Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

Ned med søfarten!

Klima-idiotien har længe banket på for at få ”gjort noget” ved søfragten. De store fragtskibe bruger masser af bunkerolie, og det medfører utålelige udledninger af CO2, hele 3% af den årlige globale mængde. IMO er FN’s søfartsorganisation, og her har man forhandlet længe om klimatiltag, der skal ”løse” problemet.

IMO forhandler om Verdens undergang

Nu er man nået frem til, at allerede fra 2028 skal alle skibe bruge brændstof med et lavere gennemsnitsindhold af kulstof end det, man bruger i dag. I 2050 skal skibsfarten være ”klimaneutral”.

Hvis rederierne ikke kan finde ud af at overgå til de mere ”klimavenlige” brændstoffer, vil de blive idømt strafbetaling pr. ton CO2, de udleder ud over en fastlagt kvote. Det forventes at denne bødebetaling allerede i 2030 vil komme til at udgøre 40 milliarder dollars pr. år, penge som vil tilfalde FN’s bureaukrater. Officielt skal pengene understøtte bestræbelserne på CO2-nedskæringer i en såkaldt ”netto-nul-fond” og i øvrigt deles ud til 3.-verdens lande, så de kan hjælpes til at modernisere deres handelsskibe.

I princippet kan alle de lande, der er medlemmer af IMO, ikke undlade at betale bøderne. Af samme grund trak bl.a. USA sig helt ud af forhandlingerne op til aftalen.

Problemet er grundlæggende, at brændstof med lavere kulstofindhold ikke findes. Alt brændstof indeholder kulstof, så med “lavere” menes der, at skibene skal formindske andelen af brændstoffer baseret på råolie. Her er der to muligheder for rederne. Enten skal de gå over til Power to X, som kun er til rådighed i mikroskopiske mængder, og som har kostet en formue at producere. Eller også skal man bruge biobaserede brændstoffer, dvs. fremstillet ud fra majs, sukkerrør eller lign. Derved kommer skibsfarten i direkte konkurrence om biomassen med alle mulige andre formål, og der er slet ikke nok til at opfylde redernes behov. Hertil kommer, at de sjatter, der måtte være til rådighed, koster 3-4 gange mere end almindelig bunkerolie. Så i praksis ender rederne med at skulle betale bøderne, og så vil der for første gang være tale om, at FN modtager penge direkte uden om de nationale regeringer. De penge skal nok få ben at gå på til alskens unyttige ting, som f.eks. COP-møder, konferencer, udsøgte middage på eksotiske rejsemål osv.

Aftalen blev forhandlet færdig under stort drama, og Rusland, Saudi Arabien og som sagt USA er ikke med. Alligevel var der et flertal af 63 lande på mødet, der var for, og ordningen blev vedtaget foreløbigt ved en afstemning. Den skal endeligt vedtages i oktober. Berlingske skriver om den danske regerings holdning:

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) kalder aftalen “historisk”.
– Selv om vi havde håbet på et endnu mere ambitiøst resultat, er der tale om en historisk aftale, som er et første skridt mod klimaneutral skibsfart i 2050.
– Vi skal have den her aftale i sikker havn til oktober. Derfor fortsætter vi arbejdet, og vi insisterer på at tage ansvar og fortsætte dialogen.
– I dag er vi kommet et stort og vigtigt skridt tættere på klimaneutral skibsfart i 2050, siger Morten Bødskov.

Den danske brancheorganisation Danske Maritime bakker op om aftalen, men havde gerne set en mere ambitiøs aftale, hvor der er bindende krav til andelen af grønne brændstoffer i skibsfarten og en konkret plan for, hvordan de nye regler skal gennemtvinges. Heller ikke her er man åbenbart opmærksom på, at brændstoffet slet ikke findes.

Udkastet til aftalen, der skal endeligt vedtages til oktober, er selvfølgeligt monstrøst kompliceret; det løber op i ca. 120 tætskrevne sider. Hele sagen vil medføre et eventyrligt bureaukrati, hvor rederen for hvert skib skal opstille et meget detaljeret regnskab. Mht. til CO2-udledninger skal der redegøres for den brændstofblanding, der har været i brug i gennem året for skibet, og herefter skal udledningerne beregnes og sammenlignes med den forventede standardudledning i forbindelse med sejlmønstret, uden forbedringer. Her er tale om, at allerede i 2028 skal forbedringen være på 4% ifølge ”basismodellen” og 17%, hvis man til fulde skal opfylde målene. Hvis de 17% ikke opnås, vanker der en bøde på 100 dollars pr. ton ekstra CO2 udledt, hvorimod hvis man ikke når de 4%, er der tale om 380 dollars pr. ton overskydende udledninger.

IMO har også defineret, hvad ”emissionsfrie” (dvs. CO2-neutrale) brændstoffer er for noget. Hele fremstillingen af dem må frem til slutningen af 2034 føre til udledning af maks. 19 g CO2 pr. MJ energi. Efter 2034 falder dette tal til 14 g. Der bliver ikke råd til megen kørsel med landbrugsafgrøder med diesellastbiler, før de tal er overskredet.

Det hele er endnu et knæfald for troen på klimakrisen og samtidigt en gylden chance for FN-bureaukratiet til at få fingre i enorme pengebeløb. I praksis bliver resultatet naturligvis højere fragtpriser, inflation og yderligere forarmelse af landenes befolkninger. Men det generer jo ikke store ånder, der har sat sig for at ”redde” Kloden.

Del på de sociale medier

11 Comments

  1. Ole Weibel

    Det bekymrer mig, at størstedelen af befolkningen ikke har overskud til at sætte sig ind i ret meget – herunder de mange emner, vi diskuterer herinde.
    Der er stort set ingen, der stiller spørgsmål til mediernes (DR, TV2) objektivitet. Alt hvad der kommer herfra er jo sandheden!
    Og så er det jo svært at skabe et folkeoprør.

  2. Morten Riber

    Hvorfor jubler de ikke på TV2 og DR over denne nyhed – det er da ellers lige den slags nyheder de plejer at være så ivrige efter bringe. Frygter de mon reaktioner, så det er bedst at gå stille med dørene indtil implementeringen er gennemført?

  3. Søren Kjærsgård

    Mærsk har et olieforbrug på ca. 10 millioner tons per år. Dette svarer til 13,5 GW. I princippet, men næppe i praksis vil man ud fra elektricitet kunne få et metanoludbytte på 45%. Altså vil man skulle bruge 30 GW vindmøllestrøm, hvilket i praksis vil sige en møllekapacitet på 60 GW. Tysklands samlede vindkapacitet er nominelt 70 GW, der dog i 2024 kun ydede i gennemsnit 15,6 GW, altså halvdelen af Mærsks behov.
    Den nyeste vindmøllepark Baltic Eagle, vi har kendskab til, vil koste 25 milliarder per GW. Altså vil Mærsks vindmøller koste 1500 milliarder kroner. Mindst.

    10 millioner tons olie svarer til ca. 20 millioner tons metanol, der i princippet vil kræve 27 millioner tons kuldioxid. Og hvor skal de lige komme fra?
    Man må undre sig over at tænkende mennesker kan gå ind for vrøvlet om en “Klimaneutral Skibsfart.”

  4. Salig Glistrups bonmot render mig i hu:
    “Enhver krone betalt i skat, er en krone til Fædrelandets fordærv”.
    Æret være hans minde.

    Og når internationale organisationer får rådighed over egne indtægter, udenom deltagerlandenes kontrol, er den helt gal. (Det gælder også EU).

  5. Dines Jessen Petersen

    Først når der er masser af atomstrøm til meget små priser kan ammoniak blive en løsning. Men kan det tænkes at de store skibe sejler på atomkaft? Så minimeres tab på energi-skift og pladskrav.
    Men det sker jo ikke i morgen.

  6. BØRGE KROGH

    Mikael Thau mener vist at den danske holdning til de særlige FN krav til skibsbrændstof er OK ud fra den betragtning at DK sammen med lande som …Tyskland, England m.v. kan drage fordel af skrappe krav og sanktioner fordi vi måske kan vende det til en konkurrence-fordel for os. Jeg kan godt forestille mig at den form for kynisme er en del af motivet når 63 lande ud af verdens 195 lande åbenbart kan bruge FN til den slags narrestreger. For mig at se er det en kopi af de udlednings-krav som regeringen har pålagt danske vognmænd og fiskere for at tvinge dem til andet brændstof eller EL (lastvognene). Resultatet er bøder, byrokrati og mistrivsel i de ramte brancher og varefordyrelse. Magthaverne er igang med en snigende forarmning og undertrykkelse af masserne i klimaets navn.

    • Claus Beyer

      Helt enig. Det totalitære samfund udbygger og cemeterer klassesamfundet. Det er forkasteligt. På et tidspunkt sker der en revolution, hvis undertrykkelsen af det arbejdende, skattebetalende folk fortsætter.

    • Mikael Thau

      At jeg skulle mene, at det er OK er en overfortolkning. Jeg prøver bare at anskue den mekanisme, som gør at vi i specielt Vesteuropa hele tiden komplicerer tilværelsen med regler og bureaukrati. Men måske er der håb. Vi kunne f.eks. for nyligt høre Ursula von der Leyen udtale, at det europæiske bureaukrati måske er gået for langt. Hun var vist bekymret for Europas fremtidige konkurrencekraft.

  7. Michael Johansen

    MAN har en skibsmotor der kører på ammoniak kørende i test ude i sydhavnen, men det tager jo noget tid før sådan noget kan komme ombord på et skib.

    • Søren Hansen

      Hvis det skal betyde noget for CO₂-udslippet, må ammoniakken jo ikke komme fra fossilt brændstof. Så er vi tilbage ved Power to X-brint, der bare ikke findes i nævneværdige mængder.

      • Mikael Thau

        Det er min fornemmelse at der i vide kredse er tillid til at disse PtX brændstoffer vil komme på markedet. Det er nok de færreste, som har sat sig ind i tingene, og som Søren har indset at PtX vil komme til en meget høj pris.

        I hvilket omfang Danske Maritime har sat sig ind i tingene ved jeg ikke. Jeg tænker at Danske Maritime måske ikke har så meget imod at gøre tingene komplicerede, som de så håber kan give danske rederier en fordel, fordi man måske mener at danske rederier er smartere til at manøvrere i vanskelige farvande (en i øvrigt ret dansk holdning til egne evner). Under alle omstændigheder giver det 0 mening hvis Danske Maritime vil modarbejde initiativet.

        Danske Maritime må dog formodes at arbejde under den logik, at når det er ens for alle, så vil det være de smarteste der vinder. Meromkostningen sendes videre til kunderne. Her må USA’s udmeldelse af aftalen dog komme meget på tværs, idet USA har den 6. største handelsflåde i verden. Dette burde dog give Danske Maritime nogle overvejelser skulle jeg mene.

Skriv et svar til Søren Hansen Aflys

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*