Klimarealisme i medierne, Original Temperatures

Temperaturen i april

Vi bliver oppe i højderne, hvad angår den globale temperatur fra UAH’s satellitmålinger og fremlagt af Dr. Roy Spencer. Resultatet for april måned endte på +0,61 grader celsius over gennemsnittet for 1991-2020, lidt højere end for marts måned, der viste +0,57 grader.

Det er ikke uventet, at vi blev her, ENSO-svingningerne i Stillehavet er endnu ikke nået over i en kølende La Niña-tilstand, men har holdt sig tæt på det neutrale punkt. Det er der jo ikke noget mærkeligt i, fordi reelt har ENSO tre tilstande, El Niño, neutral og La Niña. Det har også været klart, at de daglige målinger, f.eks. fra Karsten Hausteins hjemmeside, ikke har vist noget fald i den globale temperatur-afvigelse.

Toppen denne gang er noget bredere, end vi har set ved tidligere El Niño’er og klimaforskningen døjer meget med at forklare hvorfor det er gået sådan. Men man glæder sig naturligvis over de høje tal, så kan man råbe endnu højere op om behovet for grøn omstilling og netto-nul nu og her – dog kun i udvalgte lande, f.eks. Danmark, Tyskland eller Storbritannien.

Varmen er også ulige fordelt på kloden. Således er der koldt i Grønland og omkring Arktis, hvor der er rigeligt med is, både på land og på havet.

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Bastardo

    Lad os glæde os over den globale udvidelse af dyrkningsområder, der kan hjælpe os med at bekæmpe evt. fødevaremangel.

    De, der er imod dette, må være onde!

Skriv et svar til Bastardo Aflys

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*