Debatindlæg, Klima, Klimarealisme i medierne, Ledere

Er der morgenluft for Klimarealismen?

På Foreningen Klimarealismes vegne vil jeg gerne igen ønske alle klimarealister et godt nytår. En særlig hilsen til foreningens medlemmer og til vore mange følgere på de sociale medier. En tak til dem, der har givet frivillige pengebidrag til foreningen. Og tak for jeres flittige opslag og kommentarer.

Er vi nået enden på begyndelsen..?

Midjourney. En fremtid med billig, stabil og sikker kul- og atomkraft – diskret i baggrunden

2024 har været et år med betydelige sejre for klimarealismen, både i Europa og på verdensplan. Lad os tage et kig på de vigtigste begivenheder.

Måske den største nyhed er, at USA nu har fået en klimarealistisk præsident. Med denne udvikling kan vi trygt regne med, at USA trækker sig ud af Paris-aftalen, hvilket vil trække tæppet væk under mange af de nuværende klimapolitiske tiltag. Vi kan også forvente en fuld udnyttelse af USA’s enorme gas- og olieressourcer, hvilket vil komme hele verden til gode.

Præsidentens karakteristik af klimadiskussionen som en “hoax” kan virke skarp, men han har ret i, at de nuværende klimaændringer, selvom de delvist er menneskeskabte, ikke udgør en eksistentiel trussel mod menneskeheden. Faktisk er klimaændringer langt fra de mest presserende problemer, vi står overfor. Ser man på statistikkerne, skyldes kun omkring 20.000 dødsfald årligt vildt vejr – som ikke har ændret sig selv om Jorden er blevet varmere – og klimaændringernes økonomiske konsekvenser vil blot gøre os en smule mindre rige i en fremtid, hvor vi stadig kan forvente at være op til fem gange rigere om 100 år.

I Europa går det også fremad for klimarealistiske partier. I lande som Frankrig, Holland og Tyskland har de vind i sejlene. Herhjemme i Danmark ser de mest klimarealistiske partier – Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Lars Boje Mathiesens nye parti – ud til at klare sig godt.

En af årets største begivenheder for klimarealismen var fiaskoen med vindmølleparken i Nordsøen, hvor ingen virksomheder bød på projektet. Dette kommer ikke som en overraskelse for os klimarealister, da vind- og solenergi fortsat er de dyreste energikilder, lige så snart når man medregner omkostningerne til backupkapacitet. Når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner, skal der være fuldt operative kraftværker klar, og det gør vedvarende energi økonomisk uholdbar. Dertil kommer, at overproduktion af vind og sol ofte fører til, at energien må foræres væk – en uholdbar praksis.

Høj strømpris har været en øjenåbner for mange. Selvom det hævdes, at de ekstreme priser på 11 kroner per kilowatt-time ikke har påvirket gennemsnitsprisen voldsomt i 2024, kan ingen benægte, at elprisen i Danmark er fordoblet siden tiden med billige og sikre kulkraftværker. Det er et klart tegn på, at den grønne ønsketænkning er rigtigt dårligt for samfundsøkonomien.

Internationale fremskridt for klimarealismen er også værd at nævne. Andy May og Marcel Crok fik for nylig optaget en fagfællebedømt artikel, hvilket understreger, at klimarealistiske perspektiver får øget akademisk anerkendelse. Carbon-Dioxide-and-a-Warming-Climate-are-not-problems_Final_Submission_no_logo.pdf

I England viser Global Warming Policy Foundation, at der ikke længere er folkelig opbakning til massive investeringer i en forfejlet grøn omstilling. Den britiske regering hælder stadig store summer i den grønne omstilling, men det er kun et spørgsmål om tid, før denne praksis bliver stoppet.

Samlet set tyder meget på, at klimarealismen er på fremmarch. Vi ser et skifte væk fra urealistiske grønne drømme og en bevægelse mod mere rationelle og økonomisk ansvarlige løsninger. Det er en udvikling, vi som klimarealister kan glæde os over.

Foreningen Klimarealisme i 2024

Status for 2024

Vi har holdt mange arrangementer og foredrag i 2024. Fra et optog med de Grønne Munke i det centrale København til Folkemødet i Middelfart, hvor Dines Petersen havde lavet et strålende arrangement, og til en filmforevisning af Climate, the Movie i Gentofte Kino.

Vi har udgivet en dansk oversættelse af IPCC’s fastfrosne klimasyn, kan bestilles her. Kolbeins bøger – Dahl-Madsen og et notat af Søren Kjærsgård om den grønne absurditet: Om den absurde grønne omstilling | Klimarealisme.dk

Så har fået styr på vores medlemsadministration efter at Joan Blomsterberg på fortrinlig vis har påtaget sig opgaven. Vi har stigende medlemstal og penge i kassen, så vi kan slå til Søren i 2025.

Ønsker for 2025

I 2025 skal vi fortsætte det gode arbejde. Vi vil anstrenge os for at skaffe sponsorer til vores arbejde og udvikle en organisationsstruktur som gør os robuste over for påvirkning folk, der ikke er enige i foreningens virke – det kan være såvel klimaalarmister, som folk, der mener, at mennesket ikke påvirker klimaet.

De bedste hilsner & tak for et godt år.

Karl Iver Dahl-Madsen

Formand, foreningen Klimarealisme

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Jakob Andersen

    Ja tak for 24 og en masse stof til eftertanke.
    Jeg har fx. tænkt over, om i har flere Søren Hansner i redaktionen?
    Hvis der kun er een, så lad os lige få hans diæt oplyst – der må være masser af vitaminer i!
    Godt nytår til alle os, der glæder sig til 2025!

  2. Hans Henrik Hansen

    Stor tak for budskab og beretning – jeg tror, det er helt rigtigt set!

    Anna Libak skriver i sin nytårhilsen bla.:
    “2024 blev året, hvor Vesten holdt op med at skamme sig og give sig selv skylden for alting “, og hvor har hun ret!!

    Stor tak til alle jer, der utrætteligt driver læsset…I gør en (Sørens) flot indsats!

    Godt Nytår til alle klimarealister.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*