Her følger en oversættelse i sin helhed af en kort og fyndig artikel skrevet af en af giganterne inden for klimasagen, Anthony Watts, der også er ansvarlig for Verdens bedste klimahjemmeside Watts Up With That. Hvis man ikke har ret meget tid, men gerne vil klædes på til en klimadiskussion, så er det her, man skal læse med:
Jeg bliver ofte spurgt på de sociale medier, om der sker klimaforandringer, så jeg besluttede at give et enkelt svar til indledning.
1. Grundlaget: Klimaet ændrer sig
Lad os komme helt på det rene – klimaforandringerne finder sted i virkeligheden, bogstaveligt talt. Jordens klima har ændret sig gennem milliarder af år. Vi har geologiske data, der viser perioder, der var meget varmere (som f.eks. Eocæn, med krokodiller i Arktis) og meget koldere (som istiderne der dækkede Nordamerika [og Nordeuropa] med gletsjere).
Selv her for nyligt har vi haft det Holocæne klima-optimum, som var betydeligt varmere end i dag.
Så ja – klimaet ændrer sig, og det har det altid gjort. Diskussionen er ikke om hvorvidt, det forandrer sig, men hvorfor, hvor hurtigt, og hvor stor indflydelse menneskene har på det i dag. Diskussionen drejer sig også om hvor præcist, vi er i stand til at måle temperaturændringer og om den overdrevne vægt, der bliver lagt på klimamodeller til forudsigelse af fremtiden, fremfor målte data.
2. Hvad siger ”Konsensus” – og hvor falder den til jorden
Den generelle holdning (IPCC, NOAA, NASA osv.) er, at opvarmningen i nyere tid – ca. 1,1 grader celsius siden slutningen af 1800-tallet – først og fremmest skyldes det forøgede CO2-indhold fra menneskelige aktiviteter, primært fra brugen af de fossile brændstoffer.
Men her er problemet: Det synspunkt er stærkt afhængigt af klimamodeller, som er kendt for at være meget usikre. Som meteorolog af uddannelse kan jeg fortælle jer, at modellerne kæmper med skydannelsen, havstrømmene og deres cyklusser, variationer i Solens indstråling og fremskrivninger for enkelte regioner – og de er alle afgørende, hvis man vil forstå klimaet.
Når modellerne bliver sat til at køre baglæns er de ofte ude af stand til at gendanne variationerne i fortidens klima præcist nok, f.eks. Den Middelalderlige Varmeperiode eller Den Lille Istid – med mindre de justeres kraftigt. Det rejser jo en berettiget tvivl om deres pålidelighed i forbindelse med prognoser langt ud i fremtiden.
3. Naturlige klimavariationer: Elefanten i rummet
En hel del opvarmning i det 20. århundrede fandt sted før CO2-indholdet begyndte at stige hurtigt efter 2. Verdenskrig. For eksempel:
- Opvarmningen fra 1910 til 1940 fandt sted med meget lavere CO2-indhold i atmosfæren.
- Derefter var der en periode med afkøling fra 1940’erne til 1970’erne, på trods af stigende CO2-indhold i det tidsrum.
Det er tydeligt nok, at naturlige faktorer – som Solens cyklusser, svingninger i havet (PDO, AMO), vulkansk aktivitet og ændringer i skydækket – stadigvæk spiller en rolle og bliver formentligt undervurderet i klimaforskningens budskaber.
4. Sammenhængen med CO2: Overdrevet?
CO2 er en drivhusgas, ingen tvivl om det. Men dens effekt på temperaturen er logaritmisk – hvilket betyder, at jo mere CO2 man tilsætter, desto mindre opvarmning får man pr. mængde. De første 100 ppm har den største indflydelse, og vi er langt forbi det punkt, jfr. fig. 3.
Hertil kommer, at satellit-data fra UAH og RSS viser en langsommere opvarmning end data fra jordoverfladen, som HadCRUT eller GISS. Afvigelsen rejser spørgsmål om datajusteringer, byvarmen og systematiske fejl på instrumenterne.
5. Er vi i krise?
Selv hvis vi accepterer, at menneskene har indflydelse på klimaet, er ideen om at vi befinder os i en ”eksistentiel krise” uden grundlag. Udviklingen i ekstremvejret (orkaner, tornadoer, tørke) viser ikke et forværret mønster, så snart man medtager i betragtning den forbedrede registrering og befolkningstilvæksten i sårbare områder, som f.eks. ved kysterne.
FN’s Klimapanel (IPCC) er enige, og har kun lav tiltro til at mange nuværende og kommende vejrbegivenheder er påvirket af klimaforandringer. Ideen om en ”eksistentiel krise” er stærkt afhængig af klimamodel-forudsigelser, som notorisk er upålidelige og i modstrid med målte data.
Havniveauet er stigende – men med en langsom uforandret hastighed på ca. 3 mm/år. Det er ca. 30 cm pr. århundrede, og det samme, som man observerede før de store industrielle udledninger af CO2.
Konklusion
Ja, klimaet forandrer sig. Det har det altid gjort. Ideen med, at klimaet skal være uforanderligt, er simpelthen forkert. Det virkelige spørgsmål er, hvor meget af nutidens ændringer er forårsaget af menneskelige aktiviteter, hvor pålidelige er vores fremskrivninger, og hvorvidt de foreslåede tiltag til afhjælpning [grøn omstilling, red.] er berettigede – eller om de snarere vil gøre mere skade end gavn.
På Watts Up With That har vi i årevis påpeget, at hele sagen er hjemsøgt af forudfattede meninger, overdreven tiltro til modeller og udvælgelse af data til rapportering. Der er ingen fornuftig grund til at indskrænke økonomien eller at ombygge samfundet baseret på den ufuldstændige klimaforandrings-videnskab.
Så ja, der findes klimaforandringer, men nej, der er ikke tale om nogen krise.
Danish
Det bliver ofte fremhævet, at der har været krokodiller i Arktis og palmer på Grønland. Men man glemmer, at de tektoniske plader flytter sig. Så sandsynligvis lå Arktis og Grønland sydligere, den gang de havde varmere klima.
Det har du delvist ret i, men uanset hvad, der befandt sig nær polerne dengang, var der lune temperaturer og absolut ingen is.
Jeg synes de falske eller diskutable påstande skal imødegås med det samme og en ad gangen. Hvis alle aspekter af klimaproblematikken skal behandles samlet, bliver det for stor en opgave, selv for en dygtig og saglig graverjournalist.
Når nogle danske “forskere” påstår, at der kommer en havstigning på 3 meter pga. CO2-emissionen, så får det stor presseomtale, selvom den reelle stigning pt. kun er 3 mm/år. Det skyldes, at mediernes journalister er uvidende om emnet, overfladiske og allerede har taget stilling, og at medierne kun er interesseret i at formidle sensationer og ikke saglig information. Tænk, hvis det var muligt for “klimaaktivister” at diskutere sagligt i medierne med “klimarealister” eller “klimaneutrale” og ikke blot kalde dem “klimatosser” ?
Som så meget andet, findes løsningen i stemmeboksen. Der er kommunalvalg om et halvt år – stil spørgsmål til kandidaterne, grill dem lidt når fraserne fyres af, og vælg en anden, hvis det viser sig, at vedkommende ikke aner en dyt om det, de taler om. Det er godt at mødes og udveksle informationer her, men det batter ikke rigtigt noget i virkeligheden.
Her i Kolding skal vi nu have 2 skraldespande mere, og baseret på erfaring vil den til glas og metal skulle tømmes en gang årligt. Det koster 400 kr, og det kan vi køre hen til lossepladsen (1 km væk) mange gange for. De kommer til at stå bag huset, for de vil meget sjældent blive brugt. De lokale miljøstationer vil blive lukket.
Helt enig i at det er en glimrende opsummering.
Vi må ikke glemme alle fordelene ved opvarmningen, såfremt der måtte komme lidt mere af det. Her tænkes der bl.a. på en kortere og billigere fyringssæson, bedre fremkommelighed på vejene om vinteren, mindre ekstrem kulde, en længere vækstsæson for planteavlen, en længere sæson for udendørsaktiviteter som f.eks. fodboldspil og alt muligt andet udendørs.
Glimrende opsummering, men hvordan får vi budskabet kommunikeret ud til den brede befolkning?
Vi bør udlove en dusør til den, der kan finde en bred platform, hvor budskabet kan komme ud.
Jeg tror vi har brug for en ung dygtig, ambitiøs, dybdegravende journalist. Det var en dybdegravende journalist der fællede energisvindlen i Californien for mere end 20 år siden. Se ENRON the biggest fraud in history.