I 2021 blev der i Haag afsagt en skammelig dom i en sag, hvor aktivister havde slæbt olieselskabet Shell i retten. Påstanden var, at Shell og dets kunders aktiviteter medførte ”farlige klimaforandringer”, der truede menneskehedens fremtid og derved var en overtrædelse af menneskerettighederne. Denne sag har vi allerede omtalt, og det bemærkelsesværdige var, hvordan dommerne fuldstændigt havde overtaget aktivisternes sprogbrug i beskrivelsen af klimasagen.
Shell blev den gang dømt til dels at reducere egne udledninger og dels udledningerne fra alle de kunder, der købte og brugte Shells olie og gas. Nedskæringen skulle være på 45%. Det var jo i praksis en umulig dom at efterleve, medmindre selskabet simpelthen beskar sine aktiviteter og omsætning med den ønskede procentsats. Det var aktionærerne mindre begejstrede for, og det ville ikke have gavnet klimaet det mindste, da kunderne blot ville købe deres olie og gas fra andre selskaber.
Shell appellerede sagen. I retten argumenterede selskabet med, at det allerede havde taget betydningsfulde skridt til at reducere udledningerne, og at det ikke var fair at udvælge et enkelt selskab og gøre det ansvarligt for en global situation. Ligeledes var det ikke retfærdigt at inddrage Shells kunder.
Shell havde jo under den tidligere mere ”woke” ledelse allerede opsat ambitiøse klimamål, med en reduktion i egne udledninger på 15-20% i 2030 – sammenholdt med 2016 – og selskabet ville være ”netto-nul” i 2050.
Det har været lidt at skyde sig selv i foden, fordi Shell derved medgiver, at der er et problem med udledninger og klimaet. Man kan således ikke længere argumentere med, at nettoudbyttet for samfundet af de fossile brændstoffer langt overstiger eventuelle negative følger, de måtte have.
For nyligt faldt der så en dom. Den oprindelige kendelse blev omstødt i sin helhed, og Shell er ikke længere forpligtet til reduktioner af et bestemt omfang. I appelsagen kom der flere interessante aspekter på bordet. Således udtrykte retten, at Shell allerede arbejdede på at reducere sine udledninger og at klimavidenskaben ikke var nået et stade, hvor man kunne definere et præcist mål.
Retten fandt også, at ideen med at pålægge Shell et ansvar for kundernes udledninger ligeledes var urimelig.
Dommen var dog på ingen måde en klar sejr for klimarealismen, fordi den stadigvæk gav udtryk for, at klimaforandringerne er menneskehedens største og et ”livstruende” problem her i nutiden, og det er vigtigt, at vi overholder Paris-målet på maks. 1,5 graders opvarmning.
Aktivisterne udtrykte deres sorg og ærgrelse over dommen, der var ”et slag mod klimaretfærdigheden”. De bebudede, at sagen skulle appelleres til den hollandske højesteret. Det vil dog tage flere år før, der evt. kommer en afgørelse her.
Sagen her betyder absolut ikke noget stop for den slags retssager. Det skræmmende er, at dommerstanden i mange lande har købt hele klimahistorien og agerer som om, at hvad der står i IPCC’s rapporter er på niveau med Grundloven, eller hvad man nu har. Aktivister kan derfor fortsætte med bid for bid at undergrave vores energiforsyning og dermed samfund. En oplagt idé er at gå efter banker eller andre selskaber, der medvirker til finansiering af olie- og gasudvinding.
I den nyligt overståede appelsag var der en forening, der kalder sig M&E Man and Environment (”Mennesket og Miljøet”), der gik ind i sagen på Shells side og forsøgte med mere traditionel klimarealistisk argumentation. Det var givetvis en medvirkende faktor til resultatet, og det er en aktivitet, som klimarealisterne bør benytte sig meget mere af. CLINTEL arbejder i samme retning. Men det er dyrt, stjernedyrt, så der skal rejses mange penge til advokatbistand m.v.
Alligevel kan det være vejen frem, hvis Verden skal frelses fra klimagalskaben, inden det er for sent.
Tak for artiklen.
Der sker skift – og det smitter af på lille Danmark (-:
I morges var jeg ved at køre galt: DR fortalte om den nye rute CPH – NUUK og der var INGEN flyskam i det relativt lange indslag. De fleste af de grønlændere jeg kender ønsker varmere vejr på Grønland – ligesom dengang vikingerne dyrkede korn på Grønland eller varmere – men det bliver jo ikke i vores levetid. Vi har rejst rundt på Grønland og sejlet op langs Vestkysten og glæder os meget over, at man ikke behøver at mellemlande i Quangerlusvaaq (undskyld stavefejl) hvor vi oplevede alle mulige forsinkelser på grund at uvejr (ligesom der er uvejr over alt på Grønland året rundt). Men nu får vi da lyst til at lægge nogle turistkroner der igen.
De kendte forskere Lindzen, Happer m. fl. har lavet et indlæg i retssagen, som kan ses i resume her
https://co2coalition.org/publications/expert-opinion-filed-hague-court-of-appeals-in-shell-v-milieudefensie/
Med selve dokumentet tilgængeligt her
https://co2coalition.org/wp-content/uploads/2024/09/Lindzen-Happer-Koonin-Affidavit-30-Nov-2023-1.pdf
Tak for link.
Glimrende indlæg af de tre fysikere. Det er ret kort og nemt at forstå.
Dokumentet gennemhuller alt det vi dagligt præsenteres for i medierne.
Synd de ikke fik nogen til at sætte det pænt op. Formateringen er noget rodet, desværre.
Men det er godt at henvise til, når man får stukket argumentet om hvad “videnskaben mener” i hovedet.
Venstrefløjen misbruger retssystemet til at retsforfølge politiske modstandere. Det er det samme vi har set i USA med Lawfare. Løsningen kan være at skifte de politiske dommere ud.
“Løsningen kan være at skifte de politiske dommere ud”
– det er der næppe megen (umiddelbar) udsigt til. Præsident Biden synes netop nu at lægge op til at “trumfe Trump”, hvad antal (føderale) dommerudnævnelser angår:
“Senate Judiciary Committee Chairman Dick Durbin (D-IL) told reporters Thursday that he was unsure whether Biden would match or surpass Trump’s figure in the coming weeks, but he touted the developments as “nothing short of miraculous” for Biden’s judiciary streak”
https://www.washingtonexaminer.com/news/senate/3238827/biden-could-best-trump-judicial-record/
Elon Musk kan bestikke dommere med flere penge end Biden kan: Tilbyde dem en hold-kæft stilling med en meget flot titel i et øde kontor i et næsten forladt firma (-: Den slags er ALTID til fals for ussel mammon (-:
Jeg øjner at du kommer til at opleve din idé med seneste Store Bededag der indledte Den Grønne Reformation beskrevet i børnenes historiebøger (-: Dette på Thanksgiving Day som min tip-tip (10 X) oldefar, William Bradford der kom over til det frie land på skibet The Mayflower, var med til at opfinde. Han skred fra Sovjet Britain for at finde et bedre liv og blev Massachusetts første guvernør. Os der er i familie med ham, får amerikanere til at gå på halen, når de finder ud af det og min mormor var Secretary General i mange år for foreningen, der hedder The Mayflower Society (-: