Vi hører og læser meget om, at de mange elbiler vil redde jordens klima. Mange har lavet regnestykker over, hvor meget kul der skal bruges til at fremstille batterierne. De viser, at elbilen skal have kørt mange tusinde kilometer, før der er balance i klimaregnskabet. Men det er kun af marginal betydning – i det mindste for en elbil i Europa. Alle drømmene bygger på den antagelse, at alt den strøm, der skal bruges til at få bilen til at køre, er fremstillet på sol og vind. Det er sjældent noget man taler om, for det ved alle jo. Men sådan er det ikke!
Elnettet i Europa er et stort samlet system, hvor alle har forbindelse med hinanden. Både forbrugere og producenter. En såkaldt ”systemansvarlig” køber strøm ind til det europæiske net. Han afholder en auktion flere gange i døgnet, hvor alle leverandørerne kan afgive tilbud. Han køber så el til det fælles net til laveste pris. De fleste byder ind med en pris, der ligger lidt over de variable omkostninger ved at producere. (På grund af EU’s regler er det ikke præcist den pris, som producenten får, men det er en lidt mere kompliceret sag).
Fig 1 viser rækkefølgen for de variable omkostninger.

Det ses, at det er alle de CO₂-fri, som er billigst. Derefter komme kul og til sidst naturgas, som er dyrest. (Bemærk venligst, at det er de variable omkostninger. Ikke de samlede omkostninger. Så ville der blive vendt op og ned på figuren.)
Fig 2 viser fordelingen mellem produktionsformerne i gennemsnit over året.

På fig. 3 ses døgnkurven for behovet – som er lig med produktionen – opdelt på produktion/brændsel. Kurven svarer til behovet i Norlys’s forsyningsområde. I virkelighed er der naturligvis store variationer afhængig af udetemperatur, vind og sol med mere. Det er baseret på årsgennemsnit. Da langt den største del af opladning af elbiler foregår i tidsrummet 0:00 til 5:00, er det denne periode, som er interessant. Det fremgår af kurven, at alle de CO₂-fri ikke har kapacitet nok til at dække hele behovet. Det er også nødvendigt at bruge en del kul.

Hvis der kommer en elbil mere til opladning, så bliver det nødvendigt, at bruge lidt mere kul. Den kommer derfor til at køre på el, som er fremstillet på et kulkraftværk. Hvis man regner på det, så opdager man, at en elbil, der kører på el fremstillet med kul, producerer mere CO₂ end en benzinbil. Så elbilens klimagevinst er negativ.
Så vil nogle fremføre, at det er ikke relevant for Danmark, for vi har ofte overskud på produktion af vind, som vi kan bruge til nogle flere elbiler. Men det holder ikke. Langt det meste strøm som vi har i overskud, eksporterer vi til f.eks. Tyskland. Hvis vi ikke gør det, så skal Tyskland producere noget mere – på kul. Og så er vi lige vidt.
Dette er gennemsnitstal. Det er heller ikke tal som vil gælde for tid og evighed. Der vi nok komme lidt flere vindmøller, som vil hjælpe lidt. (Flere solceller vil ikke ændre noget, da de ikke producere om natten).
Hvis der sker en meget betragtelig stigning i forbruget af el uden en tilsvarende udbygning af CO₂-frie produktionsformer, så kan forbruget blive så stort, at kul ikke kan dække behovet om natten, men der skal også bruges noget naturgas, så vil forbruget til den næste elbil blive dækket at el fra naturgas, og CO₂-produktionen vil blive halveret i forhold til en benzinbil.
Europa vil få langt mere kernekraft end i dag. Så vil det meste kul blive erstattet af kernekraft, og så vil langt det meste strøm til elbiler blive produceret CO₂-frit. Men det vil tage mindst 8 til 15 år før det er sket, og inden da vil de elbiler vi har i dag være sendt til ophugning.
Så hvis du er bange for klimaet, så skal du holde dig langt væk fra elbiler. Om 10 år kan der måske være grund til det. Men til den tid er klimahysteriet nok ovre.
Førstegenerations akkumulator-køretøjer er jo kun et lille skridt på vejen til det, vi måske kan opnå om 10-20 år:
Individuel land-persontransport baseret på vedvarende energi (kerneenergi).
Lidt sjovt
Figur 1 er de variable omkostninger som producenten byder ind med. Dvs Vind og sol kan byde ind med negative priser. For samfundet er de variable omkostning inkl. Contract for Difference garantien, som jo så er væsentligt højere.
Ja, og det bliver spændende at se hvordan vind- og solenergi skal danne grundlaget for den kommende militære oprustning mod despoterne i øst og vest?
Elproduktion af eldrevne tanks, kampvogne, jagerfly, raketter, misiler, søværn osv.
I de nye regler for krig skal der så nok være “helle” hver 1/2 time, for vi skal lige lade op (men hvorfra) 🙂
“Goddag mand økseskaft” som min gamle matematiklærer sagde til os elever, hvis vi ikke helt forstod ham.
Jeg tror desværre også at hr. Villadsen skulle tage at læse artiklen igen.
Han har vist ikke forstået det helt.
-eller også er han bare en af de frelste troende, der ikke vil høre på sandheden, men kun holde fast i sin tro.
Jeg gentager lige: set over hele livstiden for en bil, så udleder en elbil ingen skadelig NOx til beboere langs vejene og udledningen af co2 er mere end halveret ift benzin og diesel biler.
Så er der måske lidt flere partikler fra dæk, men det er helt udokumenteret hvilken betydning det har. Bremsernes udledning er modsat hvad Søren Hansen mener ingenting, fordi en elbil benytter elmotor under bremsning til regenerering. Her er det så benzin og diesel biler der udleder støv og partikler fra bremserne alene.
Venligst forklar, hvad det er Jeg ikke forstår?
Villadsen: Fik du overhovedet læst Erling Petersens artikel? De NOx-er som benzin og dieselbilerne måske udleder kommer for elbilernes vedkommende fra kulkraftværkerne i stedet. Der kommer også CO₂ i store mængder, så med dagens energimiks er “klima-gevinsten” ved elbiler meget tvivlsom.
Nu bruger en elbil ikke kun motoren til at bremse med, det er en stor og tung bil og ind imellem, når ejeren har været lidt for frisk, kommer skivebremserne i brug.
Du savner dokumentation for partikelforureningen. Læs her: https://klimarealisme.dk/2023/10/18/elbiler-og-forurening/
Du må prøve at læse mit indlæg en gang til. Når elbilen kører ud ad vejen, producerer den mere CO2 end en benzin- eller dieselbil. Måske om nogle år så kører den ikke på kul-el men på gas-el. Så vil den kun producerer halvt så meget som en benzin- eller dieselbil. Det med “set over levetid” er vist noget med alt det kul, der bliver brugt til at fremstille batterierne, men det har jeg slet ikke medtaget. Det kommer oven i.
Det er der så delte meninger om, henviser her blot til videnskabelige undersøgelser af LCOE for elbiler.
Men man kan jo tro hvad man vil.
Tro, hvad du vil.
CO2 skal der til!
Jacob Andersen skriver: Hvordan kan de være så dumme? Det tror jeg heller ikke, at de er. Men de politiske partier har efter valget i 2019 lovet hinanden og vælgerne, at de vil reducere vores emission af drivhusgasser med 70% inden 2030. Det gjorde de uden at tænke sig om. Uden at tænke på hvordan det kunne gøres, og hvad det ville koste, og om det var pengene værd. Nu har de så indset, at det bliver mere end vanskeligt at holde deres løfte. Så må de opfinde en historie, som kan overbevise vælgerne om, at de alligevel gør det. Selvfølgeligt ved alle politikernes regnedrenge det. Så dumme kan de ikke være.
Det giver da rigtig god mening at købe en elbil, hvis man da er klimabevist. Dels er man med til at reducere de mange dødsfald pga luftforurening, dels så udleder en elbil under det halve af klimaskadelig co2. Med 25000 km kørsel pr år reduceres husstandens udledninger fra 3 til under 1.5 tons co2.
En elbil lades ikke hver nat. Den lades når priserne om natten er lave, dvs det blæser lidt, så mølleproduktionen trækker priserne ned.
Batteriet i en nedslidt elbil kan leve videre og stabilisere elforsyningen, og ved skrotning kan 95% genanvendes, herunder cobolt, litium mv.
Så for klimabevidste, der gerne støtter vejen mod en grønnere fremtid er elbil en enkel vej til et bedre klima, både forurening og co2 udledninger sænkes markant.
Villadsen:
Men hvis man ikke lider under den falske “klimabevidsthed”, så falder hele din argumentation til jorden. Elbiler giver anledning til partikelforurening i samme størrelsesorden som nye benzin- og dieselbiler, for elbilernes vedkommende kommer partiklerne primært fra det forøgede slid på dæk og bremser pga. bilernes langt større vægt. Så argumentet om luftforurening og dødsfald holder ikke.
Genbrug af nedslidte batterier er meget spekulativt både i en fortsat rolle som batterier, men også med henblik på genanvendelse af metallerne. Der snakkes meget om det, men de praktiske vanskeligheder er store.
Tankevækkende at de politisk korrekte øger CO2-udledningen i bestræbelse på at gøre det modsatte! Hvordan kan de være så dumme?
Jo, de bliver ført bag lyset af en forkert energipolitik, og EP’s beskrivelse af elbils-casen er et af de mest håndgribelige og letfattelige beviser herpå.
Jeg håber på, at kloge mennesker vil underbygge debatindlægget med beregninger, der sætter tal på skandalens omfang. Glem i den forbindelse ikke, at dieselflåden, som udfases i DK, lever videre i mange år på andre markeder, og at anlægsbelastningen fra et tykkere elnet heller aldrig bliver omtalt.
Godt brølt, Denne historie bør give genlyd i medierne!