Et samarbejde med forskellige aktører, bl.a. SDU og professor Kirsten Halsnæs, DTU, har netop udgivet en rapport : “Når Stormfloden Rammer” om de kommende oversvømmelser i Danmark i forbindelse med de af IPCC forventede havstigninger frem mod år 2100. Ideen er nærmere at beskrive, hvordan Danmark vil blive ramt, og hvordan det vil give anledning til de første indenlandske klimaflygtninge.
Formålet med arbejdet gøres klart i indledningen:
Med titlen “Klimaekspeditionen – Århundredets vigtigste fortælling” er opgaven at oversætte og formidle de bredere samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser af IPCC’s rapporter. Projektet …. demonstrerer forskellige muligheder for at engagere befolkningen i klimakampen.
Troen på klimakrisen hersker, og nu skal vi have aktiveret den sløve menigmand. Delrapporten her handler så om havstigninger, og der er valgt at fokusere på 3 forskellige byer: Nakskov, Kerteminde og Kalundborg. Der kigges på to af IPCC’s scenarier, et ”højere” og et ”lavere”, fra den seneste (Sjette) Vurderingsrapport. Forfatterne skriver:
Resultaterne må betegnes som opsigtsvækkende. De viser, at store dele af Danmark oversvømmes og koster skader for mange milliarder kr.
Analyserne forudsætter at der ikke i tide planlægges og gennemføres omfattende og ambitiøse planer for at hindre de største klimakatastrofer.
Man mener ud fra IPCC’s rapport at kunne konkludere, at havstigningerne i Danmark omkring år 2100 vil være omkring 1 meter. Herom skriver rapporten videre:
Trods den usikkerhed, der altid knyttes til langsigtede prognoser, synes der ikke at herske tvivl om, at med mindre der de kommende år gennemføres ambitiøse klimasikringsprojekter, vil store kystområder oversvømmes og blive mere eller mindre ubeboelige.
Bemærkelsesværdigt nok står der kun lidt om, at en grøn omstilling kan redde os fra disse kalamiteter. Temperaturen forventes at være steget med ca. 3 grader ved slutningen af århundredet, og det er jo udtryk for en realistisk indstilling, at vores vindmøller og solceller ikke vil kunne ændre noget på det.
Rapporten beskriver nu de tre scenarier, som man har regnet videre på. Man kigger på IPCC’s oplæg og kombinerer dem så med stormfloder, som defineres som ”100-årshændelser”, ”10-års-ditto” osv. Det lyder jo altid så skræmmende, når vi ustandseligt rammes af en 100-årshændelse. Her følger rapportens beskrivelse af de to første scenarier:
Analysen tager afsæt i beregninger for skader ved stormflodshændelser i perioden 2071-2100, og hvordan de såkaldte 100-års hændelser påvirker. Tre scenarier er indeholdt i analysen:
- 100-års hændelser baseret på aktuelle stormflodsstatistikker, plus forhøjet havvand op til 130 cm baseret på DMI’s klimaatlas. Det er der ifølge IPCC-rapporten en risiko for i slutningen af det 21. århundrede, når konsekvensen tilpasses danske forhold.
- Et median scenarie med havvandstigninger på 60 cm, som er et meget sandsynligt niveau for havstandsstigninger i slutningen af det 21. århundrede.
I fortolkningen af tallene fokuseres på 100-års hændelserne af bl.a. følgende grunde: De accelererende klimaforandringer og hastigt voksende havvandsstigninger øger sandsynligheden for, at det høje IPCC risikoscenarie med stigninger på omkring 1 meter kan blive til virkelighed.
Og her en mundsmag på ”X-års-hændelserne”:
Vi har allerede oplevet 100-års klimakatastrofer inden for få år – f.eks. ved oktoberstormen i 2023 og stormen Bodil i 2013. 10-års hændelser er næsten blevet til 2-års hændelser. Inden for de sidste syv år har Danmark oplevet seks 20-års hændelser forskellige steder i landet.
Rapporten viser derefter situationen i de tre udvalgte byer ved hvert af de tre scenarier. Fig. 1 viser kort over Nakskov, efter at den er ramt af flodbølger i forbindelse med havstigninger på hhv. 130 og 60 cm. Det ser jo slemt ud, og vi får at vide, hvor mange bygninger, der bliver oversvømmet, og der gives overslag over skaderne i penge.
Senere vender man tilbage til udgangspunktet, IPCC’s tal:
Det er svært præcist at bestemme, hvor meget havvandet vil stige frem mod 2100 og hvornår. Det skyldes flere usikre faktorer. Først og fremmest hvor hurtigt og hvor meget udledningerne af drivhusgasser fortsætter, og for det andet hvor megen afsmeltning der vil ske fra verdens iskapper og gletsjere. IPCC’s sjette synteserapport fra 2023 opererer med en mulig 3°C temperaturstigning, og da omkring 90 pct. af de højere temperaturer vil absorberes af havet, vil dette betyde en acceleration i havvandsstigningerne i takt med afsmeltningen.
Rapporten udelukker ikke en havvandsstigning på op imod 2 meter i dette århundrede, men ifølge andre rapporter er 1 meter mere sandsynlig.
Det er jo nogle voldsomme stigninger, der opereres med her, men rapporten henviser til DMI’s Klima-atlas, der jo også var kraftigt inspireret af IPCC. Her får vi afklaret, at det ”højere” scenarie ganske rigtigt er baseret på den forkætrede RCP8.5-model, som ellers for længst er tilbagevist som helt usandsynlig. Fig. 2 viser DMI’s forudsigelser om havvandstigning frem til år 2100. Her ser man, at de tre udvalgte byer alle ligger ved de farvande, der forventes at stige mest, og i DMI’s signaturforklaring kan man se, hvor den ene meter og 1,3 meter kommer fra. Det er usikkerhedsområdet ved fremskrivningen, og DMI har selv forudset en mest sandsynlig stigning på ”kun” 64 cm. Det er så den, rapporten kalder ”median”.
Man vil jo umiddelbart tænke på at spørge, hvor meget havet stiger p.t.? Der er ingen måledata fra de tre nævnte byer, men Korsør ligger stort set midt i mellem og vil ifølge DMI få samme stigning som de tre i år 2100. Data for Korsør går tilbage til 1897 og dækker i alt 120 år, se fig. 3. I hele det tidsrum har havstigningen været konstant, dvs. der er ingen acceleration over tid. Vandet er steget med ca. 100 mm, så det giver en gennemsnitlig årlig stigning i hele perioden på godt 0,8 mm. Hvis nu vandet skulle stige med en meter frem til år 2100, dvs. i løbet af 75 år, så skal den årlige stigning fremover i gennemsnit ligge omkring 13 mm eller 16 gange mere, end den stiger nu. På én eller anden måde virker det ikke så sandsynligt.
DMI har ikke udsendt tal for havniveauet siden 2017, og man kunne jo tænke sig, at en acceleration var startet siden da. Det spørgsmål kan vi dog komme lidt tættere på ved at kigge på den nærmeste tyske station, ved Kiel. Kurven, der går fra 1954 til 2023 er vist på fig. 4. Her ses heller ikke nogen antydning af en acceleration på noget tidspunkt.
Fig. 5 viser nogle mulige kurver, for de tre havniveauer i 2100: 1,3 m, 1 meter og DMI’s 64 cm, hvor stigningerne er mere gradvise. De betyder til gengæld at vandet i det sidste årti i dette århundrede skal stige med op til 36 mm pr. år. Det virker ikke voldsomt troværdigt.
Det er temmelig ufatteligt, at ingen for alvor begynder at kigge nærmere på IPCC’s havstigninger med et kritisk blik. De accelerationer, der efterhånden skal til, bare for at nå DMI’s stigning på 64 cm, er jo totalt urealistiske. Vandet skal i vid udstrækning komme fra en afsmeltning af Grønlands indlandsis, men tabet af is har været konstant i de seneste 19 år, hvad man jo også kan se på havniveaumålingerne.
Man kan læse sig frem til, at hvis hele Grønlands indlandsis smeltede, så ville verdenshavene stige med 7 meter. De 1,3 m svarer til ca. 18% eller 500.000 gigatons is, der skulle kunne nå at smelte på bare 75 år. Den nuværende afsmeltning ligger på godt 200 gigatons pr. år, det tal skulle således forøges til 6.700 tons/år – hvert år, fra nu af!
Hvorfor holder man fast i de totalt urealistiske tal? Er det, som antydet i rapporten, et spørgsmål om at skræmme folk og gøre dem overbeviste om klimakrisen? Hvis det er tilfældet, er det skammeligt, for at sige det mildt.
Danish
Hvis 18pct af indlandsisen skulle “smelte” og derved reducere massen af indlandsis med 18pct vil det det reducere gravitationen fra nordkappen og vandstand i Danmark vil falde som følge. Ismassen tiltrækker vand mod nord som det er nu, fysikken er kendt.
Det er ikke væsentligt om natten isen smelter, det er en sproglig fejl at sige sådan, det er væsentligt derimod om massen af indlandsis aftager netto, i det der hver vinter jo tilføres sne og hver sommer af smelter is.
Nå, jeg har fra en professor at massen af indlandsis er netto stigende eller tæt på konstant de seneste 100 år, der findes data på området….
Vandstands stigning som forårsaget af af smeltning af indlandsis er også tvivlsom, i det kilden til snefald kommer fra vanddamp fra havet…. Og netto er mængden/massen af indlandsis konstant eller faktisk svagt stigende ….
Hvis temperaturen stiger globalt med 3 grader celsius i 2100 er det ikke forårsaget af CO2, og er derfor ude af vores kontrol (vi kan heller ikke kontrollere CO2)
…. Vi må tilpasse os ganske enkelt, havvandsstigning kan klares med en høj kantsten på ca 30 cm ifølge linær fremskrivning af data som jeg har forstået det
De seneste 30-40 har der ifølge Polar Portal været tale om tab af is fra Grønland, en kombination af tilvækst ved snefald og tab fra gletsjere, der afgiver is til havet. Men tabet er de seneste 17 år stagneret til et helt ubetydeligt tal.
Jeg vil tro på de dommedags scenarier den dag, Zuckerberg, Obama og lignende sætter deres vandkants-villaer til salg;)
https://okaythennews.substack.com/p/climate-change-fearmongers-obama
Thomas Vinterberg er qua sit job en drama queen, der skal sælge produktet. Og Sebastian Mernild får alarmklokkerne til at ringe hos mig.
Videnskab.dk bragte i 2010 følgende interview med professor Morten Pejrup (1951-2023), der kort fortalt fokuserer på forandringer i landskabet bl.a. i de danske farvande: https://videnskab.dk/naturvidenskab/danmark-faar-flere-oeer/
Ti år senere var han ikke bekymret for havvandstigningen. Det fortalte i et interview, jeg lavede med ham.
Jeg har en kommentar til følgende afsnit i kopieret fra kommentar ovf.:
“Den måske største risiko er manglen på troværdig viden. Det globale informationsflow bliver i hastigt omfang stadig mere fragmenteret, uigennemskueligt og forurenet af dis – og misinformation, konspirationsteorier m.m. – formidlet gennem et utal af sociale kortfattede sociale medier. Det forværrer i samme takt muligheden for at løse klimakrisen, de geopolitiske konflikter og kontrollere AI revolutionen. Og det sætter især samfundets nøglepersoner i et stort dilemma: Hvem og hvad skal de tro på? Ingen beslutninger er bedre end de informationer de, bygger på.”
Dette minder mig om Donald Trumpfs metode, at angribe en modstander med mobning, nedgørelse, løgne og konspirationer, og aldrig indrømme fejl! Den måde at diskutere på er urimelig i et demokrati!!
Vinterbergs nye helt urealistiske og usaglige TV-serie burde i øvrigt være forbudt for børn og unge, da den vil give anledning til endnu mere klimaangst. Produktionen af denne serie vil jeg betegne som undergravende, samfundsskadelig virksomhed!
Bliver interessant at følge den økonomiske faktor i Mernild/Vinterberg showet! Husene i ovennævnte byer bliver jo så aldeles værdiløse a la Vinterbergs serie…….eller? Hvad med milliardinvesteringerne på de danske havneområder? Århus Ø, København etc?
Ja, hvad med hurtigst muligt at få sat STOP for det torskedumsmarte LYNETTEHOLM, som på ingen måde kan blive nogen form for Kystsikring af København, og i stedet skabe noget helt nyt, som jeg har foreslået DAC og mange andre steder: Udskrive en Arkitektkonkurrence om: FLYDENDE HAVNEBYDEL, med store Diger, Sluseporte og Cykel-Gangbroer, samt nyeste Vand, Luft og Solenergi, Hængende Haver og Muslingefarme og etc., kun fantasien sætter grænse, men der skal tænkes STORT nu før, des bedre!!!
Sædvanen tro en fremragende analyse fra din hånd. Tak for den.
Medunderskriver på rapporten er Erik Rasmussen, og hvem er han så?
Navigating360 (står på forsiden af rapporten) er stiftet af Erik Rasmussen i 2022. Han er journalist og udpeget af WEF som en af verdens mest indflydelsesrige journalister.
Navigating360 mener selv at bestå af Danmarks førende navigatører, herunder også Sebastian Mernild (SDU Climate Cluster)
http://www.navigating360.dk
Foreningen er ikke glad for ytringsfrihed. Under punktet ‘LEDERSKABETS 4 RISICI’ står der følgende:
“Den måske største risiko er manglen på troværdig viden. Det globale informationsflow bliver i hastigt omfang stadig mere fragmenteret, uigennemskueligt og forurenet af dis – og misinformation, konspirationsteorier m.m. – formidlet gennem et utal af sociale kortfattede sociale medier. Det forværrer i samme takt muligheden for at løse klimakrisen, de geopolitiske konflikter og kontrollere AI revolutionen. Og det sætter især samfundets nøglepersoner i et stort dilemma: Hvem og hvad skal de tro på? Ingen beslutninger er bedre end de informationer de, bygger på.”
Syndfloden kommer. se https://da.wikipedia.org/wiki/Syndflod
I gamle dage inspirerede videnskaben Hollywood og vi fik science fiction med film som Starwars eller E.T..
Nu er billedet vendt og Al Gore og Thomas Vinterberg går forrest med katastrofefilm om at vi alle drukner, og Sebastian Mernild kommer halsende bagefter og bekræfter, så nu har vi i stedet fået fiction science!
Måske er politikerne og de såkaldte forskere bare frustrerede over at de ikke evner at løse de virkelige problemer som tårner sig op i Danmark, og resten af verden.
Så gør de ligesom strudsen.
Stikker hovedet i busken og lader som om at problemerne ikke findes.
Eller ligesom i eventyret om kejseren uden klæder.
Snakker udenom virkeligheden, og så opfinder et fantasiproblem, som så kan løses med fantasiløsninger, som så jo igen er med til at skubbe os længere ud til kanten.
Hvis de ville bruge ligeså meget energi på at løse de virkelige problemer, så kunne de måske retfærdiggøre deres løn
Vi har stigende fattigdom, kriminalitet, indvandring, inflation, spild af vores evigt stigende skat, mistillid til staten og forskerne, og meget andet, og så har vi aldrig været tættere på den kommende, totalt udslettende 3. verdenskrig som venter lige om hjørnet.
Alt det lader de bare som om vi ikke har opdaget, og himler så i stedet konstant op over 0,04 % CO2 i luften som om at det skulle være verdenshistoriens største udfordring nogensinde.
Vorherre bevares.
Sørgeligt at der ikke er en voksen til stede.
“De accelerationer, der efterhånden skal til, bare for at nå DMI’s stigning på 64 cm, er jo totalt urealistiske”
– det er ikke mange år siden, at (samme?) DMI skrev:
“Med udgangspunkt i mere end hundrede år lange tidsserier har DMI undersøgt, om der kan ses tendensændringer i vandstanden siden begyndelsen af forrige århundrede. Lad det være sagt allerede nu: Det ser ikke dramatisk ud”:
https://imgur.com/gCWEqRQ
Her nogle betragtninger fra ‘Ingeniøren’:
https://ing.dk/artikel/stormfloder-om-50-aar-tusindvis-af-danskere-maa-forlade-deres-hjem-i-lange-perioder#comment-2584986
Og utroligt at DTU vil lægge navn til det.