I det sydvestlige Californien opførte man i perioden 2009-2014 et såkaldt koncentreret sollys-anlæg, CSP, ved navn Ivanpah. Teknologien har vi beskrevet tidligere. I stedet for solceller, der direkte producerer elektricitet, består et CSP-anlæg af en masse spejle, der alle peger mod et tårn i midten. Spejlene sender sollyset op mod tårnet, der bliver meget varmt, og her bruger man energien til at opvarme en væske, vand eller smeltet salt. Væsken kan opvarmes til meget høje temperaturer, over 500 grader celsius. Er det vand, bliver den til damp, der direkte kan drive en turbine og generator. Smeltet salt sendes i opvarmet tilstand ned til en varmeveksler, hvor der dannes damp, der derefter driver generatoren.
Den afkølede væske sendes retur til tårnet.
Hvis man etablerer en lagertank til smeltet salt, kan man løsrive elektricitetsproduktionen fra opvarmningen i tårnet, og det gør det bl.a. muligt at producere strøm også efter, at Solen er gået ned. Der er opført en stribe af den type anlæg i varme og solrige lande, f.eks. i Mellemøsten og i Marokko.
Ivanpah var så et amerikansk bud, i den grønne omstillings højborg, Californien. Væsken her er imidlertid vand, og derfor har anlægget ikke nogen lagerkapacitet. Vandet opvarmes til damp og strømmen produceres i umiddelbar forlængelse heraf.

Med tre tårne omgivet af i alt 350.000 computerstyrede spejle skulle det kunne nå en kapacitet på 386 MW. Det blev taget i brug i 2014, men havde vanskeligheder ved at komme op på sin forudsete produktion, og pengene rullede. En af grundene til den lavere produktion var tilsyneladende, at der var flere skyer, end man havde regnet med, og overskyet vejr koster megen produktion.
Investeringen nåede op på 2,2 milliarder dollars, eller knap 15 milliarder danske kroner. Der er ydet kolossale offentlige tilskud. Foruden skattefritagelse fik man en lånegaranti på 1,6 mia. dollars og 535 millioner dollars i direkte tilskud.
Der var problemer af forskellig art. Anlægget skulle jo sættes i gang hver morgen, og det kunne ikke lade sig gøre alene på solenergien. Man var tvunget til at bruge store mængder af naturgas for at få temperaturen op og cirkulationen i gang.
Et andet alvorligt problem var de stakkels fugle, der intetanende kom til at flyve ind i de koncentrerede stråler af sollys. De blev ristet på stedet, og man kunne observere brændende fugle, der fortsatte inden de styrtede til jorden. Man regner med, at op imod 6000 fugle omkom årligt af den årsag.
Nu har en af Ivanpahs kunder trukket sit tilsagn om at købe strøm fra anlægget, og derved er omsætningen faldet til en tredjedel. Kunden begrundede opsigelsen med, at strømmen fra anlægget var alt for dyr, og det kunne man ikke byde elkunderne. Ivanpah giver nu et dundrende underskud, og en snarlig lukning forudses. Den tilbageværende kunde har således også bebudet en opsigelse af kontrakten, der ellers skulle løbe til 2039.
Endnu et grønt eventyr, der kuldsejlede.
Endnu en “grøn” molbohistorie til samlingen.