I delstaten North Carolina foregår det p.t. intensiv skovdrift, hvor store arealer med urørt og naturlig skov fældes fra en ende af. Det er vådområder med et stort udvalg af træarter og et rigt naturliv. Men nu efterlades områderne øde og forladte, kun med nogle få træstammer hist og pist, som skovhuggerne åbenbart ikke fandt det værd at tage med.
Et engelsk medie sammenligner synet med de gamle billeder fra Første Verdenskrig af slagmarken ved Somme i Nordfrankrig.

Der er ingen tvivl om, at det vil tage måske 60-70 år, før skoven er tilbage, hvor den var. I disse klimatider kan man naturligvis bekymre sig om den CO2, der var bundet i træerne. Den vil først blive optaget af skoven igen i løbet af de 60-70 år.
Måden, man har fældet træerne på, er meget destruktiv, det er blevet observeret, at der selv efter tre år ikke er nogen antydning af ny vækst af træer. Normalt vil man ved skovbrug nøjes med at fælde de største træer og lade resten stå, hvorved træmassen hurtigt gendannes. Men her skulle det være den størst mulige produktion billigst muligt, og så er det naturligvis bedre bare at rydde hele skoven.

Men hvad skete der med alle træerne? De blev sendt til en træpillefabrik i samme stat og her omdannet til brændsel. Træpillerne blev eksporteret til Storbritannien, der jo er et ”foregangsland” mht. ”grøn omstilling”. En del af den ”klimaneutrale” energiproduktion foregår på det kolossale kraftvarmeværk Drax, hvor kulfyrede kedler gradvist blev ombygget til at fyre med biomasse. Forbruget ligger nu på ca. 27 millioner træer om året og de giver anledning til en CO2-udledning på 12 mio. tons årligt. Men da det er biomasse, tæller den naturligvis ikke med i regnestykket.
Foregangslandet Storbritannien har slet ikke selv nok træer til at fodre Drax-uhyret med, så derfor skal der importeres fra nær og især fjern. Hertil kommer, at energien fra Drax er alt for dyr for de britiske forbrugere, så staten træder til med et årligt tilskud på 500 mio. £ eller 4,5 mia. danske kroner. Så er det ikke forbrugerne, der betaler, men derimod skatteyderne, der jo for resten er de samme mennesker…
Fra engelsk side påstås det, at man skam troede, at fældningen i USA foregik efter skånsomme og økologiske metoder. Men det viser sig, at der ikke rigtigt er nogen lovgivning eller regler i de amerikanske sydstater, så i North Carolina er det bare at fælde løs.
Den grønne omstilling har mange vanskeligheder, og misbruget af biomasse er en skamplet på alle de gode intentioner. Vi har samme problem i Danmark, med vores store import af træpiller og -flis, som på papiret er bæredygtig, men som i realiteten nok er nærmere situationen i North Carolina.
Men politikerne ser kun på klimamålene og det helliger tilsyneladende alle midler.
Installerede pillefyr i min landejendom for godt 15 år siden, vel vidende hvad det handlede om, mens naboerne syntes det var “åhh så yndigt og CO2-neutralt.” Den gode Elon Musk har jo også tjent kassen på at sælge “grønne certifikater” til andre bilfabrikker med blandet ICE- og EV-produktion, smart bøv. Vi lever på en løgn i DK og handler fortsat vildt ind fra Temu, Shein, Alibaba m.v. så de må udbygge deres kulkraft.
Mere her om det “grønne” idioti.
https://www.document.dk/2025/03/18/alle-bliver-rige-og-magtfulde-af-klimakrisen-undtagen-dem-der-skal-betale/
Jeg var for nogle år siden på rundvisning på Frederikshavn Havn, hvor de har bygget nogle enorme lagerhaller. Da jeg spurgte hvad de skulle bruges til fik jeg at vide at Ørsted havde lejet dem til træpiller fra Savannah USA.
Ser en artikel vedr. Drax Power Station i North Yorkshire, England, det tredje største kraftværk i Europa, som er blevet omdannet til at bruge to tredjedele af biomassebrændstof. Anlægget eksperimenterer med CCS for at reducere emissionerne. Hver dag bruger fabrikken omkring 20.000 tons træpiller leveret af 475 jernbanevogne. Forstil dig den mængde, som disse jernbanevogne ville bære og derefter mere end fordoble den for at få en idè om mængden af CO2, der skal opsamles og lagres hver dag.
NB: 1 kilo flybrændstof der brændes, dannes der 3,16 kilo kuldioxid. 1 kilo træpiller danner formentlig > 2,5 kg kuldioxid? Tænk i hvilke omfang, det tillades det grønne helvede at ødelægge enhver nations økonomi.
Danmarks afbrænding af skove tæller i regeringens CO2 regnskab som klimaneutralt. I virkeligheden medvirker afbrænding af skove til global opvarmning. Det fortæller en professor.
https://www.mm.dk/artikel/fire-professorer-danmarks-afbraending-af-trae-er-loebet-loebsk
Hej Søren
Ved du om disse træpilleleverancer er foretaget iht EU’s certificering for bæredygtig skovhugst.
Jeg spørger fordi vi har set eksempler på omfattende svindel med disse certifikater, hvor skovområder efterlades ødelagte.
For en del år siden spurgte jeg Københavns Kommune, ifm deres planer om at være CO2-neutral i 2025. Når man læste kommunens oplysningsmateriale herom var det tydeligt at Amagerværkets ombygning til et biomasse fyret kraftværk var en nøglesten i denne målsætning. Jeg spurgte ind til hvordan de sikrede, at man ikke fik ødelagt skovområder ved rovdrift. Svaret var at Kommunen anvendte kun certificeret træ, hvorfor alt så var i den skønneste orden.
På et senere tidspunkt kunne vi så – takket være dygtige danske journalisters indsats – konstatere, at der bliver snydt med disse certifikater, bl.a. med en undersøgelse i USA. Her blev det afdækket, at det til Danmark leverede biomasse stammede fra andre skove end de der stod i papirerne. Deres fotodokumentation viste noget tilsvarende som vist ovenfor.
Nu er Storbritannien ikke medlem af EU mere, men jeg tvivler på, at nogen spekulerer særligt dybt på certifikater for skovdriften i USA’s sydstater. Men også derovre har der været protester mod Drax’s aktiviteter. Den udbredte svindel med certifikater ved EU’s import (inkl. Danmarks) er velkendt. Her er det lande som Rumænien og De Baltiske Lande, der holder for.