Metan er en vigtig drivhusgas, nr. 3 efter vanddamp og CO2, og derfor er der megen politisk bevågenhed omkring metanen. Den er kun til stede i små mængder, sammenlignet med CO2, men da den er kraftigere virkende, molekyle for molekyle, tillægges den en stor betydning. Til gengæld har metan ikke nogen lang levetid i atmosfæren, den er i gennemsnit ca. 12 år. Så bare for at opretholde atmosfærens indhold skal der hele tiden udledes mere metan.
Kilderne til metan er dels naturlige processer f.eks. i sumpede områder, hvor bakterier danner metan, hvis der ikke er ilt til stede. Drøvtyggere udleder også metan pga. de iltfattige forhold nede i deres maver, hvor bakterier hjælper med ved fordøjelsen. Hertil kommer udsivning af naturgas fra områder, hvor den er tilstede ikke så langt under overfladen.
Menneskelige aktiviteter medfører også metanudslip, f.eks. fra rismarker, produktion af olie og gas (herunder biogas), og så selvfølgeligt alle vores køer, geder og får.
Atmosfærens metan-indhold gennem årene er vist på fig. 1. Der er ikke tale om nogen jævn udvikling, før 1999 var der en relativt hurtig stigning i indholdet, og derefter steg det stort set ikke i 9-10 år, men fra 2009 og fremefter steg det igen, om end med en lavere hastighed end før 1999. Først omkring 2020 fik stigningen mere fart på.
Spørger man de rette steder, er der ingen tvivl om svarene. Stigningen i atmosfærens indhold er menneskeskabt, og skyldes vores olie- og gasproduktion, lossepladser og i særdeleshed vores landbrug, hvor der globalt set bliver flere og flere drøvtyggende husdyr, kvæg, får og geder. Herefter kan man begynde at pukke på folks forbrug af kød og mælkeprodukter.
Men ser man på bestanden af f.eks. kvæg på Jorden er der ikke tale om en udvikling, der tilsvarer fig. 1. Fig. 2 viser bestanden af kvæg i samme tidsrum som vist i fig. 1 og her er der tale om en helt jævn stigning. Der er også en stigning for får og geders vedkommende, men det er jo væsentligt mindre dyr med meget mere beskedne metanudslip, og udviklingen for dem passer heller ikke med metan-kurven.
Der må altså være noget andet, der forårsager de seneste års acceleration i stigningen af atmosfærens metanindhold, og her har man peget på udvindingen og håndteringen af især naturgas. Efter al balladen i Europa er den årlige mængde af flydende naturgas pludseligt blevet meget større, og den megen håndtering, både ved udvinding, forsendelse og modtagelse, giver rige muligheder for lækager.
Det er imidlertid en teori, som man kan efterprøve i praksis. Det hænger sammen med fordelingen af kulstof-isotoper. Der findes tre: C12, C13 og C14. Det er nu således, at fossile brændstoffer, dvs. olie og gas har et højere indhold af C13, end vi har i atmosfæren i dag, og som findes i planter, dyr og dermed også metan fremstillet af bakterier i nutiden. Ved nu at analysere på prøver af luftens metan kan vi se, om den overvejende stammer fra bakterier i nutiden eller fra fossile brændstoffer. Og her ser man klart at C13-andelen har været faldende i de seneste år, så det ekstra skub kommer således fra bakterier.
Det kommer ikke fra bakterier i husdyrene, som det tydeligt fremgår af fig. 1 og fig. 2, og reelt har videnskaben ikke nogen god forklaring på fænomenet. En interessant sammenhæng kan man dog se på fig. 3, hvor der tilsyneladende er et sammenfald mellem år med stor metan-tilvækst og så forekomsten af El-Niño’er. Sidstnævnte er jo kendt for at give lidt højere globale temperaturer, og er det disse, der fremmer metanproduktionen?
Vi ved det ikke, og set i det lys synes det at være halsløs gerning at begynde på reduktioner i antallet af husdyr. De forsyner menneskeheden med nærende fødevarer, og reelt ved vi ikke, om en reduktion vil medføre nogen som helst nedgang i atmosfærens metanindhold.
Lige som vi ikke kan ”styre” den globale temperatur ved at justere på CO2-udledningerne, så kan vi heller ikke ”styre” metanindholdet ved at slå nogle køer ihjel. Så det er nok bedst at lade være.
Danish
Det er vist uomtvisteligt at alle dyr udleder en vis mængde metan. Da vi mennesker også er en slags dyr er det blevet vist i en tysk undersøgelse for nogle år siden at hvert menneske udleder (prutter) i gennemsnit 9 liter metan om dagen. Med over 8 milliarder mennesker er det ret indlysende at der er sket en stigning i udledningen af metan, ligesom der er sket en stigning i jordens befolkningstal. Jeg går ud fra at mennesket er medregnet i artiklen under betegnelsen “dyr”.
Metanindholdet er i perioden fra 1981 til 2022 vokset med med ca. 17%. Kvægbestanden er i samme periode vokset med 33%. Hvis vi antager et lineært forløb af væksten i kvægbestanden fra 1950 og frem og regner med en eksponentielt henfald med en halvveringstid på 12 år for metan, så burde væksten i kvægbestanden give anledning til en vækst i metanindholdet på 55% efter mine beregninger. Så vi behøver ikke at se på kurveforløbet for at konstatere at kvægbestanden ikke udleder den mængde metan, som antages.
Søren, Tager jeg fejl?
Så vidt jeg kan se, er der god overensstemmelse mellem stigningen af kvæg og stigningen af metan (fig. 1 og. 2). Det ser ud som om stigningen i begge tal udgør ca. 20 pct. over den 40 års periode.
Ja, men ikke år for år, som man vel skulle forvente, hvis der er så tæt en sammenhæng.
Som Søren Hansen skriver, vækker atmosfærens stigende metan-indhold undren. Og der er vist ikke mange klimaforskere, der mener, at det stigningen overvejende skyldes det globale landbrug. At det – som Søren Hansen skriver – i et vist omfang hænger sammen med den globale temperaturstigning, virker langt mere sandsynlig. Både mikrobiologien og formen på metan kurven passer godt med teorien om, at den stigende globale temperatur har en finger med i spillet.
Konklusionen nederst i artiklen kunne nu alligevel godt fortjene et par kommentarer, men først en lille misforståelse om atmosfæren og de fossile brændslers indhold af C13 isotopen.
Søren Hansen skriver, at fossile brændstoffer, dvs. olie og gas har et højere indhold af C13, end vi har i atmosfæren i dag. Det er omvendt, og det skyldes at fossile brændsler har et højere indhold af C12 isotopen, fordi de stammer fra planter, der foretrækker at optage C12 isotopen frem for C13 isotopen.
Men nu til konklusionen. Hvis vi interesserer os for, om metan stigningen er menneskeskabt, så må vi nok holde os til temperaturstigningen. Her troede jeg egentlig, at vi klimaskeptikere var kommet over det punkt, hvor vi benægtede at temperaturstigningen havde noget af gøre med atmosfærens stigende CO2 indhold. Holdningen er vel, at der er en række faktorer, der får den globale temperatur til at stige og falde både på den korte, og lange bane. Oven på denne zig-zag kurve ligger så den stigning, der skyldes drivhusgasserne. Hvor stor påvirkningen er, kan vel diskuteres, men at den er der, er vi vel ikke i tvivl om.
Sagt på en anden måde, så er metan stigningen menneskeskabt, men ikke på den måde, som det sædvanligvis hævdes, men fordi menneskenes aktiviteter får temperaturen til at stige.
Det er lidt det sammen med køerne. Når FN så indtrængende beder om, at vi spiser mindre kød, så er det fordi der med velstand følger et stigende kødforbrug. Og kød det kræver langt mere areal end produktion af plantebaseret kost. Og det areal har kloden ganske enkelt ikke.
At fossile brændstoffer skulle have et højere indhold af C¹³-isotopen er nu, hvad der står i artiklen, der ligger bag:
The carbon isotopic composition of atmospheric CH4 (δ13CCH4) is a powerful tool for tracking the sources and sinks of atmospheric CH4. Different CH4 sources have distinctive δ 13CCH4 values: Microbial CH4 emissions (wetlands, livestock, landfills, etc.) have lower δ13CCH4 values (global mean of –62‰) than pyrogenic (biomass and biofuel burning, global mean of –24‰) and fossil fuel CH4 emissions (global mean of –45‰) https://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.2411212121
Den nuværende temperaturstigning er en kombination af den naturlige udvikling efter Den Lille Istids kulde og så bidraget fra vores CO₂. Men om stigningen i atmosfærens metanindhold hænger så nøje sammen med temperaturen er heller ikke så indlysende.
Mht. husdyr er Danmark i en lidt speciel situation, fordi vi er storforbrugere af foder dyrket andetsteds. En stor del af kvæget i Verden lever af græs, der ofte gror i områder, der ikke rigtigt kan anvendes til dyrkning. Så man sparer lidt landbrugsjord, hvis man nedlægger vores køer, men så heller ikke meget mere, og så har man “slagtet” en effektiv og meget lidt “klimabelastende” produktion af fødevarer.
Indrømmet – det er temmelig indviklet. Jeg tror dog at uklarheden om C13/C12 ratioen stammer fra, at du i artiklen sammenligner denne ration i fossile brændstoffet med ratioen i atmosfæren som sådan. Det er vist ikke helt det, du senere skriver i citatet, her oversat til dansk:
”Kulstofisotopsammensætningen af atmosfærisk CH4 (δ13CCH4) er et effektivt værktøj til at spore kilder og dræn af atmosfærisk CH4. Forskellige CH4-kilder har særlige δ 13CCH4-værdier: Mikrobielle CH4-emissioner (vådområder, husdyr, lossepladser osv.) har lavere δ13CCH4-værdier (globalt gennemsnit på -62‰) end pyrogene (biomasse- og biobrændstofforbrænding, globalt gennemsnit på –24‰) og fossile brændstoffer CH4-emissioner (globalt gennemsnit på –45‰ ) https://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.2411212121
Her sammenlignes nutidens udslip fra vådområder, husdyr og lossepladser med henholdsvis pyrogene og fossile brændstoffer. I de to sidstnævnte er ratioen højere – dvs at her er mere C13 end ved de nuværende udslip fra vådområder, husdyr og lossepladser.
Men din kilde skriver intet om C13/C12 ratioen i atmosfære. Og her er to forskellige C13/C12 ratioer. Den første, som du synes at referere til er C13/C12 ratioen for atmosfæren som sådan. Det vil i alt væsentligt sige hvad der stammer fra CO2, men selvfølgelig også fra den meget lille mængde CH4, der er i atmosfæren. For CO2 er – ifølge ChatGPT – C12/C13 ratioen cirka -8‰ til -8,5‰. Så den er en anelse højere når man medregner CH4 jf. nedenfor
Men man kan også se på C13/C12 ratioen udelukkende på det kulstof, der findes i atmosfærisk metan(CH4) Her er hvad ChatGPT skriver:
”Den globale gennemsnitlige δ13C\delta^{13}Cδ13C-værdi for atmosfærisk metan (CH₄) ligger omkring -47‰.”
Sammenfattende så har de mikrobielle udledninger en lavere C12/C13 ratio end både atmosfæren som sådan, atmosfærisk CH4 eller de to typer brændstoffer.
Ikke sært, hvis vi bliver lidt forvirrede. Men jeg skal også lige huske husdyrene. Hvad angår de danske køer, så bruger vi både god dansk landbrugsjord eller jord til dyrkning af sojabønner i udlandet. Det er der intet effektivt i – som du synes at mene. Men det er rigtigt at rundt omkring i verden græsser der kvæg på arealer, der ikke vil give noget stort landbrugsudnytte. Disse arealer er der imidlertid kamp om, og det giver faktisk nogle steder anledning til voldsomme uroligheder. Andre steder kan ”kvægarealerne” sagtens bruges til planteavl. Så der er altså gode grunde til at stoppe det stigende kødforbrug i verden. Og i Danmark ”overforbruger” vi altså gode landbrugsarealer – både her og i udlandet. Det er der intet effektivt ved, når man ser det i relation til at brødføde befolkningerne.
Dansk husdyravl er effektiv på den måde, at den giver flest mulige proteiner pr. investeret ressource og dermed pr. mængde udledt CO₂ eller metan. Andre lande bruger f.eks. mange flere køer for at fremstille et ton mælk, end vi gør her.
Og fidusen med græsarealerne er netop, at de er stenede, kuperede eller som i Irland med jord af dårlig kvalitet, og derfor er der netop ikke “kamp” om dem. De udnyttes allerbedst til dyreavl.
Men ikke mere om det. Dine to kommentarer fylder allerede nu mere end den oprindelige artikel, så nok må være nok.
Man kunne også overveje om metans nedbrydningshastighed i stratosfæren har ændret sig. Kurvens form antyder en hurtigere nedbrydning før ca. 2005 og en langsommere derefter.
Tak for indlægget.
Som du skriver, så er metan 12 år om at blive til kuldioxid. Det mener klima-lobbyen er meget lang tid, så derfor skal udslip af metan indregnes i regnearkene som metan.
Når man fælder er træ og brænder det og planter et nyt, så tager det 12 år før det det nye træ har optaget halvdelen af det kuldioxid, som blev produceret ved forbrændingen. Men det mener klima – lobbyen er meget kort tid. Derfor skal biobrændsel indregnes som CO2 – frit.
På engelsk kalder man det for ”horses for courses”. Man bruger det argument, som viser det man ønsker.