Koral-alarmisme

I 2009 udkom der en videnskabelig artikel om korallerne i The Great Barrier Reef (GBR) ud for Australiens kyst. Artiklen, De’ath et al. (husk endelig apostrofen), havde en meget dyster konklusion vedrørende den årlige tilvækst af korallerne.

De’ath et al. viser, at over hele GBR er den årlige tilvækst faldet med 14,2% siden 1990, primært fordi forøgelsen af tykkelsen er faldet med 13,3%. Målingerne antyder, at en så alvorlig og pludselig nedgang i tilvækst er uden fortilfælde i hvert fald i de seneste 400 år.

Resultatet er vist på fig. 1. De’ath et al. nævner, at den præcise årsag ikke er kendt, men at det nok skyldes stress som følge af stigende havtemperatur.

Nu har Peter Ridd, forskeren med den sunde skepsis over for dommedagshistorier om korallerne, udgivet en lille video, hvor han ser nærmere på tilfældet. Han har faktisk selv været involveret i prøvetagningen fra korallerne tilbage i 1980-erne. Den gang interesserede man sig ikke for klimaet, men forsøgte at få et overblik over, hvor meget mudderet fra floderne havde af indflydelse på korallerne gennem tiderne. Man ønskede at komme så langt tilbage i tiden som muligt og udvalgte derfor de allerstørste pudeformede (Porites) koraller, se fig. 2, hvor man kunne bore sig næsten 400 år tilbage i tiden.

Det var en bøvlet og dyr måde at tage prøver på, og man stoppede aktiviteterne i 1990. Først i 2005 var man kommet i tanke om klimaet i den forbindelse, og så genoptog man prøvetagningen. Her fandt man så den meget mindre tilvækst i de nye prøver, og så kunne De’ath et al. udsende deres dommedags-artikel.

Peter Ridd påpeger nu, at prøvetagningen efter 2005 fortrinsvis blev udført på meget mindre koraller. De var meget lettere at bore i, og da man kun skulle 15-30 år tilbage i tiden, var de store nok. Men nu begik man den fejl, at splejse data fra store koraller sammen med dem fra de små. Det er ikke god videnskab, men da resultatet var det ønskede, en negativ følge af den globale opvarmning, så bekymrede det ikke nogen.

I videoen viser Peter Ridd billedet vist som fig. 3. Man ser klart det bratte fald i tilvæksten lige efter 1990, sammenfaldende med det nye udvalg af koraller til prøvetagningen. Nu er det imidlertid velkendt, at unge koraller generelt lægger mindre kalksten på hvert år. Derfor har de en mindre årlig tilvækst. Hvis man derfor sorterer alle de yngste koraller fra måleresultaterne og optegner kurven på basis af de lidt ældre, så får man et resultat som vist på fig. 4. Væk er nedgangen!

Sagen her er endnu et eksempel på dårlig forskning – men med det politisk ønskede resultat. Det er en svøbe for hele klimavidenskaben – og det uanset om man frygter ”klimaforandringerne” eller ej.