Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

Klimaændringer udgør ikke en eksistentiel trussel

Vi klimarealister er udmærket klar over, at klimaændringer ikke udgør en eksistentiel trussel. Klimaændringerne er langt nede på listen over verdens udfordringer og udgør reelt set kun en økonomisk udfordring, som vil gøre os en smule mindre velstående om 100 år, hvor vi i forvejen forventes at være 5-10 gange rigere. Med Lomborgs ord.

På grund af klimaændringerne vil vi i år 2100 kun være 434 % rigere mod i stedet for 450% rigere.

Roger Pielke Jr. gennemgår i sin fortrinlige blog en ny rapport fra den amerikanske regering. I rapporten har man udvalgt seks områder, hvor man vil undersøge trusselsniveauet. Klimaet er med på den liste, og man kan med rette undre sig over hvorfor. Der er nemlig ingen grund til at tro, at klimaet overhovedet burde ligge på en liste over de seks største globale katastroferisici. Et realistisk bud er snarere, at klimaet befinder sig et sted mellem nummer 20 og 30. Global Catastrophic Risks | Oxford Academic

Rapporten er klar og konkluderer, at klimaændringer ikke udgør en eksistentiel trussel. Her er en NotebookLM resumé af Roger Pielkes betragtninger om rapporten.

Briefing om globale katastroferisici: En analyse af den amerikanske regerings vurdering

Den amerikanske regering har for nylig offentliggjort sin første vurdering af globale katastroferisici (Global Catastrophic Risk Assessment | RAND) bestilt af Kongressen.  Rapporten giver et indblik i de mest betydningsfulde trusler mod menneskeheden, og den præsenterer nogle vigtige konklusioner.

Definitioner:

Rapporten definerer nøglebegreberne:

  • Eksistentiel risiko: Muligheden for et udfald, der ville resultere i menneskelig udryddelse.
  • Global katastroferisiko: Risikoen for begivenheder eller hændelser, der er tilstrækkeligt betydningsfulde til at skade eller sætte den menneskelige civilisation betydeligt tilbage på globalt plan.
  • Globale katastrofale og eksistentielle trusler: Trusler, der med varierende sandsynlighed kan medføre konsekvenser, der er alvorlige nok til at resultere i systemfejl eller ødelæggelse af kritisk infrastruktur eller betydelig skade på den menneskelige civilisation.
Fokusområder:

Kongressen anmodede om, at vurderingen fokuserede på seks risikoområder:

  1. Udvikling og anvendelse af kunstig intelligens (AI)
  2. Asteroide- og kometnedslag
  3. Pludselige og alvorlige ændringer i Jordens klima
  4. Atomkrig
  5. Alvorlige pandemier, uanset om de skyldes naturligt forekommende begivenheder eller syntetisk biologi
  6. Supervulkaner

Her ses en tabel med resultaterne:

Rapporten identificerer ikke klimaforandringer som en eksistentiel risiko.

Klimaforandringer:

Vurderingen anerkender, at klimaforandringer har mange betydelige konsekvenser for mennesker og økosystemer, men de tilsvarende risici er lokale og regionale, ikke globale:

En vigtig dynamik ved klimaforandringseffekter er, at enhver mekanisme, hvorved klimaforandringer skaber risiko, såsom dem, der er anført ovenfor, selvom de potentielt er ødelæggende på en lokal til regional skala, muligvis ikke når op på niveauet for en global katastrofe eller en eksistentiel risiko.

Rapporten anerkender diplomatisk, at aktivister ofte karakteriserer klimaforandringer som en eksistentiel risiko, hvilket afspejler “subjektive værdier og verdensanskuelser” snarere end videnskabelige vurderinger af reelle risici:

Der findes nu en stærk international aktivistbevægelse, der engagerer sig i fortalervirksomhed for at imødegå klimaforandringer. Denne bevægelse understreger, hvor presserende klimaforandringerne er; sponsorerer borgerengagement, herunder protest og civil ulydighed, især blandt unge over hele kloden; og argumenterer for, at klimaforandringer er en potentiel eksistentiel risiko … selv om sociale bevægelser afspejler en ægte og legitim bekymring over klimaforandringernes potentielle risici for samfundet, er de ikke nødvendigvis baseret på en objektiv vurdering af disse risici.

Konklusion om klimaforandringer:

Rapporten konkluderer klart, at klimaforandringer ikke udgør en katastrofal risiko – selv over en periode på et århundrede.

Fokus på det uforudsete:

Rapporten advarer om, at de største risici kan komme fra områder, der ikke er i centrum for vores opmærksomhed, ligesom COVID-19-pandemien.

Pielkes konklusion

GCRA’s første vurdering er et fremragende udgangspunkt for en fortsat diskussion om katastroferisici, og hvordan vi bedre kan forberede os på dem. Den fortæller os, at det, vi fokuserer på, måske ikke er der, vi finder de største risici.

Min egen vurdering

Vi får ikke en rationel debat om klima og energi, før vi får fjernet de dybt skadelige idéer om klima som en eksistentiel trussel fra dagsordenen. Det siger sig selv, at når man foreslår et eller andet skørt initiativ – for eksempel det nyeste fra de politiske aktivister forklædt som professorer: Mernild og Kaas om, at vi skal have personlige CO2-kvoter – kan man kun argumentere for sådan nogle samfundsødelæggende tiltag, hvis man tror, det handler om at redde planeten.

Om at nedsætte vores levestandard drastisk nu for at undgå at vore levestandard bliver en lille smule mindre end ellers om 100 år…..

Så snart vi alle accepterer, at klimaudfordringen først og fremmest er en (overskuelig) økonomisk udfordring, åbner vi op for en fornuftig diskussion om, hvad klimaændringerne koster sammenlignet med, hvad den grønne omstilling koster. På den måde kan vi undgå de mange dyre og skadelige tiltag, vi nu ser i den planøkonomiske “Grønne omstilling”.

Jeg hører jævnligt, når jeg taler om klimaændringer som en eksistentiel trussel, at “det er der jo ingen, der mener.” Men det er ikke rigtigt. Som rapporten ovenfor angiver, er der en bred gruppe af internationale NGO’er mm., der påstår noget sådant. Og disse påstande kommer også fra statsledere rundt omkring i verden inklusive vores egen Mette Frederiksen, som hævder i sin nytårstale, at nogle få graders temperaturstigning vil “ødelægge Jorden”

I denne video har jeg samlet nogle udsagn fra forskellige statsledere, og samtidig har jeg også vist, at klimaforskere – hvoraf nogle er velkendte fra medierne – tager afstand fra idéen om klimaændringer som en eksistentiel trussel.

Så sov roligt om natten, flyv hvorhen du vil, få flere børn og spis alt det kød, du har lyst til. Jorden går ikke under af den grund.

DALLE 3. Nyd det gode liv med god samvittighed

 

Del på de sociale medier

3 Comments

  1. Erik Bresler

    Er det med vilje der er valgt en illustration der viser det gode liv med begrænset forurening og CO2 udledning?

  2. JENS JAKOB KJÆR

    Godt indlæg. Hvordan kan politikere i et oplyst samfund indføre CO2-afgift på Danmarks livsnerve, landbruget, med mindre der er tale om korruption? Det er til at græde over. Hvis I har brug for et billigt grin, så følg “Vejr & Vind med Kaj & Finn” på Facebook https://www.facebook.com/profile.php?id=61568845644931

    • paul sehstedt

      Landbruget er på ingen måde Danmarks livsnerve. Det var det måske for 125 år siden, men i dag bidrager landbruget kun med ca. 2 – 3 % af BNP. Frem til 1950 var andelen 20 %. Andelen er noget højere på eksportsiden, hvor den ligger på 13 % af vareeksporten og 8 % af den samlede eksport. Jeg mener at have hørt, at industrien overhalede landbruget omkring 1900-tallet.
      Bortset fra disse fakta, giver det ingen mening med en CO2-afgift på landbrugsproduktion, da enhver udgift vil blive videregivet til forbrugerne. Sådan kører den økonomiske karrusel.
      Kongres-rapporten er ganske interessant, især, fordi den nuværende POTUS lider også af CO2-forskrækkelse.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*