GWe havvindmøller koster 30 milliarder nutidskroner.
En anlægssum for solceller på 309,4 milliarder nutidskroner, landvindmøller 652,26 milliarder nutidskroner og havvindmøller på 835,35 milliarder nutidskroner, i alt 1.797 milliarder nutidskroner.
Dertil kommer udbygningen af elnettets kapacitet til at kunne rumme over 126 GWe sol- og vindkraft.
Elforbruget i 2050 vil kunne genereres af 18-19 franske EPR, som i Frankrig budgetteres til €212,8 milliarder eller 1.587,5 milliarder danske kroner.
Besparelsen på kernekraft svarer til det oprindelige anlægsbudget for energi-ø Nordsøen, og elnettets kapacitet skal kun udbygges til at kunne rumme 30 GW kernekraft i stedet for 126 GW sol- og vindkraft
Dansk Industri vil indføre atomkraft i Danmark
https://www.berlingske.dk/indland/dansk-industri-vil-indfoere-atomkraft-i-danmark
Den grønne omstilling haster, og derfor skal regeringen ændre i lovgivningen, så Danmark kan indføre atomkraft, mener Dansk Industri.
Længe har Danmark benyttet sig af hav-, sol- og vindenergi, når det kommer til den grønne omstilling.
Men det er langtfra nok, mener Dansk Industri. Den grønne omstilling haster så meget, at man i Folketinget skal ændre reglerne for at gøre atomkraft til en del af den danske energiplanlægning. Det siger Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i DI, til Politiken.
»Problemet er bare, at det slet, slet, slet ikke går hurtigt nok. Og en af de teknologier, der bevæger sig meget, meget hurtigt og har gjort det i nogle år uden for Danmark, er atomkraft, som altså står for omkring 30 procent af EUs nuværende elproduktion,« siger Lars Sandahl Sørensen.
Ifølge en beslutning fra 1985 er regeringen pålagt »at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt«. Den opfordrer DI nu Folketinget til at droppe.
Men lige nu er det faktisk både dyrere og langsommere at indføre kernekraft til sammenligning med andre grønne alternativer, påpeger Brian Vad Mathiesen, der er professor i klimaplanlægning ved Aalborg Universitet, over for Politiken.
Han siger, at det vil tage minimum 15 år, før selv mikrokernekraftværker vil stå klar.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) mener ikke, at traditionel kernekraft er løsningen for Danmark. Men han er åben for det, hvis teknologien udvikler sig, og hvis mikrokernekraftværker kan konkurrere på priserne, siger han til Politiken.
Både statsminister Mette Frederiksen og klimaminister Lars Aagaard sendte tirsdag nye signaler om brugen af atomkraft i Danmark.
https://www.berlingske.dk/politisk-morgenpost/tirsdag-aabnede-to-ministre-op-for-brugen-af-atomkraft-meget
Et tysk solprojekt jeg har andele i, er garanteret 1,60 kr./kWh af den tyske stat. Et fransk projekt som jeg også har andele i, pålægges forbrugerne ved lovgivning af aftage strømmen til 3,20 kr./kWh, i en senere tilføjelse er prisen 4,70 kr./kWh. Vi betaler ingen transmissionsafgifter.
Vi lever i ustabile tider med krige, utilregnelige stormagter mv.
Elprisen var i 2022 på 1,95 dkk/kwh. I 2023 var prisen faldet til 0,76 dkk/kwh. I 2024 yderligere faldet til 0,66 øre/kwh.
Yderligere implementering vil få prisen pr kWh længere ned.
Villadsen: Det var vist en fæl gang kirsebærplukning at tage udgangspunkt i 2022 hvor energimarkedet var af lave. Gå to-tre år længere tilbage i tiden og du finder en elpris omkring 25 øre/kWh. Hvis man filtrerer Rusland- og Ukraine-effekten fra tallene kan man se, at elprisen er steget kraftigt i takt med udbygningen med solceller, her i Danmark og i Tyskland.
Så må vores elskede magthavere starte med at sætte skatten op til 100%.
Så bliver der råd til de store drømmerier så vi hurtigst muligt bliver foregangsland.
– for Nordkorea og Putinland i hvertfald.
Så dukkede denne sjovt nok lige op i postkassen:
Nyt havvind-chok: Ørsted dropper stort britisk havvindprojekt.
https://finans.dk/erhverv/ECE18152307/nyt-havvindchok-oersted-dropper-stort-britisk-havvindprojekt
Det er jo nogle enorme beløb bare frem til 2035. Her tænker jeg også på, hvor mange eksisterende vindmøller skal udskiftes i samme periode, og til hvilken pris?
Genbrugs-, kassations- og fornyelsesomkostninger (lifetime) kan man da selvfølgelig ikke medregne i Energiministeriet. End mindre i konsulenthuse, der lever af grøn “rådgivning”. Det ville jo stoppe pengetsunamien!