Trump ønsker at udnævne Chris Wright som energiminister. Det ser ud til at være en overordentlig god ide.
To af mine yndlings-bloggere, Roger Pielke Jr. og Alex Epstein har begge skrevet fyldigt om, hvor god en sådan udnævnelse ville være.
Roger Pielke Jr.: Energy Realism and Climate Pragmatism at the Department of Energy
Alex Epstein: Why I strongly Support Chris Wright for Secretary of Energy.
Her er et NoteBookLM referat at deres blogindlæg.
Chris Wright: Energipragmatiker og klimarealist som energiminister?
Disse to kilder, et blogindlæg af Roger Pielke Jr. og et interview med Alex Epstein, præsenterer en positiv vurdering af Chris Wright, som Donald Trumps nominerede til energiminister. Begge forfattere er enige om, at Wrights synspunkter på klima og energi er forfriskende ærlige og nødvendige, om end kontroversielle.
Hovedtemaer:
- Klimaændringer er reelle, men ikke en krise: Både Pielke Jr. og Epstein fremhæver Wrights accept af klimaændringer, samtidig med at de understreger hans afvisning af “klima-alarmisme”. Wright argumenterer for, at fokus på klima som en eksistentiel trussel overskygger mere presserende problemer som fattigdom og sult. Pielke Jr. understøtter dette ved at påpege, at Wrights holdninger er i overensstemmelse med IPCC’s konklusioner, mens kritikernes holdninger ikke er. Epstein tager det et skridt videre og hævder, at vi befinder os i en “klima-renæssance”, hvor menneskeheden aldrig har haft et sikrere og mere behageligt forhold til sine omgivelser.
- Fordele ved fossile brændstoffer: Wright anerkender de enorme fordele ved fossile brændstoffer og argumenterer for, at de vil forblive uundværlige i den globale energisektor i den nærmeste fremtid. Epstein sammenligner fordelene ved fossile brændstoffer med fordelene ved antibiotika – begge teknologier har ulemper, men er stadig de bedste løsninger til mange formål.
- Behov for “energi-nøjsomhed”: Wright opfordrer til “energi-nøjsomhed”, en erkendelse af de begrænsninger der er ved vedvarende energikilder. Han påpeger, at sol, vind og batterier ikke kan erstatte alle de energiservices og råmaterialer, der leveres af kulbrinter.
- Wrights rolle i energiministeriet: Epstein understreger Wrights potentiale til at påvirke energipolitikken, især gennem tilsyn med FERC (Federal Energy Regulatory Commission) og NRC (Nuclear Regulatory Commission). Epstein forventer, at Wright vil fremme en mere videnskabelig tilgang til atomkraft, der kan frigøre dens potentiale.
Vigtigste citater:
- Pielke Jr.: “Klimaforandrings-samtalen er desværre fyldt med falske påstande og alarmistiske proklamationer fra alle sider.”
- Wright (citeret af Pielke Jr.): “Klimaændringer er en reel og global udfordring, som vi bør og kan håndtere. At fremstille det som den mest presserende trussel mod menneskeheden i dag fortrænger bekymringer om mere presserende trusler som underernæring, adgang til rent vand, luftforurening, endemiske sygdomme og menneskerettigheder, blandt andet.”
- Epstein: “Vi befinder os faktisk i en klima-renæssance. Mennesker har aldrig haft et sikrere og mere behageligt forhold til sine omgivelser.”
- Wright (citeret af Epstein): “Der findes ingen klimakrise.”
Konklusion:
Kildene præsenterer Chris Wright som en pragmatisk og realistisk leder, der er villig til at udfordre den dominerende fortælling om klimaændringer. Både Pielke Jr. og Epstein ser ham som en potentiel game-changer i energipolitikken, med fokus på at øge energiproduktionen og afvise “klima-alarmisme”. Om Wrights synspunkter vil føre til positive forandringer i energisektoren, er et spørgsmål til debat, men der er ingen tvivl om, at hans nominering vil skabe kontroverser og potentielt ændre den politiske diskurs.
Her er en NotebookLM podcast om Chris Wright:
Min vurdering
Jeg håber virkelig, at Chris Wright bliver udnævnt. Han synes at være klimarealist lige netop efter os danske klimarealisters højeste ønsker.
Han er efter sigende en meget dygtig kommunikator, og det vi kan håbe på er, at det nu bliver muligt også i det danske offentlige rum at diskutere klimarealismens hovedteser som for det første er, at der ikke er nogen klimakrise og for det andet, at en omstilling med sol og vind ikke er mulig og voldsomt meget dyrere end omkostningerne ved klimaændringerne.
Vi skal bruge kul, olie og glas i rigtig mange år endnu og at det er godt for os, idet gevinsterne ved at bruge kulbrinter mange gange overstiger omkostningerne.
Herligt hvis den nye Amerikanske administration kan få et mere realistisk forhold til nutidens klimareligion. Jeg er selv stor fan af Alex Epstein. Hvis han anbefaler Wright, så er jeg sikker på, at han vil arbejde for en væsentlig opskalering af store, stabile kernekraftanlæg. Amerikanerne er bagud på point her. Westinghouse gik konkurs under opførelsen af amerikanernes eneste nye reaktorer i årtier,- Vogtle i Georgia, som tog alt for langt tid, og kostede alt for mange penge at skubbe i mål. Amerikanerne bør lære af Russerne, som er verdensmestre i at bygge stabile og fantastiske VVER-1200-anlæg,- under deres “Build-Own-Operate” princip,- hvor Rosatom står for hele pakken, incl. alt brændsel i hele anlæggets levetid, osv. Hele 35 VVER-reaktorer er igangværende netop nu rund på planeten, i forskellige stadier i projekterne. På med arbejdshanskerne Amerikanere…. vis os at i kan, …… Russerne kan,- så kan I også.
Chris Wright har ikke læst IPCCs sammenligning mellem konskvenser af 1.5 graders opvarmning sammenlignet med 2 graders opvarmning. Der er tydelige forskelle baseret på den viden, der idag er almindeligt kendt som følge af den forskning, der eksisterer idag.
P.t. går vi mod 3 graders opvarmning i dette århundrede.
Så tænkeligt et drømme scenarie for milliardærer, men ikke for verdens fattigste, der får størst skade af den øgede menneskeskabte opvarmning.
Reelt skriver IPCC i særrapporten fra 2018, at der ikke er den store forskel i konsekvenser. De er beskedne ved 2 grader, og nærmest ikke-eksisterende ved 1,5 grader. Hvad temperaturstigningen bliver i resten af århundredet ved ingen, men der er mange bud omkring 2,5 grader, og det ser heller ikke ud til at blive noget større økonomisk problem – sammenholdt med den forventede generelle velstandsstigning, vi har udsigt til.
Det afhænger i høj grad af hvilke øjne, der ser på IPCCs rapporter
[Forkortet af red.]
Vi behøver ikke at diskutere hele klimasagen forfra hver gang.
https://klimarealisme.dk/2020/11/14/ipcc-2018-15-eller-2-grader-2/
https://dailysceptic.org/2024/11/24/rising-seas-alarmism-confounded-as-global-land-area-significantly-increases/