Underskud af brande

I de senere år har der været en opadgående tendens i antallet og omfang af naturbrande i Nordamerika. Klimafolk har været hurtige til at skyde skylden på ”klimaforandringer”, varmere vejr og mere eller mindre tørke. Flere af brandene har da også været dybt tragiske, f.eks. den nylige i Los Angeles.

Men kunne vi forebygge flere brande i fremtiden ved at stoppe vores brug af kul, olie og gas og gennemføre en grøn omstilling? Det har et hold forskere kigget nærmere på og fået udgivet en fagfællebedømt artikel, Parks et al., i Nature Communications.

De har sat sig for at analysere hyppigheden af brande i den nordamerikanske natur tilbage i de seneste 4-500 år, og når frem til den måske for nogen overraskende konklusion, at der tilbage i tiden var mange flere og omfattende brande, end vi oplever i dag. Det er jo ikke så smart, rent politisk og i sin omtale af artiklen nævner Roger Pielke Jr. at spørgsmålet blev taget op under fagfællebedømmelsen. Her skrev en af bedømmerne:

Jeg kan forestille mig, at denne artikel kunne blive brugt af folk, der benægter klimaforandringerne og deres følger. Overvej om det er muligt her at omformulere, så der bliver lagt mere vægt på følgerne end på størrelsen af de brændte arealer.

Forfatterne svarer, som de skal i nutidens klimavidenskab:

Vi deler bekymringen over, at klimabenægtere kunne misbruge vores resultater.

Pielke bemærker tørt, at det ikke burde være fagfællebedømmernes opgave at overveje, hvordan artiklen efterfølgende bruges eller misbruges af andre aktører. Men netop den bekymring stikker dybt inden for klimavidenskaben. Hvorfor mon?

Parks et al. benytter en meget interessant fremgangsmåde til deres undersøgelser. Der er etableret omfattende samlinger af prøver med årringe fra træer, der i mange tilfælde går tilbage til år 1600. Her kan man år for år se, om det pgl. træ var udsat for en brand, da årringen vil være mørkfarvet pga. sod. I alt har man nu tidsserier, der dækker store dele af Nordamerika, som vist på fig. 1.

Og hvad siger de så om hyppigheden af brand i fortiden? Resultaterne er sammenfattet i tabel 1, hvor man egn for egn (jfr. fig. 1) har opgjort, hvor mange brande, der indtraf i perioden 1984-2022. Det antal er så sammenlignet med det antal, man ville forvente, hvis hyppigheden af brande svarede til, hvad der var i tiden før 1880.

Konklusionen er slående. Kun i én eneste egn – i det nordlige Canada – er der tale om flere brande i nutiden end historisk set, ellers udgør de nutidige tal mellem 1 og 64% af de forventede ud fra historien.

Det betyder, at det brænder alt for lidt i områderne. Brande er en væsentlig del af den naturlige cyklus, som landskaberne normalt gennemlever. Vi har imidlertid tidligere set, hvordan antallet af brande styrtdykkede efter 1900 og frem til 1970. Det skyldtes naturligvis menneskelig indgriben, med hurtig undertrykkelse og slukning af enhver brand, der måtte opstå. Det blev man efterhånden mere og mere dygtig til, men konsekvenserne ser man nu. Der er igen en stigende tendens år for år. I nyere tid er 2020 det værste år mht. brande, hvor hele 6% af områderne vist på fig. 1 blev ramt. Det lyder voldsomt, men tilbage i 1748 var det 29%, der blev ramt!

Ikke nok med at brandene nu dækker større arealer, men de er også voldsommere, når de endeligt kommer. Artiklen forklarer, at det dels skyldes ophobning af brændbart materiale, men også et skift i bevoksningen. Træarter, der ikke tåler brand, får fodfæste, fordi det ikke har brændt i mange år. Men de træer kan så ikke overleve branden, når den kommer, tværtimod de nærer og forstærker den.

Parks et al. illustrerer deres artikel med fig. 2, der viser den historiske udvikling, hvor det årlige areal af brændt landskab var konstant gennem flere 100 år (dog med store udsving fra år til år), indtil menneskene for alvor greb ind med bekæmpelse efter 1880 og nåede et lavpunkt omkring 1970. Derefter tog naturen over, og vi har set en stigning.

I de sidste 50-60 år har man ”glemt” at brand er en naturlig del af landskaberne, og man har bebygget dem med letantændelige huse uden nogen tanke for forebyggende tiltag. Og nu er regnskabets time indtruffet, som vi i flere omgange har set i Californien i de seneste år, sidst med katastrofen i Los Angeles. Parks et al. påpeger med fig. 2 hvor usikker fremtiden er. Det ser ikke rart ud, taget i betragtning hvor tæt befolket mange af områderne er i dag.

Intet under at fagfællebedømmeren var bekymret. Parks et al. kommer ikke ind på klimaet og klimaforandringernes eventuelle konsekvenser for sagen. De har ikke nogen indflydelse af betydning, og får det heller ikke. Andre faktorer vejer meget tungere. Grøn omstilling vil ikke løse problemet.